Ifølge § 3 i lov nr. 85 af 31. marts 1937 om bekæmpelse af sygelighed og dødelighed blandt børn i det første leveår, jfr. lov nr. 107 af 13. marts 1943 og lov nr. 44 af 20. februar 1948, skulle loven forelægges til revision senest i rigsdagssamlingen 1956-57.

Denne frist udskydes ved nærværende lov til folketingsåret 1961-62.

Som begrundelse herfor anførte indenrigsministeren ved fremsættelsen af lovforslaget:

„Siden 1937 har indenrigsministeriet godkendt sundhedsplejerskeordninger i hovedstaden og dens omegnskommuner samt i 72 købstadkommuner og i 425 landkommuner eller i alt 519 af landets 1 389 kommuner. Ministeriet har endvidere i henhold til loven godkendt kommunale rådgivende børneplejestationer i nogle kommuner.

Gennemførelsen af skolelægeloven af 12. juli 1946 har betydet, at man i en række kommuner har indført kombinerede spædbørns- og skolesundhedsplejerskeordninger, der i flere henseender må betegnes som en væsentlig fordel fremfor de rene spædbørnssundhedsplejerskeordninger.

Der har i de forløbne snart 20 år været en voksende interesse overalt i landet for ansættelse af sundhedsplejersker, og betydningen af disses gerning finder fuld forståelse i befolkningen.

Loven har i den forløbne tid fuldt ud virket efter sit formål, og der skønnes derfor ikke på indeværende tidspunkt at være anledning til at søge den ændret.

Da det derimod må antages, at det, når loven af 30. april 1946 om lægeundersøgelse af børn og skolelægeloven af 12. juli 1946 har fungeret i endnu nogle år, vil vise sig ønskeligt at foretage en samlet revision af lovgivningen om forebyggende helbredsundersøgelse af børn, foreslås revisionen af loven af 31. marts 1937 udskudt til foretagelse senest i folketingssamlingen 1961-62. Jeg kan herved henvise til, at et tilsvarende forslag er optaget i forslag til lov om ændring af skolelægeloven."

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra samtlige partier med undtagelse af det kommunistiske, på hvis vegne Petra Petersen m. fl. til 2. behandling stillede ændringsforslag om, at revisionsfristen kun skulle udskydes til folketingsåret 1957-58.

Efter at dette ændringsforslag var forkastet med alle øvrige stemmer mod kommunisternes (1 grønlandsk medlem afholdt sig fra at stemme), blev lovforslaget ved 3. behandling — uden forudgående udvalgsbehandling — vedtaget uændret med 98 stemmer mod 8 (DK).