Lovforslaget var — bortset fra bestemmelser, som nærmere omtales nedenfor — enslydende med det lovforslag med samme titel, som fremsattes 7. februar 1956, men som ikke blev færdigbehandlet i samlingen 1955-56. Om indholdet af lovforslaget og baggrunden for det kan henvises til fremstillingen i årbog 1955-56, side 454. Om afvigelserne fra det oprindeligt fremsatte lovforslag bemærkes:

Som anført under omtalen af forslag til lov om vægtafgift af motorkøretøjer m. v. var afgiften af benzin foreslået fastsat til 52 øre pr. liter. Med et skønnet benzinforbrug på ca. 700 mill. liter afgiftsberigtiget benzin i finansåret 1956-57 ansloges afgiften herefter at ville indbringe ca. 364 mill. kr. årlig.

I forslaget var endvidere optaget de i lov nr. 163 af 13. juni 1956 gennemførte ændringer i benzinafgiftsloven (kreditordning uden sikkerhedsstillelse og godtgørelse for afgift af benzin anvendt i visse fartøjer, se årbog 1955-56, side 133).

Lovforslaget blev sambehandlet med forslag til lov om omsætningsafgift af motorkøretøjer m.v. og forslag til lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.

Ved lovforslagenes 1. behandling udtalte From (V), at de betegnede en betydelig forbedring i forhold til de tidligere forslag. Med henvisning til sine tidligere bemærkninger (årbog 1955-56, side 463) fremhævede han, at omsætningsafgiftens provenu burde figurere i statsregnskabet som en brofond, og at benzin- og vægtafgiften kun skulle andrage, hvad vejenes finansiering måtte kræve, således at vægtafgiften var fast, mens benzinafgiften varieredes efter behovet. Skulle det nuværende provenu af afgifterne opretholdes, måtte venstre i hvert fald foretrække den nuværende ordning, hvorefter pengene gik ind i vejfonden, fremfor finansministerens forslag om, at de skulle indgå i statskassen. Han beklagede, at der ikke i lovforslagene var taget stilling til en endelig ordning vedrørende retten til personbefordring i varebiler, og anbefalede et af varebilejernes organisation fremsat forslag om at give varebilejerne denne ret mod at betale dobbelt vægtafgift. Han mente, at dette spørgsmål eventuelt burde løses særskilt.

Poul Claussen (KF) syntes, at vægtafgiftsforslaget havde fået en make up, der dog næppe var tilstrækkelig. Han tilsagde medvirken ved udvalgsbehandlingen, men kunne ikke afgive erklæring om sit partis endelige stilling til forslagene, før denne behandling havde fundet sted.

Skytte (RV) fandt ligeledes, at der var sket betydelige forbedringer i forhold til de oprindelige lovforslag. Han forbeholdt sig i udvalget at stille forslag om ændringer af forholdet mellem benzin- og vægtafgift på linje med, hvad han tidligere havde givet udtryk for. Han tilsluttede sig Froms bemærkninger om personbefordring med varebiler.

Også Fuglsang (DK) og Tholstrup (DR) gav tilslutning til de foretagne ændringer i vægtafgiftsforslaget, idet de i øvrigt henviste til tidligere udtalelser.

Thisted Knudsen (V) mente, at lovforslagene ville betyde en stigende skattebyrde for de private rutebiler, som de ikke var i stand til at bære. Navnlig virkede bruttovægtsprincippet ugunstigt for de private rutebiler, og beskatningen af den nødvendige reserve af vogne, som de private rutebiler måtte have, var urimelig høj.

Finansministeren gav udtryk for sin villighed til at forhandle om lovforslagene i et udvalg om de forskellige rejste spørgsmål.

Lovforslagene henvistes til et udvalg, der ikke nåede til ende med sit arbejde. I den afgivne beretning oplystes bl. a., at udvalget fra Dansk Ingeniørforening havde modtaget en længere redegørelse vedrørende lovforslaget om vægtafgift, afgivet af et af foreningen nedsat udvalg. I anledning af denne redegørelse, der dels indeholdt en kritik af de principper, hvorpå lovforslaget hvilede, dels foreningsudvalgets forslag til grundlag for beskatning af motorkøretøjer, havde udvalget udbedt sig finansministerens bemærkninger, men disse var ikke modtaget ved beretningens afgivelse.