Lovforslaget må ses i forbindelse med de foran omtalte lovforslag, forslag til lov om danske skibes bemanding og om sønæringsbeviser og forslag til lov om eksaminer for skibsmaskinmestre m. m., idet der bestod en nær sammenhæng mellem de tre lovforslag.
Af lovforslagets bemærkninger fremgik bl. a. følgende:
I januar 1947 nedsatte ministeren for handel, industri og søfart en kommission med den opgave at overveje spørgsmålet om en revision af bl. a. lov om eksaminer for skibsmaskinister m. m. af 19. marts 1930 og herom at gøre indstilling til ministeriet.
Kommissionen har i sin 4. betænkning af 27. januar 1956 afgivet indstilling med hensyn til revision af nævnte lov indeholdende det i betænkningen optrykte forslag til lov om eksaminer for skibsmaskinmestre m. m. Nærværende lovforslag fulgte i alt væsentligt det af kommissionen udarbejdede forslag.
Som fremhævet i kommissionens betænkning har den nugældende ordning stort set virket tilfredsstillende, og de ved lovforslaget tilsigtede ændringer vedrører hovedsagelig eksaminernes indhold og eksamensafholdelsen.
Med hensyn til eksaminernes indhold skal — som nærmere redegjort for i betænkningen — anføres, at såvel den maskintekniske udvikling som den i skibsfarten skete forskydning henimod større skibsmaskinerier har nødvendiggjort, at sønæringslovgivningens bestemmelser om de forskellige kvalifikationsbeviser for maskinmestre og de dertil knyttede rettigheder tilpasses de ændrede forhold, jfr. herved det ovennævnte forslag til lov om danske skibes bemanding og om sønæringsbeviser, og dette medfører, at en omlægning af uddannelsen af maskinmestre vil være påkrævet.
I lovforslagets 1. afsnit (§§ 1-7) omhandles eksamenskrav og adgangsbetingelser.
Ifølge § 1 er de i lovforslaget omhandlede eksaminer følgende: 1. maskinisteksamen, 2. maskinmestereksamen og 3. udvidet maskinmestereksamen.
Herved er antallet af eksaminer foreslået nedsat fra 6 til 3, hvilket sker ved, at den hidtidige maskinistprøve og motorpasserprøve slås sammen til én eksamen, der benævnes maskinisteksamen, at håndværksprøven bortfalder og erstattes af nye krav om faglig uddannelse, og at kravene til den hidtidige elektroinstallatørprøve for maskinister er indarbejdet blandt de krav, der er foreslået stillet for at kunne bestå den nye maskinmestereksamen og den nye udvidede maskinmestereksamen. Ved den foreslåede nyordning opnås bl. a. den fordel, at enhver maskinmester, der har bestået udvidet maskinmestereksamen, vil få adgang til at virke som elektroinstallatør og ret til at påtage sig udførelse og vedligeholdelse af alle stærkstrømsanlæg og til at være driftsleder ved højspændingsanlæg.
I § 5 foreslås det bl. a., at den, der vil underkaste sig maskinisteksamen eller maskinmestereksamen, ved svendebrev skal godtgøre at have bestået svendeprøve i maskinarbejderbranchen.
Herved sikres det, at den praktiske uddannelse i det hele er gennemført, inden læsningen begynder. Bevis som skibsmaskinmester skal dog som hidtil kun kunne erhverves efter en vis tids sejlads efter bestået eksamen.
For at kunne underkaste sig de i § 1 omhandlede eksaminer må en elev dokumentere at have deltaget i maskintekniske og elektrotekniske øvelser, hvorved henvises til de ovenfor ved § 1 anførte bemærkninger.
I denne forbindelse bemærkes — som det fremgår af lovforslagets bemærkninger — at maskinistskolerne kun i begrænset omfang råder over materiel til brug ved sådanne øvelser, og at det derfor vil være nødvendigt, at der tilvejebringes midler til anskaffelse af det til en forsvarlig uddannelse fornødne materiel.
2. afsnit (§§ 8-14) omhandler eksamensordningen.
Ledelsen af og tilsynet med eksaminerne udøves ifølge § 9 af en kommission bestående af direktøren for maskinmesteruddannelsen som formand og mindst tre andre af ministeren for handel, industri og søfart udnævnte medlemmer. Paragraffen giver nærmere regler om kravene til medlemmernes uddannelse m. v.
Ifølge § 10 kan særlige meddommere beskikkes i fag, hvor det må anses for ønskeligt.
Som det fremgår af bemærkningerne, har det været overvejet at gennemføre en ordning, hvorefter et medlem af eksamenskommissionen altid skulle deltage i eksamination og bedømmelse, dog således at dersom det pågældende medlem af eksamenskommissionen ikke var sagkyndigt i et fag, måtte yderligere en særlig meddommer deltage. Under hensyn til de med en sådan ordnings gennemførelse forbundne praktiske vanskeligheder og økonomiske konsekvenser, bl. a. at det ville være nødvendigt at råde over adskilligt flere medlemmer af eksamenskommissionen, end denne normalt er påtænkt at skulle bestå af, er det i § 12 foreslået, at bedømmelsen ved de foreslåede eksaminer skal foretages af eksaminator i forbindelse med enten et medlem af eksamenskommissionen eller en særlig meddommer eller to sådanne censorer.
3. afsnit (§§ 15-17) indeholder bestemmelser om godkendte maskinmesterskoler og maskinistskoler.
I 4. afsnit (§ 18) foreslås som en nydannelse nedsat et skoleråd bestående af direktøren for maskinmesteruddannelsen som formand og 6 andre af ministeren for handel, industri og søfart udnævnte medlemmer, af hvilke et medlem udpeges af Dansk Dampskibsrederiforening, et medlem af Maskinmestrenes Forening, et medlem af søværnet, et medlem af de godkendte maskinmesterskoler og et medlem af de ved disse skoler ansatte lærere.
Ethvert spørgsmål vedrørende uddannelsen kan af ministeren eller direktøren forelægges skolerådet, der også selv kan optage sådanne spørgsmål til behandling.
Væsentlige ændringer i undervisningsplanerne skal forelægges skolerådet til erklæring.
Lovforslagets 5. afsnit (§§ 19-22) indeholder almindelige bestemmelser, ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med de to tidligere nævnte lovforslag.
Det påpegedes — navnlig fra konservativ side — at der var en væsentlig forskel på statens bidrag til maskinskoler og til navigationsskoler, og at de førstnævnte var dårligere stillet i så henseende. Det henstilledes derfor til ministeren at overveje en løsning af de økonomiske problemer, dette forhold medførte for maskinskolerne, navnlig under hensyn til de forøgede krav, som måtte påregnes til laboratorieudstyr m. v.
Det udvalg, hvortil lovforslaget — sammen med de ovenfor omtalte lovforslag — henvistes, nåede ikke at tilendebringe sit arbejde.
Af den af udvalget afgivne beretning fremgår bl. a., at der var enighed i udvalget om, at uddannelsesspørgsmålet måtte løses hurtigt.