Loven har følgende indhold:

Den i § 5, stk. 2, i lov nr. 264 af 27. maj 1950 om folkebiblioteker, som ændret ved lov nr. 116 af 12. april 1957 om udskydelse af revisionen af nævnte lov, indeholdte bestemmelse om, at forslag til lov om revision af de i loven fastsatte satser for driftstilskud m. v. til de enkelte folkebiblioteker fremsættes af undervisningsministeren i folketingsåret 1957-58, ændres derhen, at loven vil være at forelægge til revision i folketingsåret 1958-59.

Som begrundelse for udsættelsen anføres i bemærkningerne til lovforslaget:

„De i § 5, stk. 1 a og b, i lov nr. 264 af 27. maj 1950 om folkebiblioteker anførte satser for statstilskud til driften af folkebibliotekerne fremkom ved lovens udarbejdelse gennem en ajourføring under hensyn til det da gældende prisniveau i forhold til det prisniveau, der lå til grund for fastsættelsen af de tilsvarende bestemmelser i lov nr. 128 af 7. april 1936 om statsunderstøttede biblioteker som ændret ved lov nr. 184 af 30. marts 1946. Med henblik på eventuelle yderligere ændringer i prisniveauet fandt man det rimeligt at foreslå en revision af loven for disse bestemmelsers vedkommende efter 5 års forløb.

Den indstilling, man i anledning af lovens forestående revision har modtaget fra biblioteksrådet, indeholdt imidlertid forslag, der rakte ud over en ajourføring af tilskuddene under hensyn til prisniveauet, og dens færdigbearbejdelse kunne derfor ikke foretages i folketingsåret 1954-55, hvorfor lovens revision ved lov nr. 38 af 2. marts 1955 blev udskudt til folketingsåret 1955-56. Da den i januar 1956 i undervisningsministeriet færdigbehandlede indstilling havde en ikke ubetydelig økonomisk rækkevidde, blev lovens revision ved lov nr. 51 af 16. marts 1956 udskudt til folketingsåret 1956-57 og ved lov nr. 116 af 12. april 1957 yderligere udskudt i et år til folketingsåret 1957-58. Af samme grund foreslås lovens revision udskudt i endnu et år til folketingsåret 1958-59."

Ved fremsættelsen anførte undervisningsministeren bl. a.:

"Atter i år finder jeg det rigtigst at foreslå lovens revision udskudt i endnu et år til folketingsåret 1958-59. Når jeg gør det, er det i bevidstheden om, at folkebibliotekerne ved biblioteksloven af 1950 opnåede så store økonomiske fordele fra staten, at de, selv om statstilskuddenes værdi siden da er blevet noget forringet på grund af prisudviklingen, dog ikke vil komme i nogen nødsituation ved endnu en kortere tids udsættelse af den i loven foreskrevne revision.

Jeg anser det under disse omstændigheder for forsvarligt og bedst stemmende med folkebibliotekernes interesser, at revisionen udskydes til foretagelse i folketingsåret 1958-59 "

Lovforslaget gav i folketinget anledning til nogen diskussion. Det henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der i sin enstemmige betænkning udtaler:

„Udvalget har i et af møderne modtaget en deputation fra Danmarks Biblioteksforening. Deputationens ordfører, fhv. amtmand Rudolf Lassen, redegjorde for bibliotekernes såvel boglige som økonomiske forhold og fremsatte en indtrængende anmodning om, at en lovrevision blev gennemført senest i folketingets næste samling.

Udvalget henstiller herefter til ministeren, at forslag til lov om revision af lov om folkebiblioteker fremsættes for folketinget ved begyndelsen af dettes kommende samling, og indstiller i øvrigt nærværende lovforslag til vedtagelse uforandret."

Fra kommunistisk side kunne man ikke tiltræde, at den gældende ordning uforandret skulle løbe videre.

Ved 3. behandling blev lovforslaget da vedtaget med alle øvrige stemmer mod kommunisternes.