Ved loven ændres bestemmelserne i § 103 og §§ 108-118 i lov for Færøerne nr. 174 af 11. maj 1935 om rettens pleje med virkning fra 1. juli 1958 således, at de får i det væsentlige samme indhold som de tilsvarende bestemmelser i lov om rettens pleje af 11. april 1916 med senere ændringer. Der har dog fundet en vis tilpasning sted under hensyn til Færøernes særlige stilling.
Ifølge § 109, stk. 3, i den færøske retsplejelovs ændrede affattelse vil politiets virksomhed på Færøerne fremtidig blive udøvet dels af det for hele riget fælles politikorps, dels af et særligt politikorps for Færøerne. Dette særlige politikorps træder i stedet for det nuværende kommunale politi. Dets personale, der også i fremtiden forudsættes rekrutteret fra øernes egen befolkning, agtes ansat som statstjenestemænd og undergivet samme regler som rigspolitiets tjenestemænd. Ansættelse af reservepolitibetjente kan ske med hjemmel i normerings- eller finanslov efter forud indhentet erklæring fra Færøernes landsstyre.
I den ændrede affattelse af § 109, stk. 1, bestemmes, at justitsministeren er politiets øverste foresatte og udøver sin beføjelse gennem rigspolitichefen og landfogden (politimesteren). Da det findes hensigtsmæssigt, at Færøernes hjemmestyre får adgang til at fremsætte sine synspunkter vedrørende politiets forhold, pålægger § 109, stk. 3 og 4, samt § 110, nr. 1, rigsmyndighederne at indhente erklæring fra Færøernes landsstyre om visse personalespørgsmål.
Ifølge §§ 116 og 117 i den ændrede affattelse skal staten fra 1. juli 1958 udrede de nuværende kommunale polititjenestemænds lønninger i overensstemmelse med tjenestemandslovens regler og fra samme dato afholde udgifterne til disse tjenestemænds pensionering, uniformering og øvrige udrustning. Der vil ved normeringslov blive søgt tilvejebragt hjemmel til at ansætte de enkelte hidtidige kommunale polititjenestemænd i statstjenestemandsstillinger i overensstemmelse med de principper, som blev fulgt ved oprettelsen af enhedspolitiet i 1938, jfr. lov nr. 165 af 18. maj 1937 om ændringer i og tilføjelser til lov nr. 98 af 31. marts 1931 om statens tjenestemænd.
I bemærkningerne til det af justitsministeren fremsatte lovforslag anføres bl. a.:
„Den gældende politiordning for Færøerne hviler hovedsagelig på lov for Færøerne nr. 174 af 11. maj 1935 om rettens pleje, hvis kapitel 11 om politimyndigheden indeholder i det væsentlige samme regler som det tilsvarende kapitel i lov om rettens pleje af 11. april 1916, således som denne lov var affattet ved bekendtgørelse nr. 250 af 1. oktober 1932. Reglerne om politimyndigheden i den færøske retsplejelov suppleres af forskellige bestemmelser i lov nr. 55 af 13. april 1894 om politiet på Færøerne, lov nr. 93 af 11. april 1916 om udgifterne i strafferetsplejen og afdeling 12 d) i lov nr. 301 af 6. juni 1946 om statens tjenestemænd.
De ændringer i politilovgivningen for den øvrige del af riget, som er blevet gennemført ved lov nr. 166 af 18. maj 1937 om politiets og arrestvæsenets ordning („enhedspolitiloven") og ved lov nr. 205 af 11. juni 1954 om ændringer i lov om rettens pleje. (Politiets ledelse m. v.), har ikke gyldighed for Færøerne. Heller ikke ved lov nr. 137 af 23. marts 1948 om Færøernes hjemmestyre er der sket ændringer i den færøske politiordning. Politiet er i denne lov opført på listen over de sagområder, om hvilke det ved lovens § 3 er bestemt, at det afgøres ved nærmere forhandling, om og i hvilket omfang de pågældende spørgsmål kan henføres til færøske særanliggender.
Ifølge den færøske retsplejelovs § 108 udgør Færøerne en politikreds, der forestås af landfogden (politimesteren). Politiordningen i denne politikreds adskiller sig fra politiordningen i den øvrige del af riget, hvor polititjenesten nu udelukkende er en statsopgave, ved en vidtgående deling mellem forskellige myndigheder af en række af de funktioner, som omtales i politilovgivningen. Politiets virksomhed udøves således dels af de af staten ansatte politimyndigheder, herunder landfogden (politimesteren), sysselmændene og den i Thorshavn stationerede overpolitibetjent af 2. grad, dels af det færøske kommunale politi. Disse politimyndigheder er ifølge den færøske retsplejelovs § 118 justitsministeren underordnede og står under hans øverste tilsyn, men ledelsen af politiet er i øvrigt delt mellem statens myndigheder: rigspolitichefen, rigsombudsmanden og landfogden (politimesteren), og de færøske myndigheder: landsstyret, lagtinget og de enkelte kommuner. Forpligtelsen til at udrede udgifterne til politiet på Færøerne påhviler statskassen, landskassen, kommunekasserne og de færøske politikasser. De samlede udgifter til politiet og arrestvæsenet på Færøerne udgjorde i finansåret 1955-56 ca. 582 000 kr., hvoraf ca. 360 000 kr. udrededes af statskassen, ca. 59 000 kr. af Færøernes landskasse, ca. 157 000 kr. af kommunekasserne og ca. 6 000 kr. af politikasserne.
Spørgsmålet om en revision af den færøske politiordning har efter gennemførelsen af loven om Færøernes hjemmestyre været genstand for forhandlinger mellem rigsmyndighederne og det færøske hjemmestyre. Som et resultat af disse forhandlinger nedsatte justitsministeriet den 26. september 1955 i overensstemmelse med Færøernes landsstyre et sagkyndigt udvalg med den opgave efter nærmere undersøgelse at fremkomme med forslag om politiets og arrestvæsenets fremtidige ordning på Færøerne, herunder politiets opgaver og organisation, politistyrkens størrelse, fordeling og udrustning samt personalets ansættelsesvilkår, lønninger og uddannelse.
Udvalget har i sin betænkning, der blev afgivet i december 1956, dels redegjort for den nuværende færøske politiordnings retsgrundlag og praktiske udformning, dels fremsat nogle almindelige synspunkter vedrørende revision af den for Færøerne gældende politilovgivning og nogle konkrete forslag til nyordning af politiet og arrestvæsenet på Færøerne.... Blandt hovedpunkterne i udvalgets forslag til nyordning af det færøske politi fremhæves følgende:
Der foreslås (jfr. betænkningen side 27-29) tilvejebragt en enklere opbygning af politivæsenet på Færøerne ved, at kommunernes opgaver inden for den nuværende politiordning bringes til ophør, således som det er sket i den øvrige del af riget ved enhedspolitiordningens gennemførelse den 1. april 1938, jfr. lov nr. 166 af 18. maj 1937 om politiets og arrestvæsenets ordning. Udvalget har i denne forbindelse fremhævet, at kun nogle få af de nuværende 50 færøske kommuner har en sådan størrelse, at det er muligt for dem i rimeligt omfang at opfylde de forpligtelser med hensyn til opretholdelse af et passende ordenspoliti, som den færøske politilovgivning indeholder en forudsætning om.
Udvalget har endvidere anset det for nødvendigt, at der gennemføres en forøgelse af den færøske politistyrke. Denne består for tiden af 2 overpolitibetjente og 13 politibetjente, af hvilke kun overpolitibetjentene og 9 politibetjente forretter heldagstjeneste. Udvalget har efter nærmere undersøgelse af forholdene i de enkelte bygder på Færøerne fundet, at der er grundlag for at forhøje antallet af polititjenestemænd med heldagstjeneste til 18, og at der herudover bør ansættes et passende antal reservepolitibetjente, for tiden ikke over 16 (betænkningen side 34-42).
Endelig har udvalget henledt opmærksomheden på, at det i forbindelse med en modernisering af politiet på Færøerne vil blive nødvendigt at opføre en ny politi- og arrestbygning i Thorshavn, en ny politistation i Klaksvig og nye sysselmandsboliger med kontorlokaler i Østerø og Sandø sysler (jfr. betænkningen side 43-48). Udgifterne hertil er foreløbig anslået til 695 000 kr., hvortil kommer udgifter til inventar m. v.
Den af udvalget afgivne betænkning blev i januar 1957 forelagt Færøernes hjemmestyre til udtalelse. Efter at sagen havde været genstand for overvejelse i et af lagtinget nedsat udvalg, ... vedtog lagtinget den 16. april 1957 et af lagtingsudvalgets flertal fremsat forslag, hvorefter landsstyret bemyndiges til at forhandle med vedkommende myndigheder om at gennemføre en fremtidsordning for politi- og arrestvæsenet på Færøerne i overensstemmelse med det i betænkningen om politiets og arrestvæsenets fremtidige ordning på Færøerne af udvalget fremførte, således at de nødvendige lovregler m. v., foranlediget af nyordningen, udfærdiges.
I skrivelse af 29. maj 1957 til rigsombudsmanden .... meddelte Færøernes landsstyre, at det i henhold til den givne bemyndigelse havde vedtaget at søge den nuværende ordning, hvorefter politiet på Færøerne er kommunalt, ændret til et politi fælles for landet. Landsstyret fremhævede bl. a., at der ikke var sket nogen ændring i det forhold, at sagområdet politi er et fællesanliggende efter hjemmestyreloven."
I nogle afsluttende bemærkninger hedder det:
„I forbindelse med nærværende lovforslag fremsættes forslag til lov om ændringer i lov om politiet på Færøerne, forslag til lov for Færøerne om udgifterne i strafferetsplejen og forslag til lov om arrestvæsenets ordning på Færøerne [jfr. de 3 efterfølgende sager]. Det foreslås i disse lovforslag, at statskassen — i lighed med den for den øvrige del af riget gældende ordning — foruden de i nærværende lovforslags §§ 116 og 117 omhandlede udgifter afholder alle de øvrige udgifter vedrørende politivæsenet, strafferetsplejen og arrestvæsenet på Færøerne, som hidtil er blevet udredet af Færøernes landskasse og de kommunale kasser. Med hensyn til omfanget af disse udgifter og merudgifterne i øvrigt i forbindelse med en nyordning af det færøske politi- og arrestvæsen henvises til side 24-25 og side 48-51 i den af udvalget vedrørende politiets og arrestvæsenets fremtidige ordning på Færøerne afgivne betænkning.
Da forslagene medfører væsentlige besparelser for de færøske myndigheder, finder man det rimeligt, at der optages forhandling med disse om refusion til statskassen af en del af de anlægsudgifter, som er påkrævet ved forslagenes gennemførelse, jfr. udvalgets betænkning side 48, og om oprettelse af særlige lokale oppebørselskontorer under landsstyret til varetagelse af sysselmændenes hidtidige virksomhed i forbindelse med indkrævning af indførselsafgifter og andre landskassen tilfaldende indtægter, jfr. udvalgets betænkning side 32."
Lovforslaget underkastedes i folketinget udvalgsbehandling. Det gennemførtes enstemmigt med nogle mindre ændringer, der gik ud på at udskyde ikrafttrædelsestidspunktet fra 1. april til 1. juli og på at bringe enkelte af dets bestemmelser i overensstemmelse med nylig vedtagne love.