En af handelsministeriet nedsat kommission (søfartskommissionen af 1947) havde bl. a. til opgave at overveje spørgsmålet om revision af sønæringsloven af 28. februar 1916 med senere ændringer og gøre indstilling herom til ministeriet.
Nærværende lovforslag byggede på den indstilling, som kommissionen afgav i januar 1956 (4. betænkning), og svarede med visse, i det væsentlige redaktionelle, afvigelser til det af kommissionen udarbejdede forslag.
Lovforslaget var nært knyttet til de nedenfor omtalte lovforslag, forslag til lov om nautiske eksaminer m. m. og forslag til lov om eksaminer for skibsmaskinmestre m. m. I denne forbindelse kan yderligere henvises til den af ovennævnte kommission i februar 1952 afgivne 3. betænkning.
Lovforslaget må ses på baggrund af den betydelige udvikling, som dansk skibsfart er undergået i den senere tid. Denne udvikling viser sig dels deri, at rederierne er gået over til at bruge væsentligt større skibe end hidtil, og dels i, at skibene nu i betydeligt omfang anvendes i andre fartområder end hidtil. Endvidere har en række vanskeligheder, som den danske småskibsfart i en længere årrække har været ude for, tilsagt en vis hensyntagen i lovgivningen.
Lovforslaget tilsigter ændringer i bestemmelserne om skibes bemanding og i reglerne for uddannelse af mandskabet, som i højere grad bringer disse regler i overensstemmelse med skibsfartens interesser i dag og i den kommende tid.
Om lovforslagets indhold skal i øvrigt anføres følgende:
Lovforslaget omfatter ifølge § 1 ethvert dansk skib eller fartøj, krigsskibe dog undtagne.
§ 2 indeholder en række definitioner af udtryk, som forekommer i lovforslaget.
Lovforslagets systematik er i øvrigt følgende:
§§ 4-25 omhandler handelsskibe, hvorved ifølge § 2 forstås ethvert af lovforslaget omfattet skib med undtagelse af fiskeskibe og lystfartøjer. I. Bemanding (§§ 4-8), II. Sønæringsbeviser m. v. (§§ 9-25).
§§ 26-30 omhandler fiskeskibe. I. Bemanding (§§ 26-27), II. Sønæringsbeviser (§§ 28-30).
§§ 31-34 omhandler lystfartøjer. I. Bemanding (§§ 31-33), II. Sønæringsbeviser (§ 34).
§§ 35-46 indeholder almindelige bestemmelser og §§ 47-49 midlertidige bestemmelser.
I lovforslaget er de hidtil gældende bemandingsregler for den underordnede dæks- og maskinbesætning bibeholdt uændret. Bestemmelserne herom findes i lov nr. 476 af 11. december 1950 med midlertidigt tillæg til sønæringsloven af 28. februar 1916 og grunder sig på søfartskommissionens 2. betænkning. Et mindretal inden for kommissionen havde givet udtryk for ønsket om at få disse bemandingsregler revideret på ny, men ministeriet var enigt med kommissionens flertal i, at det næppe var rigtigt allerede nu at foreslå ændrede regler på dette område.
I lovforslaget foreslås en omlægning af de fartområder, der for tiden er bestemmende for skibenes bemanding, således at disse områder, i højere grad end tilfældet er nu, kommer til at svare til skibsfartens krav.
I lov nr. 476 af 11. december 1950 om midlertidigt tillæg til sønæringsloven findes i § 4, stk. 6, en bestemmelse, hvorefter styrmandsaspiranter under visse betingelser kan medregnes til det foreskrevne dæksmandskab. En tilsvarende bestemmelse var optaget i kommissionsforslaget, men er ikke medtaget i lovforslaget, idet der i en årrække mellem Dansk Dampskibsrederiforening og Sømændenes Forbund i Danmark har bestået en aftale om, at aspiranter ikke indgår i den ved den nævnte lov foreskrevne underordnede dæksbesætning.
Om de nærmere regler for bemandingen må i øvrigt henvises til lovforslagets detaljerede — for en del i skematisk form givne — bestemmelser.
Der er med hensyn til bestemmelserne angående erhvervelse af de forskellige sønæringsbeviser lagt vægt på, at den praktiske uddannelse er foregået i fartområder og i skibe, der svarer til de rettigheder, sønæringsbeviset skal give adgang til. Det vil efter lovforslaget således ikke være muligt at blive fører af et stort skib alene på grundlag af sejlads i mindre skibe i hjemlige farvande, og omvendt foreslås det krævet, at førere af småskibe fremtidig opnår en væsentlig del af deres praktiske uddannelse i mindre skibe i hjemlig fart.
For at imødekomme ønsker fra småskibsfarten om større arbejdsmuligheder for sætteskippere foreslås der indført et bevis som sætteskipper af 1. grad, der giver ret til at føre skib i større fartområde end beviset som sætteskipper af 2. grad, der svarer til det nuværende bevis som sætteskipper. Den tidligere lovgivnings krav om sejlads i sejlskibe som betingelse for at erhverve bevis som sætteskipper eller styrmand er ikke medtaget i lovforslaget.
For erhvervelse af beviser som skibsførere og styrmænd er sejlskibsfarten foreslået erstattet med krav om en vis tids skoleskibssejlads, og der er herved tænkt på skoleskibene „Danmark" og „Georg Stage". Der var i søfartskommissionen mellem samtlige repræsentanter for redere, søfarende og søfartsadministration enighed om den nu foreslåede nyordning, dog at repræsentanten for skoleskibet „Danmark"s bestyrelse i en mindretalserklæring gav udtryk for sine synspunkter om nødvendigheden af længere skoleskibstogter end de i lovforslaget foreslåede.
I de almindelige bestemmelser gives nærmere regler for sønæringsbevisers udstedelse, om fratagelse af beviser og fortabelse af rettigheder m. m. Herved bemærkes, at fratagelse i overensstemmelse med senere lovgivnings principper kun kan ske ved dom, såfremt den pågældende ikke ønsker at underkaste sig administrativ afgørelse.
Under hensyn til, at Nordisk Råd ved sin „tilrådning nr. 25" har optaget til overvejelse spørgsmålet om gensidig anerkendelse af de sønæringsbeviser, der udstedes i nordiske lande, er det fundet rigtigt i lovforslagets § 43 at optage en bestemmelse, der tilsigter at skabe administrativ hjemmel til at gennemføre en sådan ordning, dersom de fortsatte nordiske overvejelser og forhandlinger herom fører frem til et positivt resultat.
Lovforslagets midlertidige bestemmelser giver en række overgangsregler med hensyn til tidligere erhvervede rettigheder m. m.
Ved 1. behandlingen i folketinget anerkendtes det fra alle sider, at udviklingen inden for skibsfarten gjorde en revision af de her omhandlede regler nødvendig, og at lovforslaget indeholdt en række forbedringer. Der var dog adskillige punkter, som efter ordførernes mening burde drøftes nærmere i et udvalg, inden man tog endelig stilling, og flere af ordførerne måtte tage forbehold med hensyn til visse af de foreslåede bestemmelser.
I beretningen fra det nedsatte udvalg hedder det bl. a.:
„En række spørgsmål har der ikke kunnet opnås enighed om i udvalget. Dette gælder således bemandingsreglerne, idet et flertal (venstres, det konservative folkepartis og det radikale venstres medlemmer af udvalget) bl. a. er stemt for, at det i loven angives, at lærlinge og aspiranter, der antages til uddannelse til styrmænd, normalt ikke medregnes til det foreskrevne underordnede dæksmandskab, mens et mindretal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget) mener, at aspiranter og lærlinge i intet tilfælde kan medregnes til normal dæksbesætning.
Uafklaret er endvidere spørgsmålet om, hvordan reglerne med hensyn til de såkaldte åbne shelterdækkere skal fortolkes, spørgsmålet om dispensation fra skoleskibssejlads og spørgsmålet om sætteskipperes adgang til at føre skibe af større tonnage end den foreslåede.
Der er dog enighed i udvalget om, at uddannelsesspørgsmålet for såvel dæks- som maskinofficerer hurtigst må finde sin løsning.
Det har ikke været muligt for udvalget at tilendebringe arbejdet inden folketingssamlingens udløb."