L 121 Lov om erhvervelse af arealer til den polytekniske læreanstalt, Danmarks tekniske højskole.

Af: Undervisningsminister Jørgen Jørgensen (Lejre) (RV)
Samling: 1957-58
Status: Stadfæstet
Lov nr. 216 af 16-06-1958
Loven har følgende indhold:

§ 1. Undervisningsministeren bemyndiges til — om nødvendigt ved ekspropriation — at erhverve de med henblik på udvidelse af den polytekniske læreanstalt, Danmarks tekniske højskole, nødvendige arealer, beliggende ved Lundtoftesletten i Lyngby-Tårbæk kommune.

§ 2. Udgifterne ved erhvervelsen bevilges på finans- eller tillægsbevillingslove.

Til begrundelse af lovforslaget anføres i de bemærkninger, der ledsagede det ved fremsættelsen, bl. a.:

„Den polytekniske læreanstalt, Danmarks tekniske højskole, blev grundlagt i 1829 i en bygning i Studiestræde. 1887-88 flyttedes læreanstalten til bygninger ved Sølvtorvet, som i 1907 gennemgik en større udvidelse og endnu udgør en del af højskolens lokaler.

1929 påbegyndtes et kompleks af nybygninger ved Østervold, og man måtte dengang regne med, at højskolens pladsbehov, bl. a. ved den endnu ikke gennemførte nedrivning af en række bygninger mellem
Rigensgade og Kronprinsessegade, kunne tilfredsstilles for en årrække.

Imidlertid har efterkrigstidens udvikling inden for de tekniske videnskaber og det presserende behov for uddannelse af et tilstrækkeligt stort antal teknikere og for en intensivering af den teknisk-videnskabelige forskning ganske ændret det grundlag, hvorpå det hidtidige byggeprogram har hvilet.

Uddannelsen af ingeniører er overalt i verden et problem, og i de store vestlige lande har der i en årrække været alvorlig mangel på ingeniører. Også i Danmark hersker der mangel på civilingeniører, og når man her ikke har kunnet uddanne det tilstrækkelige antal, skyldes det bl. a., at Danmarks tekniske højskole ikke har kunnet udbygges i tilstrækkeligt hurtigt tempo, hvorfor man har måttet indføre en nødtvungen adgangsbegrænsning; i 1955 og 1956 blev således kun optaget 404 og 409 af 535 henholdsvis 667 ansøgere. — Alene nødvendigheden af, at højskolen fremtidig skal kunne optage et tilstrækkeligt antal kvalificerede ansøgere, må medføre omfattende udvidelser, og hertil kommer de lokalemæssige behov, der er en følge af den i efteråret 1957 påbegyndte nye ingeniøruddannelse (Ingeniørakademiet).

Endvidere har Danmarks tekniske højskole ikke mindst i den sidste snes år udviklet sig til centrum for den teknisk-videnskabelige forskning her i landet. Tidligere fandtes kun eksperimentelle forskningsmuligheder i nogle få discipliner, og de pågældende laboratorier var overbelastet med undervisning. Den senere udvikling har medført en lang række nye laboratorier, hvor udlandets forskning følges samtidig med, at der arbejdes med forskning efter eget program samt i ret betydeligt omfang med konkrete forskningsopgaver, der ønskes udført af industrierne.

Der er endog ved højskolen oprettet et antal forskningsinstitutter, hvis driftsmidler tilvejebringes fra erhvervene og fra fonds, der har til opgave at støtte erhvervsinteresser. Sådanne institutter har undervisningspligt over for højskolens studerende og forstærker det forskningsinitiativ, som højskolen også efter sit formål skal søge fremmet.

Forskningen repræsenterer for erhvervene en støtte, som igennem tiderne har fået større og større betydning. Dette fremgår blandt andet af de stedse stigende beløb, der i industrilandene ofres på forskningens videre udbygning, og dette gælder også de mindre lande, der af hensyn til beskæftigelsen må tilstræbe en stærk udvidelse af industrierhvervet. De mindre lande må sætte sig i stand til på mange områder at kunne følge udlandets udvikling og teknisk-videnskabelige frembringelser for at kunne nyttiggøre disse i egne kombinationer ved selvstændig bearbejdelse, ligesom de på enkelte felter må stræbe efter at blive førende, hvilket erfaringen hidtil har vist er muligt ..

Det er alt taget i betragtning nu nødvendigt, at der skabes muligheder for udbygning af en undervisning på lang sigt, og selv om det er vanskeligt at danne sig noget sikkert skøn over det antal studerende, der skal optages på læreanstalten om ca. 50 år, og om, hvilket omfang forskningen til den tid vil have, må der nu tilvejebringes et passende stort areal, der sikrer de nødvendige udvidelsesmuligheder.

Det må anses for umuligt at finde et tilstrækkeligt stort areal inden for den nuværende bykerne, og efter at en række muligheder er blevet undersøgt med henblik på trafikale forhold, intensiteten af radiobølger, der har stor indflydelse på de nu så almindeligt anvendte elektroniske måleinstrumenter, boligmuligheder for studerende etc., har undervisningsministeriet i forståelse med højskolen fundet frem til et ca. 72 ha stort areal i Lyngby-Tårbæk kommune, beliggende mellem Lundtoftevej og Helsingørvejen. Arealets nordlige del (ca. 27 ha) ejes af staten og er en del af den tidligere Lundtofte flyveplads. Den sydlige del af arealet ejes af Lyngby-Tårbæk kommune, der er villig til at sælge arealet til den her omhandlede anvendelse.

Ved skønnet over arealets nødvendige størrelse er der også taget hensyn til, at udviklingen fremover kan kræve betydelige arealer til parkering. Såvel det store antal beskæftigede som det nære samarbejde med erhvervenes teknikere peger efter erfaringerne her og i udlandet på et betydeligt behov.

Det omhandlede areal, der anses for velegnet, tænkes alene anvendt til undervisnings- og forskningsformål, mens eventuelle kollegier og lignende vil kunne finde plads på andre arealer. Det er forudsat, at den allerede delvis anlagte Lundtofte S-bane færdigbygges inden for en kortere årrække.

Undervisningsministeriet har foruden med boligministeriet, ministeriet for offentlige arbejder og indenrigsministeriet forhandlet med Dansk Ingeniørforening og repræsentanter for Industrirådet. Alle de pågældende ministerier og institutioner har tilsluttet sig nødvendigheden af højskolens udflytning, og der er enighed om, at udflytningen til arealerne ved Lundtojtesletten er den bedst mulige løsning."

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra alle sider. Det undergaves en kortvarig udvalgsbehandling, der ikke resulterede i ændringsforslag.

Undervisningsministeren erklærede ifølge den enstemmige betænkning over for udvalget, at han havde til hensigt at nedsætte et byggeudvalg, repræsenterende de forskellige interesser.

Lovforslaget vedtoges uændret og enstemmigt.
Partiernes ordførere
Edvin Boye Hansen (S), Poul Hartling (V), Svend Aage Fanger (KF), Hermod Lannung (RV), Aage Gøting (DR) og Aksel Larsen (DKP)