Loven har følgende indhold:

For tronfølgeren prinsesse Margrethe fastsættes fra det tidspunkt at regne, da Hendes kongelige Højhed fylder 18 år, en årpenge af 75 000 kr.

Fra det tidspunkt at regne, da Hendes kongelige Højhed fylder 21 år, fastsættes en årpenge med et grundbeløb af 100 000 kr., hvortil kommer et beløb af 31 667 kr. Sidstnævnte beløb forhøjes eller nedsættes med 833 kr. for hver 3 points, det af det statistiske departement for januar måned hvert år udregnede detailpristal med priserne i juli 1914 som basis stiger ud over eller falder under 297. Reguleringen af beløbet finder sted fra den efterfølgende 1. april.

Årpengebeløbet udbetales fra den 1. maj 1958 at regne med 1/12 månedlig og forud ved hver måneds begyndelse.

Så længe Hendes kongelige Højhed oppebærer årpenge, kan hun ikke nyde særligt vederlag for statstjeneste.

I bemærkningerne til lovforslaget anføres:

„Tronfølgeren prinsesse Margrethe fylder den 16. april 1958 18 år og bliver dermed myndig, jfr. § 7 i Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953, og tager fra denne dato sæde i statsrådet, jfr. grundlovens § 17. Det findes derfor naturligt, at der fra dette tidspunkt at regne, d. v. s. fra 1. maj 1958, tillægges tronfølgeren en årpenge; det bemærkes herved, at daværende kronprins Frederik ved lov nr. 117 af 11. marts 1917 fra det fyldte 18. år at regne fik tillagt en årpenge på 48 000 kr.

Årpengebeløbet foreslås fastsat til 75 000 kr. indtil det tidspunkt, da tronfølgeren fylder 21 år, og derefter til 100 000 kr., der reguleres på tilsvarende måde som årpenge til andre medlemmer af det kongelige hus, jfr. lov nr. 298 af 17. november 1953."

Under lovforslagets behandling i folketinget tog — foruden statsministeren — kun Aksel Larsen (DK) ordet. Han mente, at man i forbindelse med denne sag burde tage årpengene til arveprins Knud [årbog 1953-54, side 66] op til overvejelse. Kommunisterne fandt ikke, „at der er nogen rimelighed i, at man fortsat udbetaler denne store sum i årpenge til prins Knud og hans hus, efter at prins Knuds om jeg så må sige officielle funktion som tronfølger for længst er ophørt, og på et tidspunkt, da man vedtager en lov om årpenge for tronfølgeren prinsesse Margrethe."

Statsministeren bemærkede hertil, at der ikke fra regeringens side ville blive taget noget initiativ til ændring af den lov, som tidligere er vedtaget vedrørende arveprins Knud og hans familie.

Under henvisning hertil erklærede Aksel Larsen ved 3. behandling, at hans parti ikke ville medvirke til lovforslagets fremme. Han erkendte, at når man havde en statsform med et kongeligt overhoved, kunne spørgsmålet om en vis årpenge til tronfølgeren principielt ikke afvises. Hvor stor ydelsen skulle være, og hvornår den skulle begynde at løbe, var en anden sag. „Årpengene til prins Knud blev imidlertid i sin tid bevilget med den motivering, at han som daværende tronfølger havde visse officielle pligter. Disse officielle pligter — og dermed begrundelsen for prinsens årpenge — er jo efter den nye grundlovs og tronfølgelovs ikrafttræden bortfaldet." Man burde derfor benytte anledningen til at se på, hvad der kunne spares på denne konto.

Da de øvrige partier kunne tiltræde lovforslaget, som det forelå, blev det efter 3. behandling vedtaget med 135 stemmer, idet 6 medlemmer (DK) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.