Ved loven ændres de hidtil gældende bestemmelser vedrørende støtte til nybygning af færøske fiskerfartøjer, hvorefter der for finansårene 1957-58, 1958-59 og 1959-60 kunne stilles i alt 2,5 mill. kr. til rådighed til dette formål i form af statslån inden for 65 pct. af lånegrænsen for de pågældende fartøjer. Efter lovændringen kan fiskeriministeren ifølge den nye § 1 inden for et beløb af i alt 7 mill. kr. — med højst 2 mill. kr. inden for hvert af finansårene 1958-59 og 1959-60 og derefter i finansårene 1960-61, 1961-62, 1962-63, 1963-64 og 1964-65 med højst 1 mill. kr. årlig — yde lån af statskassen til nybygning af færøske fiskerfartøjer, til anskaffelse af sådanne fartøjer, bygget inden for de sidste 5 år, samt til udskiftning af motoranlæg og installation af nye tekniske anlæg i sådanne fartøjer.

Ved denne ændring bliver der ud over de beløb, der med hjemmel i den hidtidige lov kunne stilles til rådighed, tale om en forhøjelse af det samlede udlånsbeløb med ca. 5 mill. kr. Lånene ydes med indtil 20 pct. af værdien af det sejlfærdige fartøj (mod hidtil højst 15 pct.) og sikres ved pantebreve med pantesikkerhed inden for 70 pct. af lånegrænsen (mod hidtil 65 pct.).

Baggrunden for lovforslagets fremsættelse var, at regeringen fra Færøernes landsstyre havde modtaget en henvendelse om støtte til en mere omfattende fornyelse af fiskerflåden, end de hidtil eksisterende lånemuligheder gav grundlag for. Om behovet for en sådan fornyelse oplystes følgende i de bemærkninger, der ledsagede lovforslaget:

„Den færøske fiskerflåde består af 186 fartøjer, fordelt således efter størrelse: trawlere 21, motortrawlere 11 og kuttere 154. Af kutterne er ca. 70 bygget i tiden 1875-1900. Af disse fartøjer er for tiden 20 oplagt, idet det er økonomisk uoverkommeligt for rederne at bekoste de nødvendige reparationer, og yderligere 35-40 af fartøjerne er dels på grund af alder, dels på grund af den intensive benyttelse ved de senere års sildefiskeri i en sådan forfatning, at skibstilsynet anser en udskiftning for nødvendig. Trawlerflåden består foruden af nogle nyanskaffelser fra de seneste år af gamle kulfyrede trawlere, anskaffet umiddelbart efter krigen i England og Island til forholdsvis høje priser. Det utilstrækkelige antal fiskerfartøjer og fiskerflådens høje alder med de heraf følgende ringe mandskabslokaler og indtjeningsmuligheder for fiskerne har bevirket, at ca. 1 500 færøske fiskere, d. v. s. over en tredjedel af det samlede antal, har søgt beskæftigelse andetsteds, hovedsagelig i islandske fartøjer. Dette går tillige ud over beskæftigelsen i land ved behandling og tilvirkning af fisken, og man giver fra færøsk side udtryk for alvorlig bekymring for denne udvikling og fremhæver, at det af hensyn til det færøske samfunds økonomi er af afgørende betydning, at der skaffes beskæftigelse på Færøerne for disse fiskere."

Under forhandlingerne med repræsentanter for bl. a. Færøernes landsstyre og det færøske fiskerierhverv er der foreløbig opnået enighed om anskaffelse af 8 større lineskibe med fryserum, 8 kuttere à 80 BRT samt 3 trawlere. Udgifterne hertil, der anslås til i alt ca. 36,2 mill. kr., forudsættes tilvejebragt på den måde, at der som lån ydes 18,1 mill. kr. fra Færøernes Realkreditinstitut og 6,4 mill. kr. fra staten, ligesom der i tilskud fra lagtinget ydes andre 6,4 mill. kr., mens rederne selv skal fremskaffe de resterende 5,3 mill. kr.

Lovforslaget fik ved 1. behandling tilslutning fra alle partier med undtagelse af det konservative folkeparti, der gik imod en finansiering ved statslån. I overensstemmelse hermed fremsatte de konservative medlemmer af det udvalg, der nedsattes til behandling af lovforslaget, følgende udtalelse i den af udvalget afgivne betænkning:

„Et mindretal (Baagø, Fanger og Adolph Sørensen) kan ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse, men ønsker samtidig at udtale, at det konservative folkeparti gerne ville have medvirket til gennemførelse af en statsgarantiordning vedrørende lån, optaget på det almindelige lånemarked, til anvendelse til de i lovforslaget angivne formål."

Af betænkningen fremgik det i øvrigt, at der under udvalgets drøftelser var blevet peget på det ønskelige i, at den i lovforslaget omhandlede støtte til nybygning af færøske fiskerfartøjer og installation af motorer eller tekniske anlæg i højere grad end hidtil efter krigen ydes til arbejder, der udføres på danske eller færøske værfter, når forholdene i øvrigt ikke taler for at lade arbejdet udføre andre steder.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget uden ændringer med 100 stemmer mod 20 (KF).