På finansloven for 1957-58 er drifts- og anlægsbudgettets indtægter opført med 5 075 mill. kr. og dets udgifter med 4 655 mill. kr., hvilket giver en samlet merindtægt på 420 mill. kr.
På det af finansministeren fremsatte tillægsbevillingslovforslag for samme år regnedes der, for så vidt angår drifts- og anlægsbudgettet, med en stigning i indtægterne på 299 mill. kr. og en stigning i udgifterne på 132 mill. kr., altså en forøgelse af merindtægten på 167 mill. kr.
Under tillægsbevillingslovforslagets behandling i folketinget forøgedes drifts- og anlægsbudgettets indtægter med 19 mill. kr. og dets udgifter med 24 mill. kr. Det samlede resultat skulle herefter, når finans- og tillægsbevillingslovens drifts- og anlægsbudget tages under ét, stille sig således: indtægter 5 393 mill. kr., udgifter 4 811 mill. kr., merindtægt 582 mill. kr.
I sin fremsættelsestale påpegede finansministeren, at indtægtsstigningen i væsentlig grad skyldtes de i sommeren 1957 vedtagne afgiftsforhøjelser. Alene omlægningen fra den tidligere dollarpræmieordning til en forhøjet omsætningsafgift ved indkøb, af motorkøretøjer havde medført, at omsætningsafgifterne i finansåret 1957-58 kunne ventes at ville indbringe 100 mill. kr. mere end budgetteret på finansloven. Samtidig bortfaldt dog de tidligere dollarpræmieindbetalinger, der aldrig har været optaget på bevillingslovene. Efter at have omtalt en række andre poster på budgettet sluttede ministeren sin redegørelse med at fremhæve, at tillægsbevillingslovforslaget som helhed var udtryk for en fortsat konsolidering.
Ved 1. behandling henvistes lovforslaget uomtalt til finansudvalget.
Til 2. behandling stilledes i finansudvalgets betænkning 473 ændringsforslag. Af disse stilledes det overvejende flertal af ministrene med tilslutning fra udvalget som helhed, mens et enkelt (om bortfald af forslag om oprettelse af 3 tjenesteboliger under fængselsvæsenet) var stillet af udvalget og tiltrådt af justitsministeren. Herudover omfattede betænkningen 8 ændringsforslag, som var tiltrådt af større eller mindre flertal inden for udvalget, og 19, som var stillet af mindretal. Blandt de sidstnævnte ændringsforslag var 4, som retsforbundets repræsentant i finansudvalget, J. M. Pedersen, alene havde stillet. Disse 4 ændringsforslag blev af forslagsstilleren taget tilbage inden afstemningen. De øvrige mindretalsforslag blev forkastet, mens de ændringsforslag, som var stillet eller tiltrådt af udvalget eller et flertal inden for dette, blev vedtaget.
Som udvalgets ordfører henstillede Lars P. Jensen ved sagens 2. behandling til finansministeren at have sin opmærksomhed henvendt på et par forhold, hvorom ordføreren udtalte:
„For det første er det finansudvalgets opfattelse, at mange af de 473 ændringsforslag burde have været medtaget i selve forslaget til tillægsbevillingslov. Jeg kan nævne, at forslaget blev fremsat i tinget den 26. marts, for knap 2 måneder siden, og at finansudvalget afgav sin betænkning den 25. april. Det vil sige, at inden en måned fra fremsættelsen er der til finansudvalget kommet 473 ændringsforslag. Jeg ved, at finansudvalget ville sætte pris på, om antallet af ændringsforslag blev formindsket og flere af sagerne blev optaget i selve forslaget til tillægsbevillingslov.
For det andet har folketinget ved beslutning af 16. maj 1955 henstillet, at der blev tilstræbt en forenkling og en begrænsning af tillægsbevillingsloven. Nyordningen tilsigtede en opsamlingskonto for hver paragraf, en budgetreguleringskonto, der skulle indeholde 1) merudgifter, som under de givne forudsætninger var uundgåelige, 2) mindreforbrug som følge af besparelser og 3) indtægter på udgiftsparagrafferne. Det er finansudvalgets indtryk, at dette forsøg på forenkling ikke gøres så kraftigt fra ministeriernes side, som det var hensigten med beslutningen i folketinget, og jeg kan på hele finansudvalgets vegne bede finansministeren om at være opmærksom på disse to her nævnte problemer."
Til 3. behandling var ikke stillet ændringsforslag. Forhandlingerne formede sig som en almindelig politisk debat, under hvilken partiernes politiske ordførere gjorde resultatet af samlingens lovgivningsarbejde op og drøftede udenrigspolitiske problemer med udgangspunkt i en redegørelse for den seneste udenrigspolitiske udvikling, som stats- og udenrigsministeren havde givet tinget den 30. maj (F. sp. 5027).
Tillægsbevillingslovforslaget vedtoges med 131 stemmer mod 4 (DK).