Lovforslaget var nøje knyttet til det ovenfor omtalte forslag til lov om danske skibes bemanding og om sønæringsbeviser og det nedenfor omtalte forslag til lov om eksaminer for skibsmaskinmestre m. m.
Nærværende lovforslag fulgte i det hele indstillingen i den af „Søfartskommissionen af 1947" afgivne betænkning af 6. februar 1952 (betænkning 3) med de modifikationer, der var foreslået i kommissionens betænkning af 27. januar 1956 (betænkning 4), og opretholdt i princippet den bestående ordning med hensyn til undervisningen af førere og styrmænd i handels- og fiskerflåden.
Baggrunden for de ændringer, som lovforslaget tilsigtede i undervisningen, må søges i, at såvel den maritim-tekniske udvikling, ikke mindst på navigerings-hjælpemidlernes område, som den i skibsfarten skete forskydning henimod større skibe m. m. medfører, at sønæringslovgivningens bestemmelser om de forskellige kvalifikationsbeviser og de dertil knyttede rettigheder må tilpasses de nu herskende forhold. Heraf følger, at den til de forskellige bevisers erhvervelse fornødne teoretiske uddannelse må undergå tilsvarende tilpasning.
I lovforslagets 1. afsnit (§§ 1-9) omhandles eksamenskrav og adgangsbetingelser.
Ved disse bestemmelser indføres en række nye fag, ligesom reglerne er tilpasset efter den i lovforslaget om skibes bemanding og om sønæringsbeviser foreslåede deling af sætteskippereksamen.
§ 8 giver handelsministeren adgang til at dispensere fra de i § 7 fastsatte betingelser for adgang til eksamen.
Eksamensordningen omhandles i lovforslagets 2. afsnit (§§ 10-17).
Ledelsen af og tilsynet med eksaminerne udøves ifølge § 11 af en kommission, bestående af navigationsdirektøren som formand og indtil fire andre af handelsministeren udnævnte medlemmer.
Herved bevares den hidtidige ordning med en for alle skolers eksamensaflæggelse fælles og af undervisningen uafhængig eksamenskommission bl. a. for at sikre en så vidt muligt ensartet bedømmelse. Endvidere medfører skibsfartens internationale karakter, at der fra statens side må haves indseende med, at vordende befalingsmænd i danske skibe kan bestride de dem under anløb af fremmed havn eller i henhold til internationale konventioner påhvilende forretninger og forpligtelser, hvilket ligeledes taler til gunst for bevarelsen af den nævnte ordning.
Betydningen af de foreslåede bestemmelser angående eksamensordningen ligger i øvrigt navnligt i, at afgrænsningen og vekselvirkningen mellem eksamenskommissionens arbejde og lærergerningen nærmere sikres, samt at eksamenskommissionen i praksis kan virke under smidigere regler med hensyn til dens sammensætning i de forskellige opstående relationer.
Således kan af de i § 11 nævnte kommissionsmedlemmer to være navigationslærere, hvorved den ønskelige tilpasning mellem kommissionens virksomhed og den daglige undervisning søges opnået. Disse to lærere udgår ifølge bestemmelserne i § 13, så længe de er tilforordnet kommissionen, af den aktive tjeneste som lærere. Ministeren kan derhos for en enkelt eksamen i fornødent omfang beskikke dertil egnede navigatører som medlemmer af eksamenskommissionen. Denne adgang tænkes bl. a. anvendt til at beskikke navigationsskolebestyrere og -lærere. Disse vil da ifølge § 14, stk. 5, alene kunne virke som censorer ved afholdelse af eksamen ved en anden skole end den, ved hvilken de virker som bestyrer, henholdsvis lærer.
3. afsnit. Skoler (§§ 18-25).
Bestemmelserne i dette afsnit opretholder i princippet den bestående ordning, dog at angivelsen i den nugældende lovs § 23 af visse bestemte byer som sæde for navigationsskoler og dermed specielt bestemmelsen om, at navigationsskolen i København forudsættes at tilhøre Foreningen til Søfartens Fremme, ikke er gentaget for at gøre det muligt administrativt at foretage sådan nedlæggelse og oprettelse af skoler, som måtte tilsiges af en kommende udvikling og af hensynene til en rationel udnyttelse af lærerpersonalet og til de forskellige byers karakter af naturlige søfartscentrer.
§ 18, stk. 1, har følgende ordlyd:
„På sådanne steder her i riget, som bestemmes ved kgl. anordning, drives navigationsskoler med det formål at forberede og indstille til styrmandseksamen og skibsførereksamen."
Ifølge stk. 2 foregår en del af forberedelsen til styrmandseksamen efter nærmere af handelsministeren fastsatte bestemmelser under et togt af indtil 1 måneds varighed med et øvelsesskib. Dette tilsigter at give elever, der forbereder sig til styrmandseksamen, lejlighed til i praksis i videst muligt omfang at indøve den på en navigationsskole lærte teori.
Heri ligger en principiel nydannelse, som er foreslået af kommissionen, og som ministeriet ifølge lovforslagets bemærkninger ganske har kunnet tiltræde ud fra den opfattelse, at den praktiske uddannelse bør gå hånd i hånd med den teoretiske.
Kommissionen kom endvidere til den slutning, at den indtil videre mest nærliggende mulighed for at tilvejebringe det således fornødne øvelsesskib var at gøre brug af statsisbryderen „Elbjørn".
Ministeriet var enig med kommissionen om, at det, så længe man ikke vil gå den vej, man har valgt i Norge, og som må erkendes at være den rationelle, nemlig anskaffelsen af et til formålet særlig indrettet øvelsesskib („instrumentskib"), vil være forsvarligt — i hvert fald forsøgsvis — at gøre brug af en statsisbryder til dette formål.
I denne forbindelse bemærkes, at det tidligere nævnte forslag til lov om danske skibes bemanding og om sønæringsbeviser bestemmer, at den vordende navigatør som et led i sin samlede praktiske uddannelse til søs forinden indtræden på en navigationsskole skal have deltaget i et togt på mindst 4½ måned med et godkendt skoleskib.
I § 19 bestemmes:
„For så vidt staten ikke selv bygger eller på anden måde tilvejebringer fornøden skolebygning, er oprettelse og drift af en navigationsskole betinget af en mellem vedkommende kommune og ministeriet for handel, industri og søfart truffet overenskomst, hvorefter kommunen som skoleejer forpligter sig til vederlagsfrit at stille de til undervisningen og skolens øvrige drift fornødne lokaler til rådighed og påtager sig bygningens forsvarlige udvendige vedligeholdelse. Overenskomsten tinglyses for statskassens regning som rådighedsindskrænkning på vedkommende ejendom."
De anførte regler om betingelser for oprettelse og drift af en navigationsskole bygger på erkendelsen af, at den stedfundne udvikling har forrykket forudsætningerne for videreførelsen af den hidtidige ordning.
Denne, som blev etableret i 1922, var baseret på princippet om ministeriets godkendelse af den enkelte navigationsskole. Herved opnåede skoleejeren mod at stille lokaler vederlagsfrit til rådighed for undervisningsvæsenet statens garanti for dækning af driftsudgifterne. Navnlig bestyrernes og lærernes udnævnelse som tjenestemænd har imidlertid betydet, at der blev tilvejebragt et nyt selvstændigt grundlag for deres ansættelse, og at statens fornævnte „garanti" over for skoleejerne for så vidt er blevet uden indhold.
Hertil kommer ønskeligheden af fra tid til anden at kunne regulere forholdet mellem staten og skoleejerne inden for lovens rammer til nærmere afgrænsning af pligterne i både økonomisk og tidsmæssig henseende.
§ 20 giver regler om godkendelse af skipperskoler, som fremtidig gør det muligt — uden at lovændring i hvert enkelt tilfælde bliver nødvendig — at godkende skipperskoler på sådanne steder i riget, hvor der i praksis opstår trang dertil.
4. afsnit (§§ 26-32) indeholder almindelige bestemmelser, ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
Som en nydannelse foreslås det i § 26, at der nedsættes et uddannelsesråd, bestående af navigationsdirektøren som formand samt 8 andre af handelsministeren udnævnte medlemmer. Paragraffen giver nærmere regler for, hvorledes medlemmerne udpeges.
Rådets opgave bliver at tilrettelægge undervisningen på navigationsskolerne og at udtale sig om eventuelle væsentlige ændringer i undervisningen.
Det er endvidere i paragraffen foreslået, at rådet skal forestå driften af skoleskibet „Danmark" i stedet for det nuværende bestyrelsesråd.
Lovforslaget kom til 1. behandling i folketinget sammen med de to ovenfor nævnte lovforslag.
Der blev fra alle sider givet udtryk for forståelse af baggrunden for lovforslagets fremsættelse; men flere af ordførerne måtte forbeholde sig en nærmere drøftelse i et udvalg af visse af de foreslåede bestemmelser.
Af den af udvalget afgivne beretning fremgik, at enkelte spørgsmål endnu var uafklarede, bl. a. spørgsmålet om dispensation fra skoleskibssejlads. Der var imidlertid enighed i udvalget om, at uddannelsesspørgsmålet snarest måtte løses.