Ved folketingsbeslutningen tager folketinget ombudsmandens beretning til efterretning.

I ombudsmandsudvalgets betænkning udtales:

„I overensstemmelse med bestemmelserne i § 7, stk. 1, punkt 6, i folketingets forretningsorden har ombudsmandsudvalget behandlet beretningen fra folketingets ombudsmand for året 1956.

Ombudsmanden har i udvalget besvaret forskellige spørgsmål, bl. a. angående arbejdets omfang i tiden efter beretningens afgivelse.

Der er endvidere afholdt samråd med ministeren for offentlige arbejder angående statsbanernes overtagelse af nogle hidtil privat drevne omnibusruter. Ombudsmanden havde herom fremsat en redegørelse med dertil knyttede bemærkninger i skrivelse af 12. november 1957 til Landsforeningen Danmarks Bilruter, hvilken skrivelse folketingets medlemmer har modtaget genpart af.

På grundlag af den mellem ministeren og udvalget om denne sag førte forhandling ønsker nogle af udvalgets medlemmer nærmere at motivere deres synspunkter i folketingssalen."

Ved sagens 1. behandling udtalte udvalgets ordfører, Per Hækkerup (S), bl. a.:

„Som det fremgår af betænkningen, har udvalget haft samråd med den højtærede minister for offentlige arbejder angående statsbanernes overtagelse af nogle hidtil privat drevne omnibusruter. I den anledning har udvalget drøftet spørgsmålet om forretningsgangen i udvalget og de problemer, det rejser med hensyn til formuleringen af bestemmelserne om udvalgets stilling i folketingets forretningsorden. Jeg skal ikke komme ind på selve den konkrete sag, statsbanernes overtagelse af disse omnibusruter, men kun på det forretningsordensspørgsmål, der i den anledning opstod for udvalget. Når vi i udvalget for første gang anmodede en minister om at komme til samråd, betød det naturligvis, at vi måtte gøre os vor stilling med hensyn til ombudsmandsudvalgets opgaver klar, og jeg har forstået, at der i udvalget er enighed om visse synspunkter på dette område.

Det er udvalgets opfattelse, at det ikke kan være udvalgets opgave at gentage det arbejde, ombudsmanden allerede har gjort, og på den måde udvikle sig til en slags overinstans i forhold til ombudsmanden. Det er endvidere udvalgets opfattelse, at ombudsmandsudvalget i første række har med ombudsmanden at gøre, og at det derfor ikke bør være en sædvanlig foreteelse, at udvalget anmoder ministre om at komme til samråd vedrørende de sager, ombudsmanden har behandlet og har afgivet beretning om.

Det må naturligvis være sådan, at ombudsmandsudvalget som ethvert andet folketingsudvalg må have en formel adgang til at søge samråd med en minister, men det er udvalgets opfattelse, at dette kun bør ske i ganske særlige tilfælde, hvor ganske særlige forhold gør det rimeligt. Det er også udvalgets opfattelse, at det på den anden side må stå ethvert medlem af udvalget — som ethvert andet medlem af det høje ting — frit for at rejse spørgsmål her i salen, der er omtalt i ombudsmandens beretning eller i øvrigt er behandlet af ombudsmanden."

Vagn Bro (V) sluttede sig til ordførerens udtalelser, men ønskede dog at føje til, at mens udvalget „i år og formentlig i de kommende år må slutte med at tage ombudsmandens beretning til efterretning, så vil der jo, hvis udvalget ikke kan gøre dette, kunne opstå situationer, hvor vi må drøfte sagen med de parter, som er interesseret i den. Det går jeg imidlertid ud fra egentlig også ligger i det ærede medlems ord." Taleren kom derefter udførligt ind på den i betænkningen berørte statsbanesag, som også omtaltes af Ninn-Hansen (KF) og Aksel Larsen (DK) samt ministeren for offentlige arbejder.

Forslaget til folketingsbeslutning vedtoges enstemmigt.