Ved loven forlænges den bemyndigelse, der ved lov nr. 241 af 4. juni 1947 § 1, jfr. lov nr. 144 af 29. april 1955, er givet forsvarsministeren til at træffe nærmere angivne foranstaltninger i forbindelse med opretholdelse af en dansk styrke i udlandet, og som senest er forlænget ved lov nr. 123 af 23. maj 1956 (årbog 1955-56, side 435), for et yderligere tidsrum af 6 måneder indtil den 15. november 1957.

Som begrundelse herfor anførte forsvarsministeren ved fremsættelsen bl. a.:

„Med bemyndigelse i lov nr. 241 af 4. juni 1947 har Danmark fra 1947 opretholdt en besættelsesstyrke i Tyskland. Ved lovens forlængelse i 1955 bestemtes det, at styrken kunne opretholdes, uanset om styrkens særlige opgaver som besættelsesstyrke bortfaldt, hvilket skete i maj 1955. Loven blev sidst forlænget i 1956 for 1 år indtil den 15. maj 1957.

I fremsættelsestalen i folketinget ved den sidste forlængelse af kommandoloven anførtes, at regeringen havde fundet det rigtigst at foreslå loven forlænget for 1 år, idet man i løbet af denne periode måtte regne med en afklaring af spørgsmålet om nødvendigheden af kommandoets fortsatte forbliven i Tyskland, der jo hænger sammen med opstillingen af de tyske styrker.

De tyske styrker er imidlertid ikke blevet opstillet i det tempo, som man dengang havde grund til at regne med, og der er endnu ikke syd for den danske grænse opstillet tyske styrker med en sammensætning og uddannelse, der gør det muligt for dem at varetage det danske kommandos opgaver.

Da styrken er afgivet til den øverstkommanderende for de allierede styrker i Vesteuropa, er der indledet forhandlinger med NATOs militære myndigheder om spørgsmålet om kommandoets tilbagetrækning. Regeringen har givet udtryk for et stærkt ønske om at tilbagetrække kommandoet inden midten af november i år. Der er derved levnet tid til at søge en løsning af spørgsmålet om en overtagelse af kommandoets opgaver.

Forslaget tager altså sigte på at forlænge loven for et halvt år indtil den 15. november 1957.

For så vidt angår grundlaget for kommandoets tilstedeværelse i Tyskland, er der ikke sket ændringer heri siden fremsættelsen sidste år. Jeg skal derfor ikke komme nærmere ind herpå, men henvise til bemærkningerne til lovforslaget.

Forbundsrepublikken stiller vederlagsfrit kaserner, øvelsespladser og depoter m. v., til rådighed for kommandoet og har endvidere hidtil ydet et kontant bidrag til dækning af udgifter i forbindelse med kommandoets ophold i Tyskland. Dette kontante bidrag, der siden Tysklands optagelse i NATO er blevet gradvis reduceret, ophører formelt i indeværende forår. Der føres imidlertid forhandlinger med Forbundsrepublikken om et eventuelt kontant bidrag i det kommende finansår."

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra de tre største partier, mens ordførerne for det radikale venstre, kommunisterne og retsforbundet gik imod lovforslaget, sidstnævnte (Viggo Starcke) under henvisning til, at udtagelsen af soldater til den danske militærstyrke i Tyskland ikke skete på frivillig basis.

Lovforslaget vedtoges med 103 stemmer mod 20 (RV med undtagelse af Helge Larsen samt DK og DR), idet 2 medlemmer (Helge Larsen og 1 grønlandsk medlem) afholdt sig fra at stemme.