Ved loven foretages en række ændringer i eller tilføjelser til bestemmelserne i statshusmandsloven, således som denne er bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 11 af 13. januar 1956.

Således bortfalder den efter statshusmandslovens § 7, stk. 3, hidtil gældende forpligtelse for fogden til at indkalde statens jordlovsudvalg til det forberedende møde, efter at en som landbrugsejendom noteret landejendom er stillet til tvangsauktion.

I statshusmandslovens § 13 indsættes som nyt stk. 2:

„Landbrugsministeren kan lade udarbejde typeplaner for de til denne lovs formål svarende bygninger. Planerne skal være tilgængelige for enhver, der ansøger om byggelån efter nærværende lovs regler."

Ved en ændring af sidste punktum i statshusmandslovens § 22, stk. 2, der omhandler det suppleringslån, der kan tilstås, når et selvstændigt brug overdrages til den hidtidige ejers efterlevende ægtefælle eller hans livsarving eller adoptivbarn eller den pågældendes ægtefælle, bestemmes det, at lånet skal sikres ved oprykkende pant efter allerede i ejendommen indestående lån af jordfonden, mens det tidligere skulle sikres ved samme prioritet som byggelånet. Ændringen tilsigter en administrativ forenkling, og af samme grund er for installationslånenes vedkommende gennemført en lignende ændring i lovens § 56, stk. 2.

I statshusmandslovens § 43, stk. 2, 1. punktum, er der ved nogle tilføjelser foretaget en udvidelse af mulighederne for en graduering af vilkårene for overtagelse af statslånene ved ejerskifte, således at en tilladelse for køberen til at overtage lånene i ejendommen kan begrænses til dele af lånene, og således at lånerenten kan forhøjes og restafdragstiden forkortes.

I statshusmandslovens § 48 affattes stk. 2 således: „Landbrugsministeren bemyndiges til at træffe de til lovens gennemførelse fornødne foranstaltninger og kan til enhver tid i det omfang, han finder det begrundet i hensynet til en hensigtsmæssig administration, bemyndige statens jordlovsudvalg til at behandle og — under appel til landbrugsministeren — afgøre sager, hvis afgørelse ifølge lovens kap. III, B-D, samt kap. IV-VIII er henlagt til landbrugsministeren, og som ikke er af principiel karakter." Ændringen, der betegner en lovfæstelse af den hidtil fulgte praksis, blev først indsat i lovforslaget under udvalgsbehandlingen.

Endelig føjes som nye stykker 2 og 3 til lovens § 50 følgende bestemmelser:

„Stk. 2. For så vidt der ikke findes mulighed for anden finansiering af en for oprettelsen af en afsides beliggende koloni af selvstændige brug nødvendig el-forsyning eller en af særlige omstændigheder påkrævet fælles vandforsyning, kan landbrugsministeren efter indstilling af statens jordlovsudvalg og efter forhandling med finansministeren bevilge en af brugenes ejere oprettet forening, hvis vedtægter er godkendt af ministeren, lån til fremføring af lavspændingsledninger og anlæg af fornøden transformer, henholdsvis lån til anlæg af vandledninger og fornødent vandværk. Er sådanne anlæg bekostet af staten, kan tilsvarende lån bevilges til overtagelse af anlægget. Lånene udredes af de i henhold til §§ 9 og 30 bevilgede midler, henholdsvis af jordfonden eller af statskassen, og sikres ved solidarisk hæftelse af foreningens medlemmer og pant i disses ejendomme samt i foreningen tilhørende fast ejendom. Lånene forrentes og afdrages med en fast halvårlig ydelse af mindst 3% pct. af lånets oprindelige hovedstol, hvoraf 2 ½ pct. af den til enhver tid skyldige gæld er rente og resten afdrag. Renterne omregnes ikke efter reglerne i denne lovs kap. VI. Ganske undtagelsesvis kan landbrugsministeren efter indstilling af jordlovsudvalget indrømme lempelse af rente- og afdragsvilkårene, indtil en ved det pågældende anlægs etablering forudsat tilslutning af nye forbrugere er opnået.

Stk. 3. Af samme midler og på tilsvarende vilkår som nævnt i stk. 2 kan landbrugsministeren efter indstilling af statens jordlovsudvalg undtagelsesvis bevilge ejeren af et afsides beliggende, nyoprettet brug lån til udredelse af bidrag til fremføring af lavspændingsledning fra et bestående lavspændingsnet, som bruget tilsluttes."

Disse bestemmelser er nødvendiggjort af de senere års erfaringer med hensyn til oprettelse af afsides beliggende husmandskolonier, idet det har vist sig, at lavspændings- og transformeranlæg, som er en forudsætning for oprettelse af husmandskolonier, bl. a. på nyopdyrkede hede- og landvindingsarealer, har måttet etableres allerede under arbejdet med at gøre arealerne udstykningsmodne eller i øvrigt ikke har kunnet finansieres uden statens medvirken, og tilsvarende forhold har visse steder gjort sig gældende for vandforsyningens vedkommende.

Den ved loven hidførte ændring af statshusmandslovens § 43, stk. 2, 1. punktum, blev af landbrugsministeren ved fremsættelsen motiveret på følgende måde:

„Det har i praksis vist sig, at man, navnlig i tilfælde hvor køberen er kvalificeret, men hvor sælgeren kræver for høj købesum, savner en mellemvej mellem fuld indfrielse eller fuld låneovertagelse på de tidligere vilkår, kun mod forrentning af eventuelle rente- eller afdragsfrie dele af statslånene. Hvor købesummen er for høj og sælgeren således søger at kapitalisere de fordele, prioriteringen af ejendommen med fordelagtige statslån indebærer, kan det virke urimelig hårdt at ramme en køber med indfrielseskrav, der under de nuværende stramme låneforhold ofte vil betyde, at han må gå fra ejendommen.

I sådanne tilfælde vil det være af stor værdi, om myndighederne har en udtrykkelig hjemmel til nøje at afpasse den reaktion, som for høj købesum eller lidt svage kvalifikationer i en eller anden henseende kan give anledning til, efter de enkelte tilfældes omstændigheder.

I samme grad, som køberne og sælgerne af statshusmandsbrug bringes til at indstille sig på, at ejendommenes salg med urimelige fortjenester for sælgerne kan blive mødt med krav om forhøjelse af lånerenten og afdragene, er der grund til at vente, at dette vil modvirke, at fordelene ved de billige statslån kapitaliseres som fortjeneste til sælgerne til skade for unge landmænd, der. overtager disse brug med indsats ikke blot af deres sammensparede kapital, men også ofte af kapital herudover, som de må skaffe sig ved dyre kautionslån."

Lovforslaget blev ved 1. behandling anbefalet af samtlige ordførere, dog lød der fra Niels Eriksen (V) og Fibiger (KF) ønsker om nedsættelse af en kommission til undersøgelse af hele landbrugslovgivningen i lys af de senere års udvikling. Landbrugsministeren anså det ikke for påkrævet, at hele landbrugslovgivningen inddroges under en kommissionsbehandling, hvorimod han fandt det ønskeligt, om spørgsmål som låneregler, pantsætningsregler og reglerne om ejerskifte kunne blive taget op til undersøgelse; dog var han ikke uvillig til med det kommende udvalg at drøfte de nærmere grænser for et eventuelt kommissorium.

Resultatet af de herom i udvalget førte forhandlinger blev, at der opnåedes enighed om en kommissionsbehandling af mulighederne for at gennemføre:

1) en begrænsning af sælgeres kapitalisering af rentelempelser m. v. på statslånene ved ejerskifte,

2) en forbedring af unge kvalificerede landmænds muligheder for at overtage bestående statshusmandsbrug på overkommelige vilkår ved ejerskifte,

3) en forbedring af statshusmændenes adgang til rimelig og fordelagtig udnyttelse af det almindelige realkreditmarked samt

4) en forkortelse af løbetiden for langfristede lån.

Herudover skulle kommissionen foretage en undersøgelse af, om de ved nyoprettelse af statshusmandsbrug gældende rammer for bygningernes udformning og brugenes produktions- og driftsformer kan anses for hensigtsmæssige under hensyn til den udvikling i landbruget, som er foregået siden statshusmandslovens gennemførelse.

Landbrugsministeren gav udvalget tilsagn om nedsættelse af en kommission, der ville få til opgave at undersøge de nævnte spørgsmål og udarbejde forslag til de herefter fornødne lovændringer.

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling enstemmigt.