Loven slutter sig nøje til den ovenfor omtalte lov om lønninger og pensioner m. v. til statens tjenestemænd og hviler som den på forslag udarbejdet af den i 1954 nedsatte lønningskommission.
Som nævnt i indledningen til kommissionens 1. betænkning fandt man det i kommissionen hensigtsmæssigt at erstatte den hidtidige tjenestemandslov med 2 love, hvoraf den ene skulle omhandle bestemmelser af almindelig karakter tillige med lønrammer, pensionsforhold og særlige ydelser, den anden — nærværende lov — bestemmelser vedrørende klassificeringen og normeringen af statstjenestemandsstillingerne i de forskellige styrelsesgrene tillige med detailbestemmelser angående ansættelses- og arbejdsvilkår for enkelte tjenestemænd eller grupper af tjenestemænd, tildeling af honorarer og særlige løntillæg m. v.
Det af kommissionen udarbejdede forslag til nærværende lov, der vedtoges af folketinget med et stort antal hovedsagelig mindre ændringer, medfører ingen væsentlig forøgelse af det samlede antal tjenestemandsstillinger, bortset fra en i forsvarsordningen forudsat udvidelse af antallet af militære tjenestemænd. Det nye lønsystem har imidlertid — bl. a. på grund af sammenlægningen af lønklasser — medført et stort antal omnormeringer og omklassificeringer inden for de forskellige styrelsesgrene. Desuden indeholder loven hjemmel til en del forandringer, som gennem kortere eller længere tid var blevet udskudt til foretagelse i forbindelse med den almindelige lønningsrevision.
Ved fremsættelsen af lovforslaget udtalte finansministeren herom:
„Forslag til lov om normering og klassificering af statstjenestemandsstillinger indeholder forslag om oprykning af et antal tjenestemandsstillinger, hvilket må ses på baggrund af, at der ved de senere års normeringslove er udvist tilbageholdenhed med hensyn til oprykning af stillinger til højere lønningsklasse; derimod er der normalt ikke tale om udvidelse af antallet af tjenestemandsstillinger inden for de forskellige styrelser — bortset fra forsvaret, som jeg senere skal omtale. Kommissionen har givet udtryk for det ønskelige i, at bevillingsmyndighederne fremtidig får kontrol med de enkelte styrelsers antagelse af aspiranter til tjenestemandsstillinger, således at styrelserne ikke uden bevillingsmyndighedernes godkendelse kan antage aspiranter i større antal, end ledige tjenestemandsnumre forefindes.
Jeg vil anse det for hensigtsmæssigt at følge kommissionens henstilling om en centraliseret kontrol på det tidligst mulige stadium med forøgelse af statens faste personale."
Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med andre forslag til lønningslove og henvistes til samme udvalg som disse. Udvalget modtog fra tjenestemandsorganisationer og grupper af tjenestemænd et stort antal henvendelser, af hvilke adskillige resulterede i ændringsforslag til det heromhandlede lovforslag. Ændringsforslagene var alle stillet og tiltrådt af udvalget, der i sin betænkning enstemmigt indstillede lovforslaget til vedtagelse med disse ændringer.
Ved 2. behandling vedtoges de i betænkningen stillede ændringsforslag uden afstemning, mens nogle fra kommunistisk side stillede ændringsforslag, hvorefter nærmere angivne grupper af tjenestemænd ved statsbanerne, post- og telegrafvæsenet samt toldvæsenet skulle have ret til at tage deres afsked med pension, når de var fyldt 60 år, blev forkastet med alle øvrige stemmer mod kommunisternes.
Til 3. behandling stilledes ingen ændringsforslag. Ved afstemningen vedtoges lovforslaget enstemmigt med 144 stemmer, idet 4 medlemmer (Alfred Bøgh, Søren Jensen (V), H. C. Toft (KF) og Elias Lauf (Grønland)) afholdt sig fra at stemme.
Angående forhandlingerne om lovforslaget kan i hovedsagen henvises til, hvad der er anført angående den foregående sag.