Ved lov nr. 227 af 27. maj 1950 om ændring i lov om arbejdsanvisning og arbejdsløshedsforsikring m. v. (årbog 1949-50, side 351) blev der bl. a. indført regler om ydelse af et særligt tilskud til børnetillæg og forsørgertillæg samt brændselshjælp til kasser, for hvilke det ville være særlig vanskeligt at bære disse udgifter uden tilskud.

Ydelsen af dette tilskud, der for hovedforsikringens vedkommende er omhandlet i lovens § 13, stk. 5 b)-e), og for fortsættelseskasserne i § 19, stk. 8, er betinget af, at vedkommende kasse dels har haft et forholdsvis højt kontingent, dels har haft en betydelig ledighed i det pågældende regnskabsår. Den førstnævnte betingelse er nærmere fastsat således, at det kræves,. at det gennemsnitlige årskontingent skal have udgjort 3,5 pct. eller derover af den gennemsnitlige årsfortjeneste.

Denne procentsats nedsættes ved nærværende lov til 3 1/3 pct. for regnskabsåret 1955-56.

Som begrundelse herfor henviste socialministeren ved fremsættelsen af lovforslaget til, at Arbejdsmændenes Arbejdsløshedskasses gennemsnitlige årskontingent for 1955-56 lå en smule under 3,5 pct. af medlemmernes gennemsnitlige årsfortjeneste, og at kassen derfor ikke opfyldte den ene af betingelserne for at opnå det særlige tilskud, som den i høj grad trængte til.

„Spørgsmålet om de vanskeligt stillede kassers forhold blev i 1953" — anførte ministeren — „henvist til behandling i en kommission, arbejdsløshedsforsikringskommissionen. Fra denne kommission har jeg nu modtaget en skrivelse, hvori det oplyses, at kommissionen har behandlet spørgsmålet om Arbejdsmændenes Arbejdsløshedskasses øjeblikkelige stilling. I skrivelsen, der er aftrykt som bilag til lovforslaget, gives der udførlige oplysninger om kassens stilling.

Idet jeg i øvrigt henviser til skrivelsen, skal jeg fremhæve nogle enkelte punkter. For det første dette, at Arbejdsmændenes Arbejdsløshedskasse efter den foreløbige beregning for regnskabsåret 1955-56 ikke vil nå op på 3,5 pct. i gennemsnitligt årskontingent i forhold til den gennemsnitlige årsfortjeneste, men kun på 3,44 pct. Afvigelsen er således kun 0,06 pct.

Dernæst vil jeg gerne nævne, at det ikke kan forventes, at Arbejdsmændenes Arbejdsløshedskasse vil kunne bestride sine udgifter i indeværende finansår, hvis den ikke får tilskud som vanskeligt stillet kasse, hvilket tilskud ville udgøre 36,9 mill. kr. Det forekommer mig at måtte være klart for alle, at dette er en situation, som man må finde udvej for at afhjælpe.

Endelig vil jeg nævne, at der ved udarbejdelsen af forslaget til finanslov for indeværende år er regnet med, at Arbejdsmændenes Arbejdsløshedskasse ville blive vanskeligt stillet. Det tilskud, som lovforslaget vil gøre det muligt at udbetale til kassen, er således medtaget på finansloven, og der er derfor ikke tale om, at dette lovforslag medfører udgifter, som man ikke allerede har taget i betragtning.

Repræsentanterne for socialdemokratiet, det radikale venstre og retsforbundet i kommissionen har foreslået, at der for regnskabsåret 1955-56 sker en nedsættelse af den § 13, stk. 5 b), nævnte procentsats fra 3½ til 3 1/3. Herved vil Arbejdsmændenes Arbejdsløshedskasse blive berettiget til tilskud som vanskeligt stillet kasse for året 1955-56, og det tilskud, kassen herefter vil modtage, skulle sætte den i stand til at bestride sine udgifter i indeværende finansår.

Den nævnte nedsættelse vil samtidig medføre, at Kristelig Arbejdsløshedskasse bliver anset for vanskeligt stillet og berettiget til et tilskud på 74 000 kr.

Regeringen må finde det nødvendigt at finde en løsning med hensyn til Arbejdsmændenes Arbejdsløshedskasse i indeværende år og finder det naturligt at følge det af de nævnte medlemmer af kommissionen stillede forslag.

Jeg må beklage, at venstres og det konservative folkepartis repræsentanter i kommissionen ikke har kunnet tiltræde forslaget, omend de har givet udtryk for, at de også mener, at der må tilvejebringes mulighed for, at Arbejdsmændenes Arbejdsløshedskasse kan opfylde sine forpligtelser i indeværende år."

Under sagens behandling i et folketingsudvalg opnåedes der yderligere flertal for at give loven følgende tilføjelse:

„Bestemmelsen i § 13, stk. 5 b), i lov om arbejdsanvisning og arbejdsløshedsforsikring m. v. om forholdet mellem størrelsen af det gennemsnitlige årskontingent og den gennemsnitlige årsfortjeneste anses for regnskabsåret 1955-56 for opfyldt, såfremt gennemsnittet af en arbejdsløshedskasses årskontingenter for regnskabsårene 1955-56 og 1956-57 under ét har udgjort 3,5 pct. eller derover af den gennemsnitlige årsfortjeneste i regnskabsåret 1955-56 og kassens kontingent igennem hele regnskabsåret 1956-57 har været fastsat til et beløb, der ligger mindst 33 1/3 pct. over det gennemsnitlige kontingent for regnskabsåret 1955-56."

I overensstemmelse hermed skulle i lovens titel ordene „midlertidig ændring" ændres til: „midlertidige ændringer".

I udvalgsbetænkningen hedder det:

Udvalget har ... drøftet, om også andre arbejdsløshedskasser end de, der vil blive omfattet af lovforslagets bestemmelser, i regnskabsåret 1955-56 har været sådan stillet, at der bør sikres dem adgang til at modtage tilskud som vanskeligt stillede arbejdsløshedskasser, uanset at procentsatsen for kontingentet ikke når den i arbejdsløshedslovens § 13, stk. 5 b), fastsatte grænse.

Et flertal i udvalget (socialdemokratiets og det radikale venstres medlemmer) er af den opfattelse, at dette er tilfældet for sadelmagernes og tapetserernes arbejdsløshedskasses vedkommende. Denne kasses forhold er i de senere år på grund af svigtende beskæftigelsesmuligheder i faget blevet stærkt forringet. Ledighedsprocenten er således for tiden ca. 13. Indtil 31. marts 1955 udgjorde kontingentet til kassen 2 kr. ugentlig, men blev i det følgende regnskabsår forhøjet til 5 kr. ugentlig. Det er fra 1. april 1956 forhøjet til 7 kr. ugentlig og vil antagelig blive yderligere forhøjet pr. 1. april 1957. Uanset den betydelige forhøjelse af kontingentet vil det formentlig for 1955-56 efter en foreløbig beregning kun blive ca. 3,08 pct. af den gennemsnitlige årsløn. Under hensyn til, at kassens stilling efter 1955-56 er blevet stadig vanskeligere, har flertallet overvejet mulighederne af at foretage en ændring af lovforslaget med det formål at give sadelmagernes og tapetserernes arbejdsløshedskasse adgang til at få det i § 13, stk. 5 b), omhandlede tilskud.

Flertallet stiller derfor nedennævnte af socialministeren tiltrådte ændringsforslag, hvorefter tilskuddet til vanskeligt stillede arbejdsløshedskasser for 1955-56 ydes til en arbejdsløshedskasse, såfremt kontingentet til kassen for 1955-56 og 1956-57 under ét gennemsnitlig har udgjort 3,5 pct. af årsfortjenesten i 1955-56, idet det dog — som dokumentation for kassens vanskelige stilling — yderligere kræves, at der skal have været tale om en betydelig forhøjelse af kontingentet, nemlig for hele året 1956-57 en forhøjelse af mindst 33 1/3 pct. i forhold til 1955-56. Ved anvendelsen af denne regel kan der således ikke tages hensyn til forhøjelser af årskontingentet, der ikke har været gældende fra begyndelsen af regnskabsåret 1956-57.

Efter det for udvalget oplyste vil kontingentet i sadelmagernes og tapetserernes arbejdsløshedskasse for regnskabsårene 1955-56 og 1956-57 under ét gennemsnitlig udgøre ca. 3,70 pct. af årslønnen for 1955-56. Kassen vil derfor efter en sådan regel være berettiget til tilskud som vanskeligt stillet, medens ingen anden kasse ved denne beregningsmåde vil kunne få tilskuddet. Tilskuddet til den nævnte kasse vil udgøre ca. 499 000 kr.

Flertallet indstiller herefter lovforslaget til vedtagelse med de af udvalget stillede og af socialministeren tiltrådte ændringsforslag.

Et mindretal (venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) har i udvalget fremhævet, at mindretallet principielt må forlange, at den nugældende lovs bestemmelse om, at der skal være indbetalt 3,5 pct. af den gennemsnitlige årsløn for at få ekstraordinært statstilskud, må fastholdes. Da et tilbud fra de to partiers udvalgsmedlemmer om, at Arbejdsmændenes Arbejdsløshedskasse får mulighed for at efterbetale det, der mangler i 3,5 pct.s grænsen for at få de 36 millioner udbetalt, er afvist af flertallet, kan mindretallet ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse.

Mindretallet ønsker også at udtale, at der fremtidig bør skabes en ordning, hvorved der bliver solidaritet mellem arbejdsløshedskasserne — eventuelt gennem industriforbund — så folketinget ikke år efter år bliver stillet over for ekstraordinære milliontilskud til enkelte kasser, der kommer i vanskeligheder."

Ved 2. behandling vedtoges ændringsforslaget om at give lovforslaget den nævnte tilføjelse med 91 stemmer (S, RV, DK og DR) mod 51 (V og KF).

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 93 stemmer (S, RV, DK og DR) mod 42 (V og KF), idet 1 grønlandsk medlem afholdt sig fra at stemme.