Loven har følgende indhold:

§ 1. Ministeren for handel, industri og søfart bemyndiges til i finansårene 1957-58, 1958-59 og 1959-60 inden for et samlet beløb af 5 mill. kr. at yde lån af statskassen til bygning eller ombygning af mindre fragtskibe.

§ 2. Lånene til nybygning af skibe ydes på indtil 25 år, til ombygninger på indtil 15 år. Lånene forrentes med 6 pct. p. a. og vil kunne ydes som afdragsfrie i de første 2 år.

§ 3. For lånene skal der stilles en af ministeren for handel, industri og søfart i hvert enkelt tilfælde godkendt sikkerhed.

Ministeren kan i øvrigt fastsætte sådanne vilkår for ydelse af lånene, som i det enkelte tilfælde måtte findes hensigtsmæssige.

§ 4. Ansøgninger om lån i henhold til § 1 indsendes på særlige ansøgningsblanketter til ministeriet for handel, industri og søfart, bilagt de i ansøgningsskemaet forlangte oplysninger.

I øvrigt kan ministeriet af en ansøger forlange enhver oplysning, der kan tjene til at klargøre spørgsmålet om betimeligheden og forsvarligheden af at yde det ansøgte lån.

§ 5. Behandlingen af ansøgninger om lån i henhold til nærværende lov sker med bistand af et af ministeren for handel, industri og søfart nedsat udvalg, bestående af en af ministeren udnævnt formand, en repræsentant for ministeriet for handel, industri og søfart, en repræsentant for finansministeriet, en repræsentant for økonomi- og arbejdsministeriet samt dertil af ministeriet for handel, industri og søfart udpegede repræsentanter for sådan sagkundskab, som findes at burde tilknyttes udvalget. Udvalget arbejder i henhold til en af handelsministeren for udvalget fastsat forretningsorden.

§ 6. Ministeren for handel, industri og søfart bemyndiges til af statskassen at afholde de til lovens administration fornødne beløb, der bevilges på de årlige finanslove.

§ 7. Enhver, der deltager i behandlingen af ansøgninger om lån i henhold til denne lov, er under ansvar efter borgerlig straffelovs bestemmelser om forbrydelse i offentlig tjeneste eller hverv, jfr. lov nr. 301 af 6. juni 1946 om statens tjenestemænd § 3, stk. 3, forpligtet til at bevare fuldstændig tavshed udadtil om de forhold vedrørende ansøgerens virksomhed, der på denne måde er kommet til hans kundskab.

§ 8. Denne lov gælder ikke for Færøerne.

Herved videreføres — på lidt ændrede vilkår — den ved lov nr. 65 af 17. marts 1954 indførte ordning, der havde gyldighed for finansårene 1954-55, 1955-56 og 1956-57. Efter det oprindelige lovforslag skulle bevillingen være på 6 mill. kr. i stedet for som for de 3 første foregående finansår på 5 mill. kr. Denne forhøjelse opnåede dog ikke den fornødne tilslutning i folketinget, hvor forslaget i øvrigt gennemførtes uændret. Rentefoden skal fremtidig være 6 pct. i stedet for som hidtil 5 pct., og efter henstilling fra skattedepartementet har man ladet de hidtidige lempelser med hensyn til betaling af stempelafgift og offentlige gebyrer bortfalde.

I bemærkningerne til lovforslaget hedder det bl. a.:

„Ved lov nr. 65 af 17. marts 1954 om udlån til visse rederivirksomheder blev der givet ministeren for handel, industri og søfart bemyndigelse til i finansårene 1954-55, 1955-56 og 1956-57 inden for et samlet beløb af 5 mill. kr. at yde lån af statskassen til bygning eller ombygning af mindre fragtskibe.

I den 3-årige periode, som nu er ved at udløbe, er der i medfør af den nævnte lov bevilget 15 lån til nybygninger til et samlet beløb af 4 210 000 kr. og 19 lån til ombygninger og udskiftning af motorer til et samlet beløb af 784 300 kr. Disse midler har sammen med de beløb, som ved de tidligere „Marshalllove", lov nr. 237 af 27. maj 1950 om udlån til industri- og håndværksvirksomheder m. v. og lov nr. 211 af 7. juni 1952 om udlån til visse rederivirksomheder, blev stillet til rådighed for udlån til småskibsfarten, været medvirkende til, at der er blevet bygget et ikke ubetydeligt antal moderne fragtskibe, ligesom en række ældre skibe ved installation af nye motorer m. v. har fået mulighed for en mere effektiv og rentabel drift. Som bilag 1 til lovforslaget er optrykt en oversigt over lånevirksomheden i de forløbne år.

Som det fremgår af den som bilag 2 til lovforslaget optrykte skrivelse har Rederiforeningen af 1895 og Dansk Sejlskibsrederiforening for mindre Skibe rettet henvendelse til handelsministeriet med anmodning om, at der må blive stillet yderligere midler til rådighed for udlån til nybygning og ombygning af mindre fragtskibe, og handelsministeriet er med erhvervet enigt i, at der af hensyn til den videre udbygning af den danske småskibsflåde bør tilvejebringes mulighed for at fortsætte udlånsvirksomheden. Da det har vist sig, at der er behov for en noget større skibstype end den, der hidtil er regnet med, og da byggepriserne er steget væsentligt i de forløbne 3 år, vil det være nødvendigt at yde noget større lån end hidtil for at opnå den fortsat stærkt tiltrængte fornyelse af småskibsflåden, som har været formålet med den hidtidige lovgivning på dette område. Det foreslås derfor, at der stilles et beløb af 6 mill. kr. til rådighed til fordeling over de kommende tre finansår."

Lovforslaget mødte tilslutning fra socialdemokratiet, venstre, det radikale venstre og kommunisterne, mens det konservative folkeparti ønskede de direkte statslån afløst af en garantiordning og retsforbundet ikke kunne gå med til nogen af delene. Venstre var heller ikke glad for statsfinansieringen, men fandt det uheldigt at tage de enkelte spørgsmål op til særskilt behandling.

I det udvalg, der behandlede sagen, enedes et flertal (udvalget med undtagelse af det konservative folkepartis repræsentanter) om at indstille lovforslaget til vedtagelse med den ændring, at bevillingen skulle udgøre 5 mill. kr. i stedet for de foreslåede 6 mill. kr.

Som ordfører for de konservative udtalte Foss ved 2. behandling bl. a.:

„Som det fremgår af udvalgets betænkning, har det konservative folkeparti stillet forslag om afløsning af statens direkte långivning med en garantiordning. Dette forslag er for så vidt ikke blevet pure afvist under udvalgets behandling, men udvalget mente ikke at have tid til at gennemarbejde det og henviste i øvrigt til, at et tilsvarende forslag er under behandling i et andet udvalg, der beskæftiger sig med udlån til industri og håndværk. Det lykkedes altså ikke at få en virkelig behandling af spørgsmålet; det kunne man ikke få, medmindre man ville udskyde behandlingen af det foreliggende lovforslag. Jeg kan for min del ikke se, det hastede så stærkt med at stille nye millioner til rådighed. Jeg mener, man meget vel kunne have ventet med at afgøre denne sag til efteråret ..."

Foss kunne derfor ikke tiltræde lovforslaget, men pegede på andre finansieringsmuligheder og foranstaltninger til gavn for småskibsfarten:

„Det er mig bekendt, at man inden for småskibsfarten i nogen tid har arbejdet med planer om at oprette et privat kreditinstitut til finansiering af en videre udbygning af småskibsflåden. Der er, efter hvad der er meddelt mig fra privat side, givet tilsagn om adskillige millioner kroner til dannelse af en grundkapital, ligesom to større banker har erklæret sig villige til at administrere og forvalte den planlagte lånevirksomhed. Men det er klart, at så længe staten yder billige lån til samme formål, er der ingen grund til at starte et privat kreditinstitut. Det forslag, vi har stillet om en garantiordning fra statens side, ville derimod være en ikke ubetydelig støtte for et privat kreditinstitut.

Der er imidlertid andre spørgsmål, der trænger sig på, og hvis løsning vil betyde en hel del for småskibsfarten. Her tænker jeg på de problemer, der for tiden behandles i udvalget vedrørende lovforslaget om danske skibes bemanding og om sønæringsbeviser. Det drejer sig her bl. a. om sætteskipperes adgang til at føre lige så store skibe, som det er tilladt i de andre nordiske lande. Hvis de problemer, der foreligger i det nævnte lovforslag om bemanding og sønæring, blev afgjort lige så hurtigt som nærværende lovforslag, ville det være en virkelig hjælp til småskibsfarten som helhed, ikke bare — som efter dette lovforslag — til nogle enkelte skippere, der kan få part i statens milde gaver."

Som ordfører for retsforbundet gik Tholstrup ligeledes imod lovforslaget.

Ved 3. behandling vedtoges dette med 100 stemmer mod 27 (KF og DR).