I overensstemmelse med reglerne i § 9, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 125 af 25. april 1955 stilles ved nærværende lov de fornødne midler til opførelse af arbejderboliger på landet til rådighed for hvert af finansårene 1957-58 og 1958-59 — for så vidt angår byggelån af jordfonden, dog tillige for finansåret 1959-60.

Ved loven forskydes bevillingerne et finansår i forhold til lov nr. 314 af 21. december 1955 om udlån til arbejderboliger på landet (årbog 1955-56, side 180). Rådighedsbeløbene i §§ 1 og 2 er optaget i loven med uændrede beløb.

Under hensyn til stigningen i byggeomkostningerne er i § 5 maksimumsbeløbene for byggelån forhøjet med 1 000 kr. Maksimumsbeløbene for jordkøbslån, for tilskud til indfrielse af pantegæld samt for ekstraordinær forhøjelse af det sædvanlige maksimum for byggelån er optaget i §§ 4, 6 og 7 med samme beløb som i den foregående udlånslov.

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte landbrugsministeren:

„Efter forslaget er rådighedsbeløbene for det kommende finansår optaget med samme beløb som i den gældende udlånslov, nemlig 1 575 000 kr. af jordfonden og 19 mill. kr. af statskassen.

Det samme gælder maksimumsbeløbet for jordkøbslån, der foreslås fastsat uforandret til 1 500 kr., i særlige tilfælde dog 1 800 kr.

Imidlertid er der i det forløbne år sket en stigning i byggeomkostningerne på landet. Det statistiske departement har foretaget en opgørelse over byggeomkostningerne for husmandsbygninger pr. 15. august 1955 og pr. 15. august 1956, og denne opgørelse viser en stigning på 4,1 pct., hvortil kommer, at forhøjelsen pr. 1. september i år af dyrtidstillægget til arbejdslønningerne må antages at have bevirket en yderligere stigning.

Under hensyn til denne stigning foreslås maksimum for byggelånene til arbejderboliger forhøjet med 1 000 kr. til 23 000 kr.

Da forslaget ligesom de foregående års udlånslove indeholder hjemmel til i visse tilfælde at forhøje lånet med indtil 2 000 kr., vil lånet således i disse tilfælde kunne komme op på 25 000 kr."

Lovforslaget behandledes i folketinget af et udvalg, i hvis enstemmige betænkning det hedder:

„I samråd med landbrugsministeren er bl. a. drøftet afdragstiden for lån til opførelse af arbejderboliger for arbejderens regning. Der har herunder været enighed mellem ministeren og udvalget om ønskeligheden af en nedsættelse af afdragstiden, og ministeren har givet tilsagn om at overveje dette spørgsmål og ved fremsættelse næste efterår af forslag til lov om udlån til arbejderboliger på landet at foreslå ændredede afdragsregler, hvorved lånenes samlede løbetid fremtidig nedsættes.

Endvidere har udvalget med landbrugsministeren drøftet spørgsmålet om ydelse af lån til opførelse af arbejderboliger i tilfælde, hvor købesummen for grunden overstiger maksimum for jordkøbslånet, herunder også tilfælde, hvor arbejderen selv har købt og betalt grunden og ikke søger jordkøbslån. Ministeren kunne tiltræde udvalgets opfattelse, hvorefter en højere byggegrundpris ikke bør være til hinder for ydelse af lån til opførelse af en arbejderbolig, når grunden er velegnet til dette formål og købesummen for grunden er rimelig efter forholdene, forudsat at arbejderen selv er i stand til at betale merprisen og i øvrigt med de bevilgede lån kan gennemføre byggeriet. Ministeren henledte dog i denne forbindelse opmærksomheden på, at låntageren som følge af de i 1955 gennemførte ændringer af reglerne om ejerskifter på arbejderboliger på landet næppe i almindelighed kan påregne at få dækning for merprisen ved senere salg af ejendommen."

Lovforslaget vedtoges uændret og enstemmigt, idet retsforbundet og 1 grønlandsk medlem afholdt sig fra at stemme.