Loven har følgende indhold:

§ 1. For så vidt en anerkendt arbejdsløshedskasse træffer bestemmelse derom, ydes der som tillæg til understøttelsen til sådanne medlemmer, der i tidsrummet 1. oktober 1956-31. marts 1957, begge dage inklusive, har været afkontrolleret som ledige for mindst 90 dage, af kassen en ekstraordinær hjælp på 90 kr. til forsørgere og 60 kr. til andre forsikrede.

Når samlevende ægtefæller begge opfylder betingelserne for at oppebære hjælp, kan denne kun ydes til en af dem. Opfylder de betingelserne samtidig, ydes hjælpen til den af ægtefællerne, der yder det væsentligste bidrag til familiens underhold.

De nærmere regler fastsættes i øvrigt af arbejdsdirektøren efter forhandling med arbejdsnævnets afdeling angående arbejdsløshedsforsikringen.

Klager over, at der er nægtet en arbejdsløshedsforsikret hjælp i henhold til denne lov, forelægges arbejdsnævnet, hvis afgørelse er endelig.

§ 2. Til hel eller delvis dækning af de af en anerkendt arbejdsløshedskasse i medfør af § 1 afholdte udgifter til ekstraordinær hjælp stilles af statskassen et beløb af indtil 5 mill. kr. til rådighed for socialministeren til fordeling mellem vanskeligt stillede arbejdsløshedskasser.

§ 3. Denne lov, der ikke gælder for Færøerne og Grønland, træder i kraft straks.

I det oprindelige lovforslag, der blev fremsat under titlen: forslag til lov om ydelse af ekstraordinær brændselshjælp til arbejdsløshedsforsikrede, var der stillet forslag om, at hjælpen skulle ydes som en ekstraordinær brændselshjælp med 99 og 64 kr. til henholdsvis forsørgere og andre forsikrede, når disse havde været afkontrolleret som ledige i mindst 80 dage. Som følge heraf var også statstilskuddet foreslået bevilget med indtil 7 mill. kr. mod som vedtaget 5 mill. kr.

Socialministeren motiverede ved fremsættelsen lovforslaget med, at brændselsudgifterne siden januar 1956 var steget med ca. 1 kr. 15 øre pr. hl, hvilken stigning i henhold til arbejdsløshedslovens reguleringssystem ikke havde medført nogen ændring af understøttelsessatserne.

Lovforslaget blev ved 1. behandling genstand for nogen debat, idet Lorentzen (V), Gertie Wandel (KF) og Aage Fogh (RV) alle påpegede det uheldige i, at ekstraordinær hjælp skulle gå hen og blive reglen.

Udvalget, hvortil lovforslaget efter 1. behandling henvistes, delte sig i et flertal og et mindretal. Flertallet (socialdemokratiets og det radikale venstres medlemmer af udvalget) indstillede lovforslaget til vedtagelse med nogle ændringer, der foruden en ændring af titlen gik ud på, at hjælpen skulle nedsættes til henholdsvis 90 og 60 kr., og at betingelsen for hjælpens opnåelse skulle være en ledighedsperiode på mindst 90 dage, samt at statens tilskud skulle begrænses til 5 mill. kr. Mindretallet (venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) udtalte i betænkningen, at det ikke kunne medvirke ved lovforslagets gennemførelse.

Ved lovforslagets 2. behandling anførte Ravn (S), at hans parti helst havde set lovforslaget gennemført i dets oprindelige skikkelse, men da der ikke havde kunnet samles flertal herfor, var man gået med til at stille disse ændringsforslag, idet der dog stadig var tale om en hjælpende hånd til de arbejdsløse. Lorentzen (V) motiverede partiets holdning med en henvisning til, at dansk økonomi befandt sig i en bølgedal, hvorfor folketinget havde pligt til at udvise sparsommelighed i alle forhold. Poul Sørensen (KF) erklærede, at hans partis stræben ikke gik ud på at forringe det offentliges tilskud til arbejdsløshedskasserne, men man måtte kræve en omlægning af dette tilskud, så det først og fremmest kom de kasser til gode, der havde det største behov. Aage Fogh (RV) anbefalede lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag, mens Alfred Jensen (DK) beklagede, at det oprindelige forslag ikke var blevet opretholdt; dog ville hans parti stemme for det, der var opnået. Også Søren Olesen (DR) anbefalede, idet han henviste til, at arbejdsløshed ikke var frivillig, men en ulykke, der mærkedes i hjemmene, når den blev langvarig.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 84 stemmer (S, RV, DK og DR) mod 38 (V og KF), idet 1 grønlandsk medlem undlod at stemme.