I § 6 i lov nr. 171 af 24. maj 1955 om „Ungdommens uddannelsesfond"s forvaltning og virksomhed (ændring af lov nr. 217 af 7. juni 1952) var det bestemt, at loven skulle optages til revision senest i folketingsåret 1957-58.

I overensstemmelse hermed fremsattes forslaget til nærværende lov, der gennemførtes med enkelte ændringer, som er omtalt nedenfor.

Ved loven foretages følgende ændringer i 1955-loven:

1) Mens der efter den hidtidige lov stilledes et årligt beløb på 6 mill. kr. til rådighed for fonden, hvoraf 4 mill. kr. kunne anvendes til stipendier og 2 mill. kr. til lån, er beløbet nu forhøjet til 13 mill. kr., fordelt med halvdelen til stipendier og halvdelen til lån.

Beløbet var oprindelig foreslået fastsat til 12 mill. kr., hvoraf 7 mill. kr. til stipendier og 5 mill. kr. til lån, men dette ændredes i folketinget, hvor venstre, det konservative folkeparti (omend Hvidberg gav udtryk for betænkeligheder i så henseende) og retsforbundet ønskede en forskydning i retning af lån, samtidig med at man kunne tiltræde forhøj elsen af det samlede beløb.

2) Ved lånemidlernes fordeling skal fremtidig også elever på seminarier og husholdningsseminarier kunne komme i betragtning, ligesom det bestemmes, at 500 000 kr. af stipendiemidlerne skal anvendes som årligt tilskud til dækning af rejse- og opholdsudgifter for elever, der forbereder sig til studentereksamen i gymnasieskolernes gymnasieklasser eller på anerkendte kursus til studentereksamen.

3) Loven forelægges folketinget til revision senest i folketingsåret 1960-61.

Herudover er der foretaget nogle redaktionelle ændringer samt tilføjet en bemyndigelse for undervisningsministeren til at lade loven om "Ungdommens uddannelsesfond" optrykke i den ændrede affattelse. Nyordningen har gyldighed fra 1. april 1958.

Lovforslaget underkastedes i folketinget en indgående 1. behandling og henvistes derefter til et udvalg, i hvis betænkning det hedder:

„Udvalget har bl. a. drøftet spørgsmålet om størrelsen af de midler, der skal stilles til rådighed for de i lovforslaget omhandlede uddannelsessøgende, og om disse midlers fordeling mellem stipendier og lån.

Man har endvidere drøftet muligheden for at skabe en låneordning, hvorefter tilbagebetalte lån akkumuleres i en lånefond, som skal anvendes til yderligere lån efter nærmere fastsatte regler.

Spørgsmålet om at støtte de studerende gennem skattelempelser har ligeledes været rejst i udvalget og er drøftet i de stedfundne samråd. Såvel ministeren som udvalget har givet udtryk for sympati over for tanken om at gennemføre skattemæssige lempelser for studerende med arbejdsindtægter i studietiden, også med henblik på de skattemæssige vanskeligheder, som kan tænkes at opstå i forbindelse med eksamenslæsning, og ønsker foretaget en nærmere undersøgelse af mulighederne herfor.

Undervisningsministeren har i denne forbindelse oplyst, at undervisningsministeriet for kort tid siden har taget skridt til nedsættelse af et udvalg bl. a. med den opgave at undersøge den studerende ungdoms økonomiske vilkår, herunder dens skatteproblemer, og at udvalget vil blive anmodet om at afgive sin betænkning ikke senere end den 1. oktober 1959.

Et mindretal (Marius Buhl, Henry Christensen, Hartling, Heick, Hvidberg, Kr. Juul, Ninn-Hansen og Jacob Pedersen) har i udvalget over for finansministeren fremsat forslag om en hurtig undersøgelse af mulighederne for i et vist omfang at give forsørgere adgang til at fradrage udgifter til deres børns uddannelse i den skattepligtige indkomst.

Det samme mindretal finder principielt, at studielånsafdelingen bør administreres i overensstemmelse med undervisningsministeriets bekendtgørelse vedrørende nugældende lov, hvori det er fastsat, at tilbagebetalte lånebeløb genudlånes til den samme studieretning."

Udvalget som helhed indstillede lovforslaget til vedtagelse med de ovenfor under 1) omtalte ændringer af, hvad undervisningsministeren oprindelig havde foreslået, hvortil kom en formel ændring.

Til 2. behandling stilledes fra kommunistisk side ændringsforslag, hvorefter stipendiebeløbet skulle forhøjes til 20 mill. kr., lånebeløbet til 10 mill. kr. og bevillingen til fordel for gymnasiaster og elever på studenterkursus til 3 mill. kr.

Efter at disse ændringsforslag var forkastet og de i udvalgsbetænkningen optagne ændringsforslag vedtaget, blev lovforslaget ved 3. behandling vedtaget enstemmigt i den ændrede affattelse.