Folketingsbeslutningen har følgende ordlyd:

„Folketinget meddeler sit samtykke til Danmarks ratifikation af statut for Den internationale Atomenergi-Organisation, undertegnet i New York den 26. oktober 1956."

Statuttens indhold.

Statutten består af 23 artikler samt et tillæg vedrørende oprettelse af en kommission til forberedelse af organisationens arbejde.

I artikel I er indeholdt bestemmelsen om organisationens oprettelse, mens artiklerne II og III omhandler organisationens formål og opgaver.

Organisationens formål er ifølge artikel II at fremme atomenergiens bidrag til sikring af freden, sundheden og velstanden i verden. Organisationen skal her ved iagttage, at den bistand, den yder, ikke anvendes til militære formål.

Organisationens hovedopgave er at virke som formidler mellem på den ene side de lande, der er i stand til at stille atombrændsel, materialer, tjenesteydelser
m. v. til rådighed for organisationen, og på den anden side de lande, som ønsker at opnå atombrændsel og anden bistand til gennemførelse af atomprojekter (artikel III). Samtidig skal organisationen være centrum for udveksling af tekniske og videnskabelige oplysninger. Organisationen skal endvidere etablere de nødvendige kontrolforanstaltninger med henblik på at sikre, at den bistand, som formidles, kun anvendes til fredelige formål. Disse kontrolforanstaltninger vil også kunne anvendes på tosidede og flersidede arrangementer, når deltagerne heri fremsætter anmodning derom, ligesom ethvert land kan anmode organisationen om at kontrollere sine nationale atomenergianlæg. Endelig skal organisationen i samarbejde med andre internationale organisationer fastsætte sikkerhedsnormer til beskyttelse af sundhed og formindskelse af fare for liv og ejendom. Organisationen kan selv oprette atomenergianlæg, hvis det skønnes nødvendigt for dens virksomhed. Ved udøvelsen af sin virksomhed skal organisationen handle i overensstemmelse med FNs politik til fremme af nedrustningsbestræbelserne. Organisationen skal aflægge rapporter om sin virksomhed til De Forenede Nationer og må ikke gøre bistand til medlemslande afhængig af politiske, økonomiske eller militære betingelser.

Artilderne IV-VII indeholder de organisatoriske bestemmelser om medlemskabet af organisationen samt om dens generalforsamling, styrelsesråd og personale.

Berettiget til medlemskab i organisationen er ifølge artikel IV medlemmer af FN og af de under FN oprettede særorganisationer. Lande, som ikke er medlemmer af FN og særorganisationerne, vil kunne optages på visse nærmere angivne betingelser.

Organisationens generalforsamling skal ifølge artikel V mødes en gang årligt. Hvert land har én stemme, og beslutninger træffes som hovedregel ved almindeligt flertal.

Styrelsesrådet (art. VI), som er organisationens eksekutive organ, skal have følgende sammensætning:

(1) de 5 medlemsstater, der er videst fremskredne med hensyn til atomenergiens teknik, herunder produktion af atombrændsel. (Dette antages i det første styrelsesråd at blive: Canada, Frankrig, Storbritannien, USSR og USA),

(2) det medlem, der er videst fremskredet med hensyn til atomenergiens teknik, herunder produktion af atombrændsel, inden for hvert af de følgende 8 geografiske områder, som ikke er repræsenteret af de førstnævnte 5 medlemmer: a) Nordamerika, b) Syd- og Mellemamerika, c) Vesteuropa, d) Østeuropa, e) Afrika og Det mellemste Østen, f) Sydasien, g) Sydøstasien og Stillehavsområdet og h) Det fjerne Østen,

(3) 2 medlemsstater blandt de følgende producenter af atombrændsel: Belgien, Czekoslovakiet, Polen og Portugal,

(4) l medlemsstat som yder af teknisk bistand,

(5) 10 medlemmer, som vælges af generalforsamlingen under hensyntagen til, at der i styrelsesrådet opnås en ligelig repræsentation af de ovenfor nævnte 8 geografiske områder.

Det er styrelsesrådets opgave at udføre organisationens opgaver under hensyntagen til dets ansvar over for generalforsamlingen.

Til ledelse af organisationens daglige arbejde skal udpeges en generaldirektør (art. VII). Han udpeges for 4 år og skal være underlagt og kontrolleret af styrelsesrådet.

Artiklerne VIII-XI indeholder bestemmelserne vedrørende organisationens virksomhed som formidler af teknisk viden, materialer og tjenesteydelser m. v.

Ifølge artikel VIII bør medlemslandene stille sådanne oplysninger til rådighed for organisationen, som efter det enkelte medlemslands skøn vil være nyttige for denne. Medlemslandene er kun forpligtet til at underrette organisationen om de videnskabelige oplysninger, som er et resultat af den bistand, organisationen har ydet. Organisationen er for sit vedkommende forpligtet til at stille de oplysninger og den viden, den modtager, til rådighed for samtlige medlemslande og skal endvidere søge at fremme udvekslingen af oplysninger om atomenergiens fredelige anvendelse i videst muligt omfang.

Ifølge artikel IX kan medlemmerne stille sådanne mængder af atombrændsel til rådighed for organisationen, som de finder tilrådeligt, og kan ligeledes stille kildemateriale (f. eks. naturligt uran) til rådighed for organisationen. Intet leverandørland kan betinge sig, at leverede materialer kun må anvendes til nærmere fastsatte projekter.

Medlemmerne kan også stille tjenesteydelser, udstyr og anden hjælp til rådighed for organisationen (art. X).

Artikel XI indeholder bestemmelser om organisationens medvirken til gennemførelse af atomenergiprojekter. Ethvert medlemsland kan søge om organisationens støtte i form af leverancer af atombrændsel, materialer, tjenesteydelser m. v. til gennemførelse af atomprojekter. Organisationen kan desuden yde sin medvirken til at tilvejebringe de nødvendige finansielle midler, men må dog ikke derved påtage sig noget økonomisk ansvar.

Hvis planerne godkendes, skal organisationen indgå en overenskomst med det pågældende land indeholdende de nærmere vilkår — herunder betalingsbetingelser — på hvilke ydelser stilles til rådighed. Overenskomsten skal indeholde bestemmelser om organisationens og det modtagende lands rettigheder med hensyn til den viden, der indhøstes i forbindelse med projektet.

Artikel XII omhandler de kontrolforanstaltninger, organisationen skal være berettiget til at iværksætte for at sikre gennemførelsen af statuttens bestemmelse om, at organisationens ydelser af atom- brændsel, materialer, teknisk bistand m. v. kun må anvendes til fredelige formål. Organisationen skal således i forbindelse med projekter, der er underkastet dens opsyn, godkende konstruktionen af reaktorer og andet udstyr med henblik på at sikre, at de ikke kan anvendes til fremme af militære formål, samt sikre, at de er i overensstemmelse med de påkrævede sundheds- og beskyttelsesnormer. Organisationen skal endvidere påse, at der føres regnskab med det i det pågældende anlæg anvendte atombrændsel. For så vidt angår den kemiske behandling af udbrændte brændselselementer, skal organisationen godkende behandlingsmetoderne. Organisationen har pligt til at kræve, at specielle fissile (spaltelige) materialer, som indvindes eller fremstilles som et biprodukt i et projekt, kun anvendes til fredelige formål under fortsat kontrol. Skulle der opstå et overskud af sådanne specielle fissile materialer, ud over hvad der er påkrævet til fredelige formål, skal organisationen kræve deponering af disse i organisationens egne depoter med henblik på at hindre, at der ophobes lagre af sådanne materialer i enkelte medlemslande.

Til udførelse af kontrollen kan organisationen sende inspektører til lande, der modtager hjælp. Disse inspektører udpeges efter samråd med det pågældende land. Inspektørerne skal til enhver tid have adgang til alle lokaliteter og data samt til alle personer, beskæftiget med atomenergispørgsmål, i det omfang det er nødvendigt for at holde regnskab med det atombrændsel, der er leveret af organisationen, og for at sikre, at disse materialer ikke anvendes til militære formål eller på en sundhedsfarlig måde. Hvis det ønskes, skal inspektørerne ledsages af repræsentanter for det land, hvori inspektionen foretages, forudsat at inspektørerne ikke herved hæmmes i deres arbejde.

I artiklerne XIII og XIV behandles organisationens finansielle forhold. Det bestemmes heri bl. a., at generalforsamlingens beslutninger i finansielle forhold kræver to tredjedeles majoritet.

Statuttens afsluttende bestemmelser indeholdes i artiklerne XV-XXIII. Artikel XV omhandler privilegier og immuniteter. Artikel XVI vedrører forholdet til andre organisationer og forudser bl. a. indgåelse af overenskomster med FN og andre organisationer om det nærmere samarbejdsforhold. Artikel XVII handler om afgørelse af tvistigheder og fastsætter, at ethvert spørgsmål om fortolkningen og anvendelsen af statutten skal kunne forelægges for Den mellemfolkelige Domstol. Artikel XVIII handler om gennemførelse af ændringer i statutten, som kun kan ske efter godkendelse af to tredjedele af medlemmerne. Artikel XIX indeholder bestemmelser vedrørende suspension af et medlems rettigheder. Artikel XX fastsætter visse tekniske definitioner. Artikel XXI handler om undertegnelse og ikrafttræden, artikel XXII om indregistrering hos FN og artikel XXIII om autentisk tekst m. v.

Herudover er der i et tillæg givet nogle bestemmelser om den forberedende kommission, hvis opgave skal være at tilrettelægge den første generalforsamling samt udpege 13 medlemmer til det første styrelsesråd. Kommissionen, der oprettedes den 26. oktober 1956, består af repræsentanter for Argentina, Australien, Belgien, Brasilien, Canada, Czekoslovakiet, Den sydafrikanske Union, Frankrig, Indien, Japan, Pakistan, Peru, Portugal, Storbritannien, USA, USSR og Ægypten.

Ved fremsættelsen af forslaget til folketingsbeslutning udtalte ministeren for udenrigsøkonomi bl. a.:

„For Danmarks vedkommende vil medlemskab af organisationen øge vore muligheder for at sikre os atombrændsel, materialer, teknisk viden m. v. Vor tilslutning til organisationen vil således indebære et særdeles værdifuldt supplement til de bilaterale aftaler, vi allerede har indgået med England og USA, samt til vor deltagelse i det regionale europæiske atomenergisamarbejde, der planlægges inden for Den europæiske økonomiske Samarbejdsorganisation, OEEC. For et land som Danmark, der er henvist til at dække næsten hele sit energibehov ved import — således at ca. 20 pct. af vor samlede import udgøres af kul og olie — er det af stor vigtighed, at et internationalt samarbejde som det foreslåede iværksættes om udviklingen af den nye kraftkilde."

Forslaget mødte i folketinget tilslutning fra alle sider; flere af ordførerne kom dog ved 1. behandling ind på spørgsmålet om farerne ved det radioaktive nedfald i forbindelse med prøvesprængningerne af atomkernevåben. Aksel Larsen (DK) fremsatte herunder følgende forslag om motiveret dagsorden:

„For yderligere at medvirke til at fremskynde og øge atomenergiens bidrag til fred, sundhed og velstand overalt i verden opfordrer folketinget regeringen til dels gennem De Forenede Nationer, dels direkte over for regeringerne i Det Forenede Kongerige, Amerikas Forenede Stater og Sovjetunionen at opfordre til øjeblikkeligt ophør med alle prøvesprængninger af atom- og brintbomber såvel som andre kernevåben og fortsætter dermed behandlingen af forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af statut for Den internationale Atom- energi-Organisation."

Ministeren for udenrigsølconomi afviste i sit svar dette dagsordensforslag som overflødigt, idet han udtalte, at det var klart, at regeringen ville bidrage til enhver bestræbelse for international nedrustning, dette gjaldt også på atomområdet.

Efter afslutningen af 1. behandling forlcastedes Aksel Larsens dagsordensforslag med 134 stemmer mod 6 (DK), idet 4 medlemmer af RV (Kirsten Gloerfelt-Tarp, Motten Larsen, A. C. Normann og Else Zeuthen) undlod at stemme.

Udvalget, hvortil forslaget henvistes efter 1. behandling, afgav en betænkning, hvori i hovedtræk gengaves en redegørelse for de her i landet foretagne målinger af det radioaktive nedfald og virkningerne heraf, som repræsentanter for sundhedsstyrelsen afgav i et møde med udvalget. Det anførtes til slut i betænkningen, at sundhedsstyrelsens repræsentanter på forespørgsel fra medlemmer af udvalget havde udtalt, at resultaterne af de her i låndet hidtil foretagne målinger ikke kunne virke foruroligende. Udvalget kunne derfor enstemmigt indstille forslaget til vedtagelse.

Ved forslagets 2. (sidste) behandling, hvor spørgsmålet om faren ved det radioaktive nedfald efter sprængninger af atomkernevåben igen bragtes ind i forhandlingerne, udtalte ministeren for udenrigsøkonomi efter at have redegjort for resultaterne af de danske undersøgelser bl. a. følgende om regeringens stilling til spørgsmålet om forbud mod prøvesprængninger:

„I arbejdet for nedrustning inden for FN må det være en af hovedopgaverne at søge at nå frem til en positiv løsning på problemet og at befri menneskeheden for frygten for atom- og brintbomber ved at inddrage disse atom- og brintbomber i en almindelig nedrustningsplan. Spørgsmålet om forbud mod forsøg med atom- og brintbomber har ofte været diskuteret både i og uden for FN. At tale om forbud uden kontrol er imidlertid urealistisk i spørgsmål af denne rækkevidde, hvor nationerne føler, at deres eksistens og sikkerhed står på spil.

Det er den danske regerings opfattelse, at målet må være, at forsøgene med brintbomber og med atombomber bringes til ophør.

Risikoen ved det ukontrollerede radioaktive nedfald bør under alle omstændigheder elimineres, så vidt som det er gørligt. Men vi forstår vel — og det fremgår også af det, jeg allerede har sagt — at der er store politiske problemer involveret i denne sag. En standsning af forsøgene vil bedst kunne gennemføres som et led i eller som et første skridt henimod en omfattende nedrustningsaftale."

Forslaget til folketingsbeslutning vedtoges efter afslutningen af 2. (sidste) behandling enstemmigt med 149 stemmer.