I ministerens fremsættelse siges bl. a. følgende:

„Ved fremsættelsen af det foreliggende lovforslag har jeg ment at burde imødekomme et meget stærkt næret ønske hos Skjern sogneråd om, at kommunen oprettes til købstad. Skjern kommune har i mange år både erhvervs- og befolkningsmæssigt været domineret af den bymæssige bebyggelse Skjern stationsby, der allerede i 1901 havde over l 100 indbyggere, og som nu rummer godt 4 000 indbyggere.

Byen har gennem årene gennemgået samme udvikling som landets købstæder, og den danner et naturligt centrum for et udstrakt opland. Købstadtanken har derfor længe været fremme på stedet og har af repræsentanter for kommunen gentagne gange været drøftet med både indenrigsministeriet og Ringkøbing amtsråd, inden sognerådet i juni 1956 enstemmigt vedtog at søge kommunen oprettet til købstad på de vilkår, om hvilke der var opnået enighed med Ringkøbing amtsråd ...

Til slut vil jeg gerne have lov at fremsætte et par bemærkninger af mere principiel natur i tilknytning til forslaget, der er det første forslag om ny købstadoprettelse, siden Brønderslev den 1. april 1921 blev købstad. Som det vil være det høje tings medlemmer bekendt, har der i de senere år ofte fra de bymæssige kommuners side været fremsat ønske om en ændring i deres stilling. Ved lov nr. 181 af 20. maj 1952 blev der for en særlig kategori af disse kommuner, de københavnske omegnskommuner, gennemført en løsning, hvorved omegnskommunerne styrelsesmæssigt blev ligestillet med købstæderne, uden at de i den anledning blev udskilt fra amtskommunen, ligesom de i visse andre relationer fik en stilling svarende til købstædernes.

Siden da har hele spørgsmålet om de bymæssige kommuners stilling været behandlet i et af indenrigsministeriet nedsat mindre udvalg, og efter at udvalget har afgivet betænkning, er der foregået en række forhandlinger mellem indenrigsministeriet og de kommunale organisationer om, hvorvidt der er grund til at rette op på de bymæssige kommuners stilling, og om, hvilken vej man i givet fald bør gå. Disse forhandlinger er endnu ikke afsluttet, og tiden er derfor knap nok inde til at komme nærmere ind på hele dette spørgsmål.

Når regeringen har ment at burde efterkomme Skjern sogneråds andragende om Skjern kommunes oprettelse til købstad, ligger der heri ikke nogen tilkendegivelse af, at de bymæssige kommuners problemer efter regeringens opfattelse bør løses ved, at de største af byerne søges oprettet til købstæder. Men de særlige forhold, der har foreligget i Skjerns tilfælde — herunder bl. a. den enighed, der har kunnet opnås om sagen i Skjern sogneråd og mellem sognerådet og Ringkøbing amtsråd — har bevirket, at både min forgænger, fhv. indenrigsminister Carl Petersen, og jeg gerne har villet imødekomme sognerådets anmodning ..."

Lovens hovedbestemmelse findes i § 1, der har følgende ordlyd:

"Skjern kommune oprettes til købstad fra den 1. april 1958 at regne; som følge heraf kommer fra dette tidspunkt at regne de for købstæderne i almindelighed gældende lovbestemmelser til anvendelse på kommunen, for så vidt andet ikke er bestemt i nærværende lov."

Den vigtigste følge af denne regel er, at Skjern kommune vil blive løst fra sit hidtidige tilhørsforhold til Ringkøbing amtskommune, hvorved kommunen på den ene side fritages for amtskommunal beskatning og på den anden side henvises til selv at løse en række opgaver, navnlig på sygehusvæsenets og vejvæsenets område, som hidtil er blevet varetaget af amtskommunen.

Ifølge en mellem Ringkøbing amtsråd og Skjern sogneråd indgået overenskomst, der var optaget som bilag til lovforslaget, skal Skjern kommune betale amtskommunen et beløb på i alt 930 000 kr., der afdrages over 10 år med 93 000 kr. årlig. Det er endvidere aftalt, at Skjern kommune får ret til indlæggelse af patienter fra kommunen på amtskommunens sygehuse på samme vilkår, som gælder for patienter fra amtets øvrige købstæder. Endelig indeholder overenskomsten bestemmelser om overdragelse af de inden for Skjern kommunes grænser beliggende landeveje til Skjern kommune.

Ifølge § 3, stk. 1, skal som hovedregel de i lov nr. 188 af 20. maj 1933 om kommunale ejendomsskatter som ændret senest ved lov nr. 31 af 15. februar 1957 indeholdte regler om de faste ejendommes beskatning i købstæderne bringes til anvendelse på Skjern købstad.

Da udskillelsen fra amtskommunen imidlertid, hvis der ikke etableredes en overgangsordning, ville medføre et pludseligt og stærkt fald i ejendomsbeskatningen i kommunen, har det i et vist omfang været nødvendigt at fastsætte særlige regler.

Således fastsættes ifølge § 3, stk. 2, grundskyldpromillen i Skjern kommune for tiden fra lovens ikrafttræden til den 31. marts 1959 til 12 (mens den for skatteåret 1957-58 udgjorde 6,2), ligesom der i § 9 er optaget bestemmelser om en gradvis lempet ejendomsskat i en overgangsperiode.

I samme stykke bestemmes, at det ved fastsættelsen af den almindelige grundskyldpromille efter dette tidspunkt vil være at iagttage, at den kommunale grundskyld og ejendomsskyld ikke kommer til at udgøre mere end 1/6 al alle de udgifter, som efter gennemsnittet af det sidste tiår i det hele har tjæret genstand for ligning på fast ejendom og på personer i Skjern kommune, såvel til Skjern kommune som til Ringkøbing amtskommune. Indenrigsministeren kan, såfremt forholdene i særlig grad måtte tale derfor, efter indstilling fra byrådet dispensere fra den nævnte begrænsning.

Begrænsningen svarer stort set til de i den. kommunale ejendomsskattelovs § 5, stk. 1, 3. pkt., og stk. 4 indeholdte begrænsninger i købstadkommunernes adgang til at udskrive ejendomsskatter.

Det bemærkes i denne forbindelse, at lov nr. 166 af 24. maj 1955 om forøgelse af den kommunale ejendomsbeskatning i købstæder m. v. efter sit indhold ikke vil finde anvendelse på Skjern kommune ved dennes oprettelse til købstad.

Ifølge paragraffens stk. 3 fikseres den sognekommunale ejendomsskyld, som ville have påhvilet ejendommene i Skjern kommune for skatteåret 1957-58, såfremt ejendomsskylden i dette år havde været udskrevet med 9 promille, som kommunal ejendomsskyld for ejendommene.

En sådan fiksering er fundet naturlig under hensyn til, at den kommunale ejendomsskyld i købstæderne er blevet fikseret ved lov nr. 31 af 15. februar 1957. Ejendomsskylden i de øvrige købstæder er fikseret på grundlag af forskelsværdierne i skatteåret 1956-57, og den 11. almindelige vurdering er således uden betydning for ejendomsskylden i købstæderne. I Skjern kommune er derimod ejendomsskylden i skatteåret 1957-58 udskrevet på grundlag af værdierne ved den 11. almindelige vurdering og fikseres derfor nu på grundlag af de skattepligtige forskelsværdier i skatteåret 1957-58, men således at de i lov nr. 31 af 15. februar 1957 indeholdte bestemmelser vedrørende fiksering af ejendomsskyld i købstæderne i øvrigt finder tilsvarende anvendelse, og således at der åbnes adgang for indenrigsministeren til om fornødent at fastsætte nærmere bestemmelser. Da den amtskommunale ejendomsskyld, der i året 1957 har været udskrevet med 11,63 promille, bortfalder ved kommunens oprettelse til købstad, fikseres den ordinære kommunale ejendomsskyld til de beløb, der ville have påhvilet ejendommene, såfremt ejendomsskyld i kommunen i skatteåret 1957-58 var opkrævet med en i forhold til den foreslåede forhøjede ordinære grundskyldpromille (12) fastsat ejendomsskyldpromille.

§ 4 indeholder bestemmelser om, at de bestående landhypotekforeninger og brandforsikringsforeninger for landbygninger bevarer retten til at udøve deres hidtidige virksomhed i Skjern. I henhold til lov om kreditforeninger, jfr. lovbekendtgørelse nr. 139 af 15. april 1957 § 2, stk. 3, gælder en tilsvarende ret for de kreditforeninger, der hidtil har haft ret til at yde lån i kommunen.

§§ 5-10 giver en række overgangsbestemmelser.

§ 5 fastsætter regler for de første valg af medlemmer til Skjern byråd og ligningskommission.

I § 6 bemyndiges sognerådet til at udarbejde forslag til de for købstaden fornødne vedtægter m. m.

§ 7 indeholder bestemmelser med hensyn til overslag over kommunens indtægter og udgifter samt om skatteligningen, og § 8 giver overgangsregler for sygehustilskuddene fra den fælleskommunale udligningsfond.

Som nævnt ovenfor ved omtalen af § 3 er det i § 9 bl. a. fastsat, at der i en overgangsperiode af 15 år skal opkræves en gradvis lempet ejendomsskat efter reglerne for amtskommunale skatter. De nærmere bestemmelser herom findes i § 9.

Lovforslagets bemærkninger indeholder beregninger, der belyser de heraf følgende virkninger på ejendomsbeskatningen.

§ 10 bestemmer, at tvivlsspørgsmål af økonomisk art, der måtte opstå i forbindelse med Skjern kommunes udskillelse fra Ringkøbing amtskommune, og som ikke bliver afgjort ved overenskomst imellem de to kommunalbestyrelser, afgøres af indenrigsministeren.

Lovforslaget fik under behandlingen i folketinget tilslutning fra alle partiers side. Det blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 145 stemmer.