I henhold til afsnit IV C i loven om afgift af spiritus, vin og øl (lovbekendtgørelse nr. 194 af 3. juli 1956) opkræves afgiften på omsætningen af stærke drikke i restaurationsvirksomheder o. lign. med 25 pct. af serveringsprisen, inkl. afgiften.

I nærværende lovforslag stilledes forslag om forskellige tekniske ændringer i afgiftsberegningen, således at afgiften af den overvejende del af omsætningen fastsættes til visse beløb pr. vareenhed på tilsvarende måde, som det ved tidligere afgiftsomlægninger er sket med engrosafgifterne for øl og vin. Herved opnås, for så vidt angår øl, en noget enklere opkrævnings- form samtidig med, at man imødekommer et ønske fra erhvervet om at frigøre restaurationsafgiften fra omkostningsændringer i disse virksomheder. En tilsvarende afgiftsomlægning foreslås for bordvins vedkommende, mens afgiften for de øvrige afgiftspligtige varer — hedvin og spiritus — af praktiske grunde er foreslået opretholdt som procentafgifter af serveringspriserne. Med de foreslåede afgiftssatser kan restaurationsafgiften anslås at ville indbringe et noget mindre provenu, men nedgangen vil begrænses i det omfang, omlægningen af beskatningen medfører en større omsætning, bl. a. fordi det må antages, at en større del af den faktiske omsætning inddrages under beskatning.

De foreslåede tekniske ændringer i afgiftsbestemmelserne er udfærdiget i overensstemmelse med et enstemmigt afgivet forslag fra et af finansministeren nedsat, særligt udvalg med repræsentanter for branchen.

Lovforslagets § 1, pkt. 4-5, og § 2 omhandler en ændret affattelse af de gældende regler om fritagelse for engrosafgifterne af vin og spiritus, der anvendes til fremstilling af andre varer end drikkevarer. Man har af kontrolmæssige grunde fundet det ønskeligt, at disse afgiftsfritagelser begrænses til de i forslaget nævnte varegrupper.

I øvrigt skal nævnes, at den gældende afgiftslovs § 52 foreslås omredigeret.

Ved fremsættelsen begrundede finansministeren lovforslaget således:

„Dette lovforslag går i hovedsagen ud på at gennemføre en omlægning af beskatningen af stærke drikke, der serveres på restaurant. Spørgsmålet om denne beskatnings tekniske udformning og afgiftens størrelse har tidligere været omtalt her i tinget, når forbrugsafgifterne var til behandling. Det forslag, som nu fremsættes til en ændret udformning af afgiftsbestemmelserne, er resultatet af den undersøgelse, som i det sidste års tid er foretaget i samarbejde med erhvervet, og der er opnået enighed mellem dette og administrationen om, at alt taget i betragtning vil det foreslåede afgiftssystem være det bedste, fordi man herved på væsentlige punkter har kunnet imødekomme erhvervets ønsker samtidig med, at kontrolmulighederne forbedres.

De foreslåede afgiftssatser vil medføre nogen nedgang i afgiften pr. vareenhed, men det kan antages, at de nedsættelser af restauranternes serveringspriser, som muliggøres herved, vil medføre en vis stigning i den afgiftsberigtigede varemængde, hvorved indtægtsnedgangen vil blive mindre, end den ellers ville blive. Jeg har dog af finansielle grunde foreslået satser, som er noget højere end de satser, der er nævnt i det tekniske udvalgs betænkning, idet jeg som tidligere fremført må holde for, at det foreliggende problem må søges løst uden væsentlige indtægtstab for staten, og det vil derfor være naturligt først at se, hvorledes en omlægning som den foreslåede fungerer i praksis.

Med hensyn til forslagets enkeltheder skal jeg henvise til betænkningen fra det tekniske udvalg.

Endelig indeholder forslaget nogle ændringer i de gældende bestemmelser om fritagelse for engrosafgifterne af spiritus og vin."

Ved 1. behandling anbefaledes lovforslaget til gennemførelse af Retoft (S), der dog ønskede forskellige forhold undersøgt i et udvalg.

Alfred Bøgh (V) mente, at den afgiftsreform, som her foresloges, var alt for lille. Man burde gøre forskellen mellem prisen på f. eks. en øl nydt i hjemmet og på en restaurant meget mindre. Venstre var parat til at ændre lovgivningen således, at restauranterne fik gunstigere vilkår end foreslået. Der havde været mange røster fremme om, at det naturlige og rigtige i denne sag ville være en kildebeskatning, og det kunne hans parti ganske tiltræde. Måske kunne det ikke gennemføres på en gang, men man burde i hvert fald gå videre end af finansministeren foreslået. „Vi er parat til at gå ind i, ikke et hurtigt, men et grundigt udvalgsarbejde for at medvirke til at løse disse vanskeligheder på en bedre måde, end det hidtil er sket. Kan man ikke gå over til kildebeskatning lige med det samme, melder der sig det spørgsmål, om man ikke kan finde en bedre form for kontrol og for afregning for restauranterne."

Heller ikke Weikop (KF) fandt lovforslaget tilfredsstillende. Han kritiserede, at ministeren ikke ville gå med til så store afgiftsnedsættelser som foreslået af det udvalg, der havde arbejdet med sagen. Desuden havde han indvendinger at gøre mod nedsættelsernes fordeling på de forskellige varearter.

Aage Fogh (RV) gjorde som ved tidligere lejligheder gældende, at vi efter hans opfattelse skulle have en høj spiritusbeskatning her i landet, men den skulle hvile på varen og ikke på en enkelt stand. Han ville arbejde for at få spiritusafgiften lagt så nær op ad kilden som muligt og så helst, at al spiritusafgift i fremtiden blev opkrævet ved kilden.

Også Niels Andersen (DR) fandt det ønskeligt, at man nåede frem til en ensartet beskatning af øl, vin og spiritus uanset købsstedet. Hans parti var velvilligt indstillet over for en hurtig gennemførelse af lovforslaget med de forbedringer, der eventuelt kunne opnås enighed om i udvalget.

Aksel Larsen (DK) slog til lyd for en grundig revision af hele beskatningssystemet på dette område. „Det kan også godt være, man skulle overveje, om ikke spiritusbeskatningen i det hele taget er en smule for høj. Men i hvert fald tror jeg, man skulle gå til en revision af hele beskatningssystemet. Jeg er aldeles enig med det ærede medlem hr. Aage Fogh og andre af de ærede ordførere, der har talt i samme retning, om, at hvis man kunne undgå at have en så differentieret beskatning, som man har nu, og hvis man samtidig kunne gå over til en kildebeskatning, ville man sikkert ikke få større eller værre drikkeri, end man har; men man ville med langt mindre administration, med langt færre vanskeligheder og med langt mindre irritation få det samme beløb ind til statskassen, som man får nu." Lovforslaget henvistes til et udvalg, der ikke nåede at få afgivet betænkning inden folketingsårets udgang.