Loven har følgende indhold:

§ 1. Ved kulturhistoriske lokalmuseer forstås i denne lov museer, hvis formål er inden for et afgrænset område af landet at indsamle og bevare genstande fra fortiden og gøre disse tilgængelige, således at de kan udnyttes i folkeoplysningens og videnskabens tjeneste.

Til disse museer ydes der tilskud fra staten efter de i denne lov angivne regler.

§ 2. De kulturhistoriske lokalmuseer inddeles i landsdelsmuseer og andre lokalmuseer.

Anerkendelse som tilskudsberettiget lokalmuseum meddeles af undervisningsministeren efter indstilling af det i § 7 omhandlede lokalmuseumstilsyn. Anerkendelse som landsdels- museum kan dog kun meddeles indtil 17 større lokalmuseer, fordelt over hele landet, når disse

1) har en høj museumsteknisk kvalitet,

2) har fagligt uddannet personale og

3) forpligter sig til på lokalmuseumstilsynets vegne at føre tilsyn med anvendelsen af de tilskud, som staten yder andre statsunderstøttede museer inden for landsdelsområdet, samt til efter ønske fra sådanne museer at yde disse konsulenthjælp.

Fra den i stk. 2 under 2) anførte betingelse kan undervisningsministeren i en overgangstid meddele dispensation i ganske særlige tilfælde.

Lokalmuseer, der oppebærer tilskud efter denne lov, er iflg. § 3 undergivet en række bestemmelser, hvoraf fremhæves:

Museet skal være kommunalt eller selvejende eller ejes af en forening, hvis formål er museets drift; museets vedtægter skal være godkendt af lokalmuseumstilsynet efter regler fastsat af ministeren og skal indeholde bestemmelser om museets styrelse og virkeområde; i lokalmuseernes styrelser skal hjemstedets kommunalbestyrelse være repræsenteret og i landsdelsmuseernes styrelser tillige områdets tilskudsgivende amtsråd; museet skal have en rimelig museumsteknisk standard og et økonomisk grundlag, der gør det muligt at opretholde denne; museet skal være tilgængeligt for offentligheden; det skal have bestemte åbningstider flere dage om ugen; besøg af skoleelever, der foretages som led i skolernes undervisningsplaner, skal modtages uden betaling.

§ 4. Statstilskud ydes dels som et årligt tilskud til et lokalmuseums drift, dels i særlige tilfælde efter ansøgning som tilskud en gang for alle til særlige formål, jfr. § 6, stk. 2.

§ 5. Det årlige driftstilskud til de enkelte lokalmuseer ydes således:

a) Til samtlige museer ydes i forhold til de tilskudsberettigende stedlige tilskud på indtil 50 000 kr. 100 pct. af indtil 3 000 kr. og 50 pct. af resten.

b) Til landsdelsmuseerne ydes der et særligt tilskud derved, at det beløb af de stedlige tilskudsberettigende tilskud, hvoraf staten yder 100 pct., forhøjes med 16 000 kr. til 19 000 kr.

Statens driftstilskud beregnes på grundlag af indsendte regnskaber. Tilskudsberettigende er faste stedlige tilskud til egentlige driftsudgifter, men ikke tilskud til leje af lokaler, lejeværdi af egne lokaler, hovedistandsættelser og tekniske installationer samt til forrentning og afskrivning.

Forslag til lov om revision af de i stk. 1 fastsatte satser fremsættes af undervisningsministeren i folketingsåret 1963-64.

§ 6. Undervisningsministeren bemyndiges til ved tilbageholdelse af 2½ pct. af de i henhold til § 5, stk. 1, fastsatte tilskud at tilvejebringe et beløb til løsning af fællesopgaver for de kulturhistoriske lokalmuseer efter ministerens nærmere bestemmelse.

På de årlige finanslove opføres særlige bevillinger, hvoraf der kan ydes tilskud til lokalmuseerne:

a) et beløb til anskaffelse af museumsgenstande samt til konservering,

b) et beløb til museumstekniske forbedringer.

§ 7. Til beregning og fordeling af statens tilskud, jfr. §§ 5 og 6, samt til at føre tilsyn med deres anvendelse oprettes statens lokalmuseumstilsyn, bestående af 7 medlemmer, der beskikkes af undervisningsministeren, nemlig direktøren for nationalmuseet som formand samt yderligere 2 repræsentanter for nationalmuseet udpeget af direktøren, 1 repræsentant for undervisningsministeriet, 1 repræsentant for de 4 kommunale organisationer udpeget af disse i fællesskab og 2 repræsentanter for lokalmuseerne udpeget af bestyrelsen for Dansk kulturhistorisk Museumsforening blandt heldagsbeskæftigede, fagligt uddannede museumsledere.

Medlemmerne samt suppleanter for disse vælges for 4 år ad gangen sammenfaldende med den kommunale valgperiode.

De nærmere regler for tilsynets virksomhed fastsættes af undervisningsministeren.

§ 8. Denne lov har virkning fra den 1. april 1958.

Lokalmuseernes udvikling har iflg. bemærkningerne til lovforslaget været stærkt præget af den politik, der fra statens og især fra nationalmuseets side er ført over for dem. Denne politik var, da en række af lokalmuseerne stiftedes efter midten af forrige århundrede, meget positiv, idet den byggede på en decentralisering af landets museumsopgaver. Fra 1880erne gik nationalmuseets ledelse imidlertid ind for en stærk centralisering, hvilket medførte, at der blev trukket meget snævre grænser for lokalmuseernes virksomhed. Denne indstilling ændredes dog fra 1930erne i en mere liberal retning, der blev udtrykt i de undervisningsministerielle regler af 26. september 1941 vedrørende de under undervisningsministeriet hørende statsunderstøttede og statsanerkendte kulturhistoriske museer i provinsen, som virker inden for lokalt begrænsede områder.

Ved disse regler forhøjedes de årlige statstilskud på 900 kr. og 450 kr. for henholdsvis større og mindre museer til 2 600 kr. for de såkaldte centralmuseer (stifts- og amtsmuseer samt egnsmuseer med et omfattende virkeområde) og 1 300 kr. for andre statsunderstøttede museer; i begge tilfælde stod statstilskuddet i et vist forhold til museets øvrige indtægter. Nationalmuseets stilling som tilsynsførende og rådgivende myndighed bibeholdtes, men samtidig skabtes der en repræsentation for provinsmuseerne i et nævn, der oprettedes som rådgivende organ for undervisningsministeriet i sager vedrørende disse museer. Lokalmuseernes stilling forbedredes, dels ved at de fik større frihed til at foretage undersøgelser, dels ved at de slap for den hidtidige forpligtelse til mod vederlag at afgive deres bedste nyerhvervelser til nationalmuseet.

Til forbedring af museernes effektivitet tilvejebragtes der samtidig på finansloven en dispositionsbevilling på 10 300 kr., der supplerede en allerede bestående på 20 000 kr. til indkøb af museumsgenstande og konservering. Endelig ansattes i 1942 under nationalmuseet 2 konsulenter, der skulle bistå og vejlede lokalmuseerne.

Nyordningen medførte en vis forbedring af lokalmuseernes forhold, men viste sig snart ganske utilstrækkelig. Reguleringen af tilskuddene dækkede langtfra stigningen i prisniveauet siden deres oprindelige fastsættelse (til 1 000 kr.) i 1880erne, så meget mere som den foregik på et tidspunkt, hvor prisudviklingen hastigt forringede pengenes værdi. De ny tilskudsbeløb kunne således kun i ringe omfang bidrage til afhjælpningen af det for lokalmuseerne vitale behov for ansættelse af fagligt uddannet medhjælp til varetagelse af museernes opgaver. Dette behov var med tiden blevet stadig mere påtrængende, da det viste sig vanskeligt eller umuligt at finde kvalificerede afløsere for det gamle slægtled af frivilligt og ulønnet arbejdende museumsstiftere og -ledere.

I 1952 henstillede derfor lokalmuseernes fællesorgan, Dansk kulturhistorisk Museumsforening, til undervisningsministeriet, at der nedsattes et udvalg med henblik på udarbejdelsen af et forslag til en nyordning af de kulturhistoriske lokalmuseers organisation og ledelse samt til en forhøjelse af statstilskuddene til disse museer.

I erkendelse af, at de rejste problemer tiltrængte en løsning, anmodede undervisningsministeriet den 13. januar 1953 provinsmuseumsnævnet om under tilkaldelse af andre repræsentanter for dansk museumsliv at ville tage de rejste problemer op til drøftelse og afgive indstilling om en løsning.

Provinsmuseumsnævnet udarbejdede derpå efter foretagne undersøgelser en plan, som i sine hovedtræk vil medføre en ordning for lokalmuseerne, der nærmer sig den for folkebibliotekerne gældende. På grundlag af denne plan udarbejdedes i undervisningsministeriet forslaget til nærværende lov, der i hovedsagen stemmer overens med, hvad provinsmuseumsnævnet havde foreslået.

Lovforslaget fik i folketinget en velvillig modtagelse. Det hen.vistes efter 1. behandling til et udvalg, hvis arbejde med sagen resulterede i enkelte ændringer. I § 2 tilføjedes således stk. 3. I § 3 udgik en bestemmelse om, at lokalmuseer, der oppebærer statstilskud, på en ugedag skal være åbne uden betaling. I § 5 ændredes tilskudsreglerne på to punkter til fordel for museerne. Endelig foretoges i samme paragraf en ændring, hvorefter alle faste stedlige tilskud skal være tilskudsberettigende, mens der i det oprindelige lovforslag kun var tale om faste kommunale eller amtskommunale tilskud.

I den ændrede affattelse vedtoges lovforslaget enstemmigt.