Efter indstilling fra sundhedsstyrelsen og med tilslutning af de interesserede ministerier nedsatte indenrigsministeriet den 26. august 1954 et udvalg med den opgave at overveje, om der navnlig til sikring af et videnskabeligt underbygget indseende med fremstilling af levneds- og nydelsesmidler m. m. burde oprettes et særligt, centralt institut. I kommissoriet blev det videre bestemt, at udvalget i givet fald burde fremkomme med forslag om, hvorledes et levnedsmiddelinstitut mest hensigtsmæssigt ville kunne tilvejebringes, samt undersøge muligheden for et samarbejde mellem et sådant institut og de bestående danske og andre nordiske laboratorier og kontrolinstitutioner.
Udvalget, der omfattede en række særligt sagkyndige samt repræsentanter for de interesserede ministerier og erhvervs- og forbrugerorganisationer, afgav i oktober måned 1955 en enstemmig betænkning, der fastslog, at der bl. a. savnes kendskab til virkningen af mange kemiske stoffer o. lign., der forefindes i eller er foreslået anvendt til levnedsmidler. Udvalget var derfor enigt i, at sundhedsstyrelsen ikke under de nuværende forhold på betryggende måde kan varetage sin funktion som centraladministrationens øverste sundhedsmæssige rådgiver med hensyn til levnedsmidler.
Udvalget fandt det på afgørende måde godtgjort, at der for at sikre et videnskabeligt underbygget indseende med frembringelse og bearbejdelse af samt omsætning med levnedsmidler er et påtrængende og øjeblikkeligt behov for, at der tilvejebringes mulighed for en effektiv emæringshygiejnisk rådgivning for centraladministrationen, der ligeledes må have mulighed for at lade foretage eksperimentelle undersøgelser af ernæringstoxikologisk og ernæringskemisk art (d. v. s. angående giftstoffer og angående tilsætningen af stoffer af forskellig art til næringsmidler). Ligeledes blev det påpeget, at der må tilvejebringes tilfredsstillende lokaleforhold for statens praktisk-sundhedsmæssige undersøgelser og statens vitaminlaboratorium.
Det blev i betænkningen udtalt, at nødvendigheden af snarest at få praktisk mulighed både for den omtalte rådgivning og for gennemførelsen af de nævnte undersøgelser beror på, at det må anses for en betingelse for at udnytte de mange nye stoffer og fremgangsmåder, der i stadig større omfang bringes i forslag til effektivisering af levnedsmiddelproduktionen, at sundhedsmyndigheder og erhverv får mulighed for at sikre sig, at de i betragtning kommende nye metoder i sundhedsmæssig henseende kan betegnes som fuldt forsvarlige, forinden de tages i anvendelse. Udnyttelsen af nye metoder bør efter udvalgets opfattelse ikke forsinkes, fordi man, som nu, udelukkende er henvist til i hvert enkelt tilfælde at søge ofte usikre eller utilstrækkelige oplysninger om anvendelse og eventuel godkendelse af nye metoder i udlandet, således at sundhedsmyndighederne til skade for danske erhvervsinteresser tvinges til at stille sig afventende over for de nye metoder.
I betænkningen stilles der forslag om, at der oprettes følgende nye institutioner:
1) Der foreslås oprettet et toxikologisk laboratorium til at udføre eksperimentelle levnedsmiddeltoxikologiske undersøgelser og hermed i forbindelse stående biokemiske og kemiske undersøgelser.
2) Der foreslås i forbindelse med det toxikologiske laboratorium oprettet en litteraturtjeneste, der skal fungere som permanent oplysningsorgan for de interesserede ministerier, sundhedsstyrelsen og erhvervene på grundlag af foreliggende materiale i form af eksisterende litteratur og lovgivning, herunder fremmede landes lovgivning om levnedsmidler.
3) Udvalget foreslår endvidere, at statens praktisk-sundhedsmæssige undersøgelser og statens vitaminlaboratorium udbygges til at fungere som et centmllaboratorium for levnedsmiddelkontrol m. v., idet det understreges, at den nuværende levnedsmiddelkontrol — bortset fra kontrollen med mælk og mælkeprodukter, kød, æg og fisk — er utilfredsstillende og navnlig finder sted i alt for beskedent omfang.
4) Som en videre udvikling af det af indenrigsministeriet nedsatte ernæringsudvalg bør der oprettes et ernæringsråd, der skal have til opgave at virke som faglig-videnskabelig rådgiver for centraladministrationen, især sundhedsstyrelsen, i ernæringshygiejniske spørgsmål.
5) Der foreslås oprettet et levnedsmiddelnævn, hvori de ministerier, der beskæftiger sig med levnedsmiddelspørgsmål, sundhedsstyrelsen, erhvervsorganisationerne og enkelte andre institutioner er repræsenteret. Levnedsmiddelnævnet skal have til opgave at behandle de sundhedsmæssige, forbrugermæssige og erhvervsmæssige spørgsmål, der står i forbindelse med gennemførelse af nye regler på levnedsmiddelområdet. Herved tilsigtes opnået en større hurtighed og bedre koordination ved sagernes behandling end den, der nu opnås ved den i levnedsmiddellovens § 22 foreskrevne høring af de interesserede ministerier. Nævnet skal ligeledes kunne behandle andre spørgsmål, der er af fælles interesse for myndighederne, forbrugerne og erhvervene.
I overensstemmelse med udvalgets indstilling gik nærværende lovforslag ud på, at der oprettes et statslaboratoritum til udførelse af levnedsmiddeltoxikologiske og dermed beslægtede eksperimentelle undersøgelser, og at der indrettes et statsligt centrallaboratorium for levnedsmiddelkontrol m. v., der bl. a. skal overtage de opgaver, der nu varetages af statens praktisk-sundhedsmæssige undersøgelser og statens vitaminlaboratorium; herved vil man samtidig kunne tilfredsstille de af direktoratet for arbejdstilsynet opstillede minimumskrav til laboratorielokaler af den pågældende art, hvad der må antages at være uigennemførligt i de nuværende lokaler.
Det foresloges endvidere at skabe lovhjemmel for oprettelse af et ernæringsråd og et levnedsmiddelnævn, der vil kunne påtage sig de opgaver, der er omhandlet i betænkningen.
Med hensyn til den i betænkningen omhandlede litteraturtjeneste anførtes i bemærkningerne til lovforslaget, at en sådan uden vanskelighed vil kunne indpasses som et led i det toxikologiske laboratorium; en litteraturtjeneste af beskedent omfang findes allerede i tilknytning til sundhedsstyrelsens ernæringshygiejniske afdeling, og man agter derfor at overflytte den farmaceut, der leder den, og dens bibliotek til det toxikologiske laboratorium, når dette bliver oprettet.
Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte indenrigsministeren bl. a.:
„På basis af det beregnede lokalebehov er udgifterne til opførelse af de fornødne bygninger for statens levnedsmiddelinstitut anslået til ca. 11 mill. kr., men jeg gør udtrykkelig opmærksom på, at tallet er baseret på et overslag, ikke på et gennemarbejdet projekt. De årlige driftsudgifter er anslået til ca. 2 mill. kr. I dette overslag har man regnet med de lønninger, der er foreslået i de nylig fremsatte forslag til lønningslove for statens tjenestemænd. Der påregnes imidlertid indtægter ved instituttets virksomhed svarende til ca. 700 000 kr., således at de årlige driftsudgifter må anslås til netto ca. 1,3 mill. kr., når man ser bort fra afskrivning og forrentning af anlægsudgifterne. Samtidig vil udgiften til driften af statens vitaminlaboratorium bortfalde; på finansloven for finansåret 1958-59 er bruttoudgiften budgetteret til ca. 584 000 kr., mens der er påregnet indtægter på 503 000 kr., således at nettoudgiften er anslået til ca. 81 000 kr.
Der foreligger den mulighed, at man ved erhvervelse af en bestående ejendom kan opnå en vis besparelse på anlægsudgiften til det foreslåede institut; men forinden man eventuelt bestemmer sig for en sådan løsning, må det selvsagt nøje overvejes, om dette ikke medfører stigning i driftsudgiften ved en mindre hensigtsmæssig arbejdsgang eller lignende forhold.
På grund af byggeriets omfang må det forventes, at udgifterne ved opførelse af en nybygning vil blive delt over 2 eller 3 finansår.
Det forslag om oprettelse af et levnedsmiddelinstitut m. m., som jeg her fremsætter for det høje folketing, må betragtes som et betydningsfuldt led i hele sundhedspolitikken her i landet, idet det er af den allerstørste vigtighed for befolkningens sundhedstilstand, at de levnedsmidler, der forbruges her i landet, både indeholder alt, hvad der efter videnskabelig opfattelse er påkrævet for den menneskelige organisme, og ikke indeholder stoffer af nogen art, der kan virke skadeligt. I begge disse henseender vil det foreslåede levnedsmiddelinstitut kunne få stor betydning, idet vi hidtil her i landet har savnet en tilstrækkelig veludstyret institution til levnedsmiddelforskning og levnedsmiddelkontrol.
Forslaget må imidlertid også ses som et led i bestræbelserne for at hævde Danmarks internationale stilling som levnedsmiddelpro- ducerende og levnedsmiddeleksporterende land. Tilliden til danske levnedsmidler i udlandet hænger nøje sammen med den videnskabelige indsigt i levnedsmiddelforskningen, hvorpå produktionen til enhver tid beror, og på det kontrolsystem, som sikrer levnedsmidlernes kvalitet og ufarlighed; ikke mindst med hensyn til indsigt i de sundhedsmæssige problemer, der er forbundet med tilsætning af fremmede stoffer i levnedsmidler, står Danmark imidlertid i øjeblikket tilbage for lande som Sverige, Holland, Vesttyskland, USA og Canada.
Det må endvidere fremhæves, at indflydelsesrige forskere i de lande, der tilhører det vesteuropæiske fællesmarked, er levende interesseret i spørgsmålet om sundhedsfaren ved levnedsmiddeltilsætninger og lægger den største vægt på, at alle de tilsætninger, der anvendes i levnedsmidler, er effektivt undersøgt med hensyn til giftfare og andre skadelige egenskaber, og at den i 1956 foreslåede, men endnu ikke gennemførte ændring af den vesttyske levnedsmiddellov bygger på disse forskeres synspunkter."
Lovforslaget fik i princippet en velvillig modtagelse i folketinget. Såvel Henry Hansen (V) som Poul Claussen (KF), Else Zeuthen (RV) og Alfred Jørgensen (DR) mente dog, at de anslåede udgifter måtte kunne nedbringes væsentligt. Dels ønskede man nærmere undersøgt, om det var nødvendigt at anvende så meget til nybyggeri, dels pegedes der fra flere sider på fordelene ved en arbejdsdeling mellem det foreslåede danske institut og tilsvarende institutioner i de andre nordiske lande. Også andre indvendinger mod lovforslaget fremkom, men der var i øvrigt enighed om, at man her stod over for en opgave, som måtte tages op til løsning.
Lovforslaget henvistes efter 1. behandling til et udvalg. Dette nåede ikke at få afgivet betænkning inden samlingens slutning.