L 63 Lov om udskydelse af revision af lov om statens husholdningsråd.

Af: Indenrigsminister Søren Olesen (DR)
Samling: 1957-58
Status: Stadfæstet
Lov nr. 66 af 26-03-1958
Ifølge § 10 i lov nr. 87 af 31. marts 1953 om statens husholdningsråd skulle loven optages til revision i folketingsåret 1957-58. Denne frist ændres ved nærværende lov til folketingsåret 1958-59.

Som begrundelse herfor anføres i bemærkningerne til det af indenrigsministeren fremsatte lovforslag, at indenrigsministeren i september 1957 havde nedsat et udvalg med den opgave at foretage en nærmere undersøgelse af husholdningsrådets forhold og på grundlag heraf at fremkomme med en indstilling til indenrigsministeriet med hensyn til, hvilke ændringer i rådets virksomhed og organisationsform der eventuelt måtte være ønskelige. „Imidlertid foreligger der meddelelse fra dette udvalg om, at udvalget, uanset at det siden nedsættelsen har afholdt ugentlige møder, ikke vil kunne afgive indstilling til ministeriet så betids, at denne indstilling kan nå at danne baggrund for ministeriets overvejelser i forbindelse med fremsættelse af forslag til lovens revision. Udvalget har derfor henstillet, at revisionen udskydes 1 år.

Da indenrigsministeriet kan tiltræde denne indstilling, stilles der herved forslag om, at revisionen af lov om statens husholdningsråd udskydes til foretagelse senest i folketingsåret 1958-59."

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra alle sider og vedtoges enstemmigt.
Partiernes ordførere
Viola Nørløv (S), Kristian Juul (V), Erna Sørensen (KF), Aage Fogh (RV) og Petra Petersen (DKP)