Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

„Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark ratificerer den af den internationale arbejdskonference i Genève i året 1935 vedtagne konvention om nedsættelse af arbejdstiden til 40 timer ugentlig."

Forslaget var ledsaget af nogle bemærkninger, hvori det hedder:

„Den internationale arbejdskonference i Genève vedtog i 1935 en konvention om en 40 timers arbejdsuge. Den, internationale arbejdskonference havde såvel i 1933 som i 1934 behandlet spørgsmålet om en arbejdstidsnedsættelse som middel til at modvirke den store arbejdsløshed. Men først i 1935 nåede konferencen frem til vedtagelse af en konvention med 57 stemmer mod 49 stemmer. Konventionen går ud på at anerkende 40 timers arbejdsuge som princip og bragt i anvendelse, så det ikke får nogen forringelse af arbejdernes levestandard til følge.

Konventionen, som er 22 år gammel, er først i fjor blevet ratificeret af det antal stater, der er nødvendigt for, at den kan træde i funktion, hvilket skete den 23. juni i år. Da der også i vort land er stærke bestræbelser på at få arbejdstiden forkortet af såvel beskæftigelsesmæssige som sociale og sundhedsmæssige grunde, vil det være rigtigt, at Danmark giver sin tilslutning til 40 timers arbejdsugen som princip og undertegner konventionen.

Danmark forpligter sig herved til at arbejde for en arbejdstidsnedsættelse uden forringelse af arbejdernes levestandard, hvilket betyder, at landet herved følger samme linje, som en række stater enten er i færd med at følge eller agter at følge i den nærmeste fremtid. Det kan således nævnes, at lande som Australien, Canada, USA, Frankrig, Indonesien og New Zealand efter det internationale arbejdsbureaus rapport fra november 1956 stort set i industrien har 40 timers arbejdsuge. En række andre lande har i samme udstrækning som forannævnte 44 timers arbejdsuge, det gælder Argentina, Cuba, Irland og Storbritannien, mens Belgien og Guatemala har 45 timers og Polen og Sovjetunionen 46 timers arbejdsuge. I Vesttyskland er 2 000 000 metalarbejdere den 1. oktober i fjor gået over til 45 timers arbejdsuge.

Hertil kommer, at andre lande står over for en nedsættelse af arbejdsugen til under 48 timer. I Belgien er der således en aftale om overgang til 45 timer, og i Vesttyskland gik bygningsarbejderne fra 1. april i år over til en arbejdsuge på 45 timer.

Den kommunistiske gruppe foreslår derfor, at folketinget ratificerer konventionen af 1935 om 40 timers arbejdsuge."

Arbejdsministeren kunne ikke anbefale gennemførelsen af dette forslag, om hvilket han ved 1. behandling udtalte:

„Principielt er jeg naturligvis enig i, at der bør tilstræbes en arbejdstidsforkortelse i takt med de muligheder, der er til stede, men jeg har også principielt den opfattelse, at vi på dette punkt bør følge traditionen og lade arbejdstidens længde blive afgjort ved frie forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter, hvorved arbejdstiden fastlægges ved kollektive overenskomster. Jeg skal derfor henstille, at det foreliggende forslag til folketingsbeslutning ikke nyder fremme. "

Foruden arbejdsministeren deltog kun ordføreren for forslagsstillerne, Alfred Jensen (DK), i forhandlingen.

Efter dennes afslutning vedtoges det med 131 stemmer mod 6 (DK) at nægte sagen overgang til anden behandling. Den var dermed bortfaldet.