Loven går ud på, at bestemmelsen i § 2, sidste punktum, i lov nr. 122 af 12. april 1957 om ændring i færdselslov, hvorefter § 2, afsnit A, skulle optages til revision inden udløbet af folketingsåret 1957-58, udgår.

Den nævnte revisionsbestemmelse, der indsattes i loven af 1957 (årbog 1956-57, side 316) efter indstilling af det af folketinget nedsatte udvalg, motiveredes i dette udvalgs betænkning med, at udvalget lagde vægt på, at overvejelserne om en rationalisering af motorsagkyndiginstitutionen blev fremmet mest muligt.

Det af justitsministeriet herom nedsatte udvalg afgav i februar 1958 „Betænkning angående rationalisering af ordningen med hensyn til de i færdselsloven omhandlede undersøgelser og prøver".

I betænkningens afsnit 5 stiller et flertal inden for udvalget forslag om, at der gennemføres en omordning med hensyn til administrationen af de i færdselsloven omhandlede prøver, således at afholdelse af førerprøver med visse nærmere angivne undtagelser overtages af polititjenestemænd, der særlig er uddannet til denne opgave. Dette praktiseres allerede i et vist omfang, og justitsministeriet var ifølge bemærkningerne til lovforslaget indstillet på efterhånden fuldt ud at følge flertalsindstillingen.

Med hensyn til de mere teknisk betonede motorsagkyndigforretninger går et flertal af udvalget ind for, at de mindre komplicerede eftersyn af køretøjer vil kunne overlades til ikke-ingeniøruddannede assistenter med en vis teknisk uddannelse (fortrinsvis mekanikeruddannelse). Også på dette punkt var justitsministeriet indstillet på at følge flertallets indstilling. Det var ministeriets hensigt at antage nogle mekanikeruddannede personer til færdselspolitiet med henblik på uddannelse som assistenter for de motorsagkyndige.

Ved at følge disse retningslinjer ville det efterhånden være muligt at indskrænke antallet af ingeniøruddannede motorsagkyndige.

I betænkningens afsnit 5 stilles der endvidere forslag om oprettelse af en teknisk centralledelse, der dels skal føre tilsyn med de motorsagkyndige, dels virke som ankeinstans med hensyn til de sagkyndiges afgørelser. Det foreslås, at disse funktioner sammenlægges med de funktioner, der i øjeblikket udføres af statens kontor for typegodkendelse af motordrevne køretøjer, og det skulle yderligere være centralledelsens opgave at være vejledende for justitsministeriet og andre myndigheder med hensyn til automobiltekniske spørgsmål. Også på dette punkt var det justitsministeriets hensigt at søge udvalgets forslag gennemført.

Da gennemførelsen af de nævnte foranstaltninger kunne ske inden for rammerne af færdselslovens § 75, afsnit A, således som den blev formuleret ved loven af 12. april 1957, havde justitsministeriet ikke fundet det påkrævet at fremsætte forslag til lov om ændring i denne bestemmelse. Revisionsbestemmelsen i loven af 12. april 1957 foresloges ophævet, idet man forudsatte, at man ved den skitserede revision af motorsagkyndiginstitutionen imødekom de synspunkter, der har dannet baggrund for optagelsen af revisionsbestemmelsen i loven.

Ved 1. behandling anbefaledes lovforslaget af alle partiers ordførere, der samtidig gav tilslutning til den i bemærkningerne til lovforslaget skitserede ordning i overensstemmelse med det justitsministerielle udvalgs betænkning.

Lovforslaget henvistes til behandling i det om forslag til lov om ændring i færdselsloven (maksimaltakster for hyrevogne) nedsatte udvalg (se nedenfor sp. 531), der i sin betænkning indstillede det til vedtagelse uændret. Lovforslaget gik uden omtale ved 2. behandling direkte til 3. behandling og vedtoges her enstemmigt.