Som det fremgår af ministerens fremsættelsestale og af lovforslagets bemærkninger, har man længe været opmærksom på, at der med anvendelsen af de gældende regler om besættelse af faste præsteembeder ikke er tilstrækkelig mulighed for at skaffe præster i embeder på Færøerne og i Grønland, udsendte sømandspræster og præster under „Dansk Kirke i Udlandet" m. fl. befordring til embeder her i landet. Vanskeligheden ved at opnå befordring gælder imidlertid også i et vist omfang præster, der har tjeneste her, uden at det kan tilskrives de pågældendes eget forhold i tjenesten, og særlig synes det vanskeligt for ældre præster at opnå forflyttelse, selv om de i deres hidtidige gerning har vist sig velegnede til præsteembede.

Der er tidligere med henblik på at forbedre forflyttelsesmulighederne for nævnte grupper af præster ved lov nr. 112 af 31. marts 1953 [årbog 1952-53, side 403] gennemført en ændring af menighedsrådsloven, hvorefter rådenes adgang til at medvirke ved besættelsen af et af præsteembederne ved de kirker, hvortil der er knyttet mere end to faste præsteembeder, begrænses på nærmere fastsat måde, jfr. lovens § 34, stk. 1 b. Yderligere ændringer med samme formål for øje har senere været drøftet i forbindelse med andre ændringer af menighedsrådsloven, og i folketingssamlingen 1955-56 blev der herefter af kirkeministeren fremsat et lovforslag [årbog 1955-56, side 533] for at afbøde de foran omtalte uheldige forhold. Dette forslag blev ikke gennemført, idet lovforslaget ved folketingssamlingens afslutning ikke var færdigbehandlet og således bortfaldt.

Forslaget til nærværende lov var udarbejdet på grundlag af de forhandlinger, der fandt sted i det til behandling af det lige nævnte lovforslag nedsatte folketingsudvalg, og svarede med enkelte rent formelle ændringer til det tidligere fremsatte forslag med ændringer, som under udvalgsbehandlingen i 1955-56 sluttelig blev foreslået af kirkeministeren.

Disse ændringer vil tillige med en række yderligere ændringer, som lovforslaget underkastedes inden dets endelige vedtagelse, blive omtalt i de følgende bemærkninger om lovens vigtigste bestemmelser.

Menighedsrådslovens § 34, stk. 1 b (jfr. de indledende bemærkninger), udskilles ved nærværende lov som en selvstændig paragraf (§ 35) med enkelte ændringer. Således er menighedsrådenes indstillingsret for de her omhandlede embeder lempet noget, idet der gives menighedsrådet valg mellem 6 i stedet for som hidtil 3 ansøgere.

Som ny § 36 indføjes:

§ 36. Stk. 1. Ved besættelsen af hvert femte embede som sognepræst, der bliver ledigt efter nærværende lovs ikrafttræden, bortset fra embeder ved kirker, hvortil der er knyttet præsteembeder, som besættes uden menighedsrådets medvirken eller besættes efter de i § 35 angivne regler, skal alene sådanne ansøgere, som kan henføres til en af nedennævnte grupper, anses for kvalificerede til beskikkelse:

1) Ansøgere, der er fyldt 50 år inden ansøgningsfristens udløb.

2) Præster i folkekirken, herunder valgmenighedspræster, som har beklædt deres seneste embede i mere end 15 år.

3) Teologiske kandidater og præster, der i mindst 9 år i sammenhæng har udøvet en fri kirkelig virksomhed, som i medfør af lov nr. 418 af 12. juli 1946 om folkekirkens lønningsvæsen § 15, stk. 4, i tilfælde af overgang til fast embede i folkekirken kan regnes dem helt eller delvis til gode ved beregningen af tjenestealder med hensyn til alderstillæg.

4) Ansøgere, der senest har beklædt stilling som præst i Grønland eller på Færøerne i mere end 7 år.

5) Ansøgere, der i et tilsvarende tidsrum har været præst for danske evangelisk-lutherske menigheder i udlandet.

6) Teologiske kandidater, der er ordineret i den danske folkekirke og derefter i et tidsrum som angivet under 4) har fungeret som udsendt missionær i et dansk missionsselskabs tjeneste.

Stk. 2. I de i stk. 1 under 3), 5) og 6) anførte tilfælde er det en betingelse, at de pågældende ansøgere ikke senere har beklædt fast præsteembede i folkekirken. Sammenlægning af forskellig tjeneste af den under 4)-6) omhandlede art kan tages i betragtning, såfremt den sammenlagte tjenestetid udgør mindst 7 år.

Stk. 3. Dersom der ved ansøgningsfristens udløb ikke er indkommet ansøgning fra mindst 6 til beskikkelse kvalificerede ansøgere, kan embedet, efter stedfunden forhandling med vedkommende menighedsråd, foranstaltes opslået på ny uden den i foranstående foreskrevne begrænsning af ansøgerne.

Ved udformningen af denne bestemmelse er der taget hensyn til, at der ved tidligere drøftelser er fremsat betænkelighed ved at begrænse menighedsrådenes indstillingsret og i et vist omfang overlade det til ministeren at udpege de ansøgere, som skulle komme i betragtning, således som det var foreslået i det i 1955-56 fremsatte lovforslag. Det tilsigtede formål søges således nu opnået ikke ved ministeriets indgriben, men alene ved at begrænse ansøgerne netop til de grupper, af præster, der skulle hjælpes til bedre forflyttelsesmuligheder. Til gengæld er det nu fastsat, at undtagelsesreglerne skal bringes i anvendelse ved hver femte embedsledighed i stedet for hver tiende gang, således som det tidligere har været foreslået.

I sin oprindelige form omfattede bestemmelsen tillige embeder som residerende kapellan. Dette udgik under behandlingen i folketinget, der imidlertid førte til indsættelse af bestemmelsen i stk. 3, hvorefter menighedsrådet får et antal ansøgere at vælge imellem som ikke er mindre end det i § 35 fastsatte (mindst 6 ansøgere). Såfremt færre ansøgninger indkommer, gives der adgang til at opslå embedet uden den særlige begrænsning.

Som ny § 37 indsættes:

§ 37. Stk 1. Indtræder embedsledighed — i hvilken henseende der ved ledighed på grund af præstens afsked må regnes med den dag, da afskeden er trådt i kraft — i flere embeder på samme dag, og der i den anledning opstår tvivl om, for hvilket af de pågældende embeder reglerne i § 36 skal bringes til anvendelse, træffer kirkeministeren afgørelse herom ligesom også i andre tilfælde, hvor der måtte opstå tvivl om enkeltheder vedrørende gennemførelsen af de heromhandlede bestemmelser.

Stk. 2. Dersom et embede, efter allerede én gang at have været besat under anvendelse af reglerne i § 36, og uanset om undtagelsesbestemmelsen i § 36, stk. 3, måtte være bragt i anvendelse, på ny skulle stå for tur til besættelse efter disse regler, overspringes dette embede, jfr. § 38, hvorimod de pågældende bestemmelser anvendes ved besættelsen af det nærmest derefter ledigtblivende embede, og reglerne i § 36 anvendes da næste gang ved besættelsen af det femte herefter ledigtblivende embede.

Stk. 3. Ved nyoprettelse af præsteembeder bortses fra den første embedsbesættelse, hvad enten besættelsen af embedet sker i umiddelbar forbindelse med oprettelsen eller først senere.

Bestemmelsen svarer stort set til det i sidste folketingsår foreslåede. Den underkastedes under folketingets behandling enkelte ændringer, som dog nærmest var af redaktionel karakter.

Som ny § 38 indsættes:

§ 38. Når et embede én gang er besat under anvendelse af reglerne i § 36, gælder den i denne bestemmelse angivne begrænsning af ansøgerne ikke de følgende 4 gange, embedet bliver ledigt, medens embedets besættelse ved den femte ledighed på ny sker under anvendelse af den fornævnte bestemmelse, og embedet vil herefter stedse være at besætte under anvendelse af de særlige regler i § 36, hver femte gang det bliver ledigt, men de andre gange uden den i denne bestemmelse foreskrevne begrænsning af ansøgerne.

Så snart det er fastslået, at et embede skal besættes under anvendelse af reglerne i § 36, vil der snarest fra ministeriet være at tilstille vedkommende menighedsråd meddelelse herom.

Bortset fra den ovenfor omtalte ændring, hvorefter det nu er fastsat, at undtagelsesbestemmelserne skal anvendes hver femte gang, embedsledighed indtræder, svarer bestemmelsen i princippet til det i 1955-56 foreslåede.

Mens lovforslaget i sin oprindelige form ud over de anførte bestemmelser kun indeholdt en række ændringer af formel karakter, indføjedes efter udvalgsbehandlingen i folketinget en del ændringer i lovens hidtidige § 38 (nu § 42) angående det tilfælde, hvor der i en menighed efter menighedsrådets opfattelse er et udbredt ønske om at få en bestemt person beskikket til præst.

Menigheden får herefter adgang til at søge den pågældende beskikket på følgende måde:

Et flertal i pågældende menighedsråd skal have ret til inden 5 uger (tidligere 3 uger) fra det tidspunkt at regne, da embedet er opslået ledigt, at meddele ministeriet, at spørgsmålet om vedkommende persons ansættelse ønskes forelagt et menighedsmøde. Tilsvarende begæring skal kunne fremsættes af 20 pct. (tidligere 25 pct.) af de kirkelige vælgere, såfremt dette sker inden berammelsen af menighedsrådets endelige indstillingsmøde. For så vidt et menighedsmøde derefter med to tredjedele af de afgivne stemmer slutter sig til det fremsatte ønske om beskikkelse af den pågældende person, skal ministeriet være berettiget at indstille den pågældende til kaldelse. Et sådant embede betragtes da, for så vidt angår den i §§ 36-38 nævnte turnus, som om det var besat under anvendelse af begrænsningen i § 36. Der gives adgang til at afholde det sidst omtalte menighedsrådsmøde delt efter nærmere fastsatte regler, såfremt mangelen på tilstrækkelig rummeligt mødelokale efter biskoppens skøn gør dette ønskeligt.

Den i samme paragraf indeholdte bestemmelse om embedsbytning mellem to præster, der hver for sit vedkommende har været ansat i mere end 5 år i deres hidtidige embede, ændres således, at der nu gives adgang til sådan embedsbytning når to tredjedele af menighedsrådets valgte medlemmer tiltræder det af præsterne fremsatte ønske, mens der tidligere krævedes enstemmig tilslutning.

Bestemmelsen kan efter sin nye ordlyd anvendes også i tilfælde, hvor den ene af præsterne er ansat under Dansk Kirke i Udlandet eller i en stilling under en anden kirkelig institution, der virker i tilknytning til folkekirken; i sidstnævnte tilfælde dog kun såfremt der er meddelt vedkommende præst kongelig eller ministeriel stadfæstelse i stillingen. Tilslutning fra den myndighed inden for den pågældende institution, der er kompetent til at træffe bestemmelse om præsteansættelse, træder i så fald for denne stillings vedkommende i stedet for menighedsrådets tilslutning.

Loven, der træder i kraft den 1. juli 1957, indeholder endelig en bemyndigelse til at lade menighedsrådsloven optrykke og en bestemmelse om, at loven skal underkastes revision senest 3 år (efter det oprindelige lovforslag 5 år) efter dens ikrafttræden.

Under behandlingen i folketinget anerkendtes det af alle ordførerne, at lovforslaget tog sigte på løsningen af et problem, som var af betydning for mange præster, der havde vanskeligt ved at opnå forflyttelse. Der var almindelig enighed om, at kirkeministeren havde gjort et meget prisværdigt forsøg på at skabe et lovforslag, som tog hensyn til de betænkeligheder, der fra flere sider fremførtes under behandlingen af det i 1955-56 fremsatte lovforslag om samme emne. Disse betænkeligheder, som var begrundet i frygt for et for stærkt indgreb i den menighedsrådene tillagte bestemmelsesret ved præsteansættelser, kom dog også til orde under nærværende sags behandling og fremførtes navnlig af venstre og det radikale venstre.

Disse synspunkter prægede også udvalgsbehandlingen, som resulterede i en række af udvalgets flertal (udvalget med undtagelse af Damsgaard og Kr. Juul) stillede ændringsforslag, som vedtoges ved lovforslagets 2. behandling. De nævnte ændringer er omtalt ovenfor i forbindelse med omtalen af lovens bestemmelser. Et mindretal i udvalget (Damsgaard og Kr. Juul [V]) udtalte i betænkningen, at det måtte „modsætte sig forslaget til en ny § 36, da der herigennem foretages en indsnævring af menighedernes hidtidige adgang til frit præstevalg". Det nævnte mindretal indstillede i den senere afgivne tillægsbetænkning lovforslaget til forkastelse.

Jørgen Jørgensen (Lejre) (RV) kunne ved 2. behandling ligesom de øvrige ordførere anbefale lovforslaget til vedtagelse, men betonede, at de efter udvalgsbehandlingen gennemførte ændringer havde været afgørende for hans stilling, idet han stadig anså menighedsrådenes indstillingsret ved præstevalg for deres vigtigste og mest betydningsfulde opgave.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med de nævnte ændringer med 119 stemmer mod 17 (16 medlemmer af venstre samt Steen [RV]), idet 6 medlemmer (DK) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.