Loven har følgende ordlyd:

Den i § 5, stk. 2, i lov nr. 264 af 27. maj 1950 om folkebiblioteker, som ændret ved lov nr. 51 af 16. marts 1956 om udskydelse af revisionen af nævnte lov, indeholdte bestemmelse om, at forslag til lov om revision af de i loven fastsatte satser for driftstilskud m. v. til de enkelte folkebiblioteker fremsættes af undervisningsministeren i folketingsåret 1956-57, ændres derhen, at loven vil være at forelægge til revision i folketingsåret 1957-58.

I de to foregående folketingsår er gennemført tilsvarende love om udskydelse i et år af bibliotekslovens revision (årbog 1954-55, side 392, og 1955-56, side 423). Udskydelsen i folketingsåret 1954-55 var bevirket af, at den fra biblioteksrådet modtagne indstilling i anledning af lovens forestående revision indeholdt forslag, der rakte ud over den oprindeligt tilsigtede ajourføring af tilskuddene under hensyn til prisniveauet, som det ikke var muligt at færdigbehandle i dette folketingsår.

Den i 1955-56 vedtagne udskydelse havde sin begrundelse i, at den i 1956 i undervisningsministeriet færdigbehandlede indstilling havde en ikke ubetydelig økonomisk rækkevidde.

Også forslaget til nærværende lov begrundedes af ministeren med økonomiske hensyn. Ministeren afførte i sin fremsættelse en vis betænkelighed ved denne yderligere udskydelse, idet det efter hans opfattelse ville være sagligt forsvarligt nu at ajourføre lovens tilskudsbestemmelser. På den anden side kunne det vel hævdes, at folkebibliotekerne ved biblioteksloven af 1950 opnåede så store økonomiske fordele fra staten, at de, selv om statstilskuddenes værdi siden da var blevet noget forringet på grund af prisudviklingen, ikke ville komme i nogen nødsituation ved endnu en kortere tids udsættelse af den i loven foreskrevne revision.

Lovforslaget fik i folketinget tilslutning fra alle partier med undtagelse af det kommunistiske. Lysholt Hansen (S) delte dog fuldt ud ministerens betænkelighed ved en yderligere udskydelse af tilskudsbestemmelsernes revision og understregede stærkt de økonomiske vanskeligheder, som udviklingen havde påført navnlig centralbibliotekerne. Han stillede i øvrigt en række spørgsmål til ministeren, bl. a. angående antallet af uddannelsesberettigede biblioteker.

Af udvalgsbetænkningen fremgår, at dette spørgsmål også behandledes i udvalget, som modtog en liste over de uddannelsesberettigede biblioteker. Det hedder herom i betænkningen bl. a.:

„Der har i udvalget været enighed om, at denne liste ikke var omfattende nok, og under forhandlingerne erklærede ministeren sig indforstået med, at listen ud over de hidtil i København og købstæderne som uddannelsesberettigede godkendte biblioteker fremtidig også kommer til at omfatte alle centralbiblioteker. Ministeren erklærede sig i øvrigt på udvalgets foranledning villig til at undersøge mulighederne for, at også en række andre mindre biblioteker opnår uddannelsesret."

Ved 2. behandling redegjorde udvalgets ordfører nærmere for en række oplysninger, som udvalget havde modtaget angående bibliotekarmangelen og mulighederne for dens afhjælpning og takkede ministeren for det givne tilsagn.

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling med 111 stemmer mod 8 (DK).