Ved lov nr. 46 af 5. marts 1956 om særlige ydelser til alders- og invaliderentemodtagere m. fl. (årbog 1955-56, side 246) blev der bl. a. tilvejebragt hjemmel for at udbetale en særlig ydelse på 40 kr. til alders- og invaliderentemodtagere, til personer, der oppebar underholdshjælp som kronisk syge i henhold til lov om offentlig forsorg §§ 247-48, samt til visse enlige mødre til dækning af særlige udgifter i anledning af vinteren 1956, herunder navnlig udgifter til brændsel.

Under henvisning til, at den i forbindelse med indførelsen af folkepensionen og invalidepensionen vedtagne almindelige forhøjelse af ydelserne først indtrådte pr. 1. oktober 1957, foreslog socialministeren, at der også i vinteren 1956-57 skulle udbetales en særlig ydelse til alders- og invaliderentemodtagere, til personer, der oppebærer underholdshjælp som kronisk syge i henhold til forsorgslovens §§ 247-48, samt til mødre, der får udbetalt børnebidrag af det offentlige i henhold til forsorgslovens kapitler XV eller XVI, eller som ville have opfyldt betingelserne for at få udbetalt børnebidrag i henhold til de nævnte bestemmelser, såfremt de ikke havde fået bidraget udbetalt af den bidragsskyldige. Den særlige ydelse skulle udgøre 45 kr. for såvel ægtepar som enlige, der oppebar rente m. v. den 1. marts 1957.

Lovforslaget gennemførtes uændret, men ikke enstemmigt. Det behandledes i folketinget sammen med et fra kommunistisk side fremsat lovforslag om brændselshjælp til alders- og invaliderentemodtagere m. fl.

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte socialministeren:

Lovforslaget går ud på, at der til personer, der den 1. marts 1957 oppebærer alders- eller invaliderente eller underholdshjælp som kronisk syge i henhold til forsorgsloven, samt til enlige mødre udbetales en særlig ydelse af 45 kr., ens for ægtepar og enlige.

Ydelsen tilkommer ikke personer, der har ophold i alderdomshjem, visse boliger for rentemodtagere eller særforsorgsinstitutioner.

Sidste år blev der i henhold til en særlig lov til de samme persongrupper udbetalt en engangsydelse på 40 kr. til dækning af særlige udgifter i anledning af vinteren. Det må anses for rimeligt, at der tilvejebringes lovhjemmel for også i indeværende vinter at udbetale et engangsbeløb til de nævnte persongrupper ikke mindst i betragtning af, at det først er pr. 1. oktober 1957, at den forhøjelse af invalide- og folkepensionen, der er gennemført ved den nylig foretagne ændring af folkeforsikringsloven, får virkning for rentemodtagerne eller invalide- og folkepensionisterne, som de til den tid benævnes.

Udgiften ved ydelsen er anslået til 13,5 mill. kr., der foreslås afholdt af statskassen."

Lovforslaget henvistes efter 1. behandling til et udvalg, hvis flertal (S og RV) indstillede det til vedtagelse i uændret form, mens mindretallet (V og KF) ikke kunne tiltræde det.

Som begrundelse for venstres afstandtagen fra lovforslaget udtalte Søren Andersen ved lovforslagets 2. behandling:

„Det er under udvalgsbehandlingen blevet godtgjort, at den ekstraordinære brændselshjælp, som det af socialministeren fremsatte lovforslag tager sigte på, kun har ét fortilfælde, nemlig den hjælp, der blev vedtaget under den meget strenge vinter i fjor. En ekstraordinær hjælp kræver en ekstraordinær situation, men denne foreligger ikke i år, da vi har haft den måske noget nær mildeste vinter, vi kan huske. Den milde vinter kan mere end opveje stigningen i brændselspriserne. Overalt i landet meldes der om betydeligt mindre brændselssalg end sidste år og om, hvordan brændselslagrene stiger uge for uge, hvorfor også gasværkerne sætter prisen på gasværkskoks ned.

Nej, de ekstraordinære forhold er landets dårlige økonomiske stilling, de vigende priser på eksportvarerne, store skatter, som mange arbejdere, bønder og småhåndværkere med ansvar for hjem og familie døjer med at betale.

Mit parti er ikke i stand til at kunne anbefale socialministerens lovforslag om en ekstraordinær brændselshjælp, og vi kan heller ikke anbefale det kommunistiske lovforslag om et særligt brændselstillæg. Vi må tværtimod anbefale, at man stemmer imod de to lovforslag."

I overensstemmelse hermed udtalte Gertie Wandel (KF):

„Da mit parti gik med til at gennemføre folkepensionen med dens store nye udgifter, var det, fordi vi ønskede at stille de gamle og invaliderne bedre end før i tiden. Det er alle bekendt, at det ikke har været muligt at skaffe de besparelser på statens regnskab, der var venstres og de konservatives forudsætning for at tilslutte sig folkepensionslovforslaget. Mit parti kan derfor ikke, i den mildeste vinter vi har haft i mange år, gå med til at lægge denne ekstra byrde på 13,5 mill. kr. på skatteyderne, endda i et år, da vi ud over al prisregulering gennem folkepensionsloven har vedtaget en forhøjelse på henholdsvis 400, 500 og 600 kr. af folkepensionen inden for de forskellige kommunegrupper. Mit parti vil som følge heraf stemme imod lovforslaget."

Ragnhild Andersen (DK) fandt lovforslaget utilstrækkeligt, men foretrak dog den foreslåede hjælp for ingen hjælp.

Søren Olesen (DR) anbefalede lovforslaget til vedtagelse.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 80 stemmer mod 40 (V og KF), idet 1 medlem afholdt sig fra at stemme.