Loven, der træder i stedet for lov nr. 245 af 27. maj 1908 om tilsyn med udførsel af kød m. m. og ligesom denne er en bemyndigelseslov, har følgende indhold:
§ 1. Udførsel her fra landet af kød, slagteaffald og kødvarer, jfr. § 1 i lov nr. 423 af 12. april 1949 om indenrigs kødkontrol, må kun finde sted direkte fra dertil af landbrugsministeren autoriserede virksomheder, medmindre ministeren undtagelsesvis tillader andet. Ministeren fastsætter de nærmere betingelser for autorisationen, herunder med hensyn til virksomhedens indretning og drift samt den fornødne kontrol på virksomheden.
§ 2. Landbrugsministeren bemyndiges til — ud over de i lovgivningen om indenrigs kødkontrol fastsatte regler — at træffe bestemmelser til sikring af, at de i § 1 nævnte varer er ubetinget anvendelige til menneskeføde og i sundhedsmæssigt tilfredsstillende stand. De nærmere regler om tilsynet og kontrollen, herunder om mærkning, fastsættes af ministeren.
De af ministeren eller veterinærdirektoratet ved en i medfør af § 1 autoriseret virksomhed ansatte dyrlæger og opsynsmænd skal følge de af ministeren foreskrevne regler vedrørende deres forhold på virksomheden.
§ 3. Landbrugsministeren bemyndiges til efter forhandling med de interesserede organisationer at træffe bestemmelser til sikring af, at de i § 1 nævnte varer er af tilfredsstillende kvalitet, og til i det hele at foreskrive sådanne bestemmelser, som efter hans skøn kan antages at gavne udførslen af de omhandlede varer, herunder helt eller delvis at forbyde udførsel af visse varer inden for en bestemt varegruppe for derved at gavne udførslen af andre varer inden for gruppen.
§ 4. Det er forbudt uden landbrugsministerens tilladelse at forfærdige eller her til landet at indføre gengivelse af de foreskrevne mærker samt de til disse mærkers frembringelse nødvendige stempler, klicheer m. m.
§ 5. Overtrædelse af bestemmelserne i denne lov eller de i medfør heraf udfærdigede forskrifter straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 6 måneder, for så vidt strengere straf ikke er forskyldt efter bestemmelserne i borgerlig straffelov. Med samme straf anses den, der ved meddelelse af urigtige eller vildledende oplysninger, der måtte være af betydning for sagens bedømmelse, opnår eller søger at opnå undtagelse fra eller tilladelse eller autorisation i henhold til denne lov eller de i medfør heraf givne forskrifter, såvel som den, der handler i strid med de vilkår, under hvilke en sådan undtagelse, tilladelse eller autorisation er meddelt.
For overtrædelse af loven eller de i medfør heraf fastsatte bestemmelser påhviler der desuden virksomhedens ejer eller bruger bødeansvar, uanset om det kan godtgøres, at overtrædelsen kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. Er ejeren eller brugeren et aktieselskab, andelsselskab el. lign., kan ansvaret pålægges virksomheden som sådan. For bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Sagerne behandles som politisager. Bøderne tilfalder statskassen, jfr. dog stk. 5. Nedlægges der af anklagemyndigheden påstand om idømmelse af fængselsstraf, skal der på tiltaltes forlangende beskikkes ham et forsvar.
Varer, ved hvis fremstilling overtrædelse af de heromhandlede bestemmelser har fundet sted, eller som har været benyttet eller bestemt til at benyttes ved en sådan overtrædelse, kan ved dom inddrages til fordel for statskassen.
Bøder for overtrædelse af bestemmelser om tilvirkning, udskæring og vejning af bacon samt andre vilkår for en i medfør af § 1 meddelt autorisation til slagtning til udførsel kan pålægges af landbrugsministeren. Bøder for sådanne overtrædelser tilfalder en under landbrugsministeriet henhørende fond, hvis midler anvendes til dækning af de med kontrollen med tilvirkning af bacon forbundne udgifter. Ministerens afgørelse kan indbringes for retten. Begæring herom skal fremsættes over for landbrugsministeriet inden 14 dage efter, at afgørelsen, der skal indeholde oplysning om adgangen til domstolsprøvelse og fristen herfor, er meddelt. Landbrugsministeriet foranlediger sagen indbragt for retten.
§ 6. Denne lov, der ikke gælder for Færøerne, træder i stedet for lov nr. 245 af 27. maj 1908 om tilsyn med udførsel af kød m. m., der samtidig hermed ophæves. De i henhold til den nævnte lov udstedte bekendtgørelser forbliver dog i kraft, indtil de afløses af bekendtgørelser, udstedt i medfør af nærværende lov.
Loven forelægges til revision i folketingsåret 1960-61.
Ved fremsættelsen bemærkede landbrugsministeren om de i lovforslaget indeholdte meget vidtgående bemyndigelser, at det for ministeren ville have været både lettere og behageligere, dersom man i loven havde kunnet fastsætte alle de regler, der skulle følges i de enkelte tilfælde. Han fandt imidlertid, at der var så mange forhold at tage i betragtning, og at der i tidens løb ville rejse sig så mange nye spørgsmål, som man ikke på forhånd havde kunnet forudse og bedømme, men som man alligevel straks måtte kunne træffe en afgørelse af, at det var nødvendigt med disse bemyndigelser.
Ministeren kom derefter ind på det i efteråret 1956 rejste spørgsmål, hvorvidt den i lov nr. 245 af 27. maj 1908 om tilsyn med udførsel af kød m. m. indeholdte bemyndigelse for landbrugsministeren til at træffe sådanne bestemmelser, som kan antages at gavne udførslen, gav tilstrækkelig hjemmel til at udstede en bekendtgørelse som den, der med tilslutning fra alle interesserede parter og et flertal i vareforsyningsudvalget blev udstedt den 19. oktober 1956 om udførsel af flæskevarer til Storbritannien og Nordirland.
Herom anførte ministeren bl. a. følgende:
"Folketingets ombudsmand, der underkastede sagen om bekendtgørelsens lovlighed en undersøgelse, fandt, at 1908-loven afgav utvivlsom hjemmel til bekendtgørelsens bestemmelser om varernes kvalitet og kontrollen med varerne. Derimod fandt han det tvivlsomt, om bekendtgørelsen lovligt kunne forbyde udførsel af andre flæskevarer end de i bekendtgørelsen nævnte for derved at gavne udførslen af andre varer. Han var enig i, at stærke reale hensyn talte for landbrugsministeriets fortolkning, men fandt ikke i loven nogen sikker vejledning for denne forståelse. Under hensyn til den tvivl, der efter hans formening forelå, så længe spørgsmålet ikke havde været prøvet af domstolene, henstillede han, at spørgsmålet blev klaret ved, at landbrugsministeriet stillede forslag til en revision af teksten i den omhandlede bestemmelse i 1908-loven."
Lovforslaget blev ved 1. behandling anbefalet af ordførerne for regeringspartierne og for kommunisterne, mens Søren Jensen (V) var betænkelig ved den i § 3 indeholdte bemyndigelse. Efter hans mening var de interesserede organisationer sikret en for ringe indflydelse på ministerens afgørelser. Niels Ravn (KF) resumerede sit partis stilling på følgende måde: „... med hensyn til det, der i virkeligheden hører hjemme i denne lov, nemlig kontrolbestemmelserne, er vi velvilligt indstillet. Vi ønsker at få en mere klart formuleret § 3 uden indblanding af handelspolitisk natur. Med hensyn til det sidste afsnit af § 3 kan jeg allerede nu ved førstebehandlingen give udtryk for, at såfremt den højtærede landbrugsminister under forslagets videre gang gennem det høje ting vil opretholde paragraffens vidtgående ordlyd på dette område, ser det konservative folkeparti sig ikke i stand til at medvirke til lovforslagets fremme."
Landbrugsministeren anførte i sit svar, at § 3 var udformet efter lange og indgående forhandlinger dels i ministeriet, dels med de interesserede parter og var tiltrådt af alle landbrugets repræsentanter, hvorimod repræsentanter for den private handel havde taget afstand. Han var imidlertid villig til at forhandle om en anden formulering under forudsætning af, at denne ville dække det, der var hensigten med den foreslåede bestemmelse.
I den af udvalget afgivne betænkning indstillede et flertal bestående af regeringspartiernes udvalgsmedlemmer lovforslaget til vedtagelse med nogle mindre ændringer, der var foreslået af ministeren og tiltrådt af hele udvalget. Ingen af disse ændringer vedrørte dog § 3. Mindretallet (venstre og konservative), der ønskede at opretholde loven i dens oprindelige form som en kontrol- og kvalitetslov, stillede derimod et yderligere ændringsforslag til § 3 gående ud på følgende nye affattelse: „Landbrugsministeren bemyndiges til efter forhandling med de interesserede organisationer at træffe bestemmelser til sikring af, at de i § 1 nævnte varer er af tilfredsstillende kvalitet, og til i det hele at foreskrive sådanne bestemmelser, som kan sikre og beskytte eksportvarernes kvalitet og renommé og opfylde de særlige krav, som enkelte lande måtte stille."
Efter at dette ændringsforslag var blevet forkastet ved 2. behandling, erklærede venstres ordfører ved 3. behandling, at hans parti ville stemme for loven alligevel, da man indså nødvendigheden af en kontrollov for at opretholde renommeet på de udenlandske markeder. Lovforslaget vedtoges derefter enstemmigt med 113 stemmer, mens 26 medlemmer (KF) undlod at stemme.