Ved lovens § 1 bemyndiges landbrugsministeren til i finansårene 1957-58, 1958-59 og 1959-60 at disponere over et beløb svarende til, hvad der indgår i rente og afdrag på de landbruget tilståede Marshalllån til staldhygiejne m. v. Beløbet kan anvendes til udlån til ombygning — med ventilering eller isolering for øje — af staldbygninger og hønsehuse, reparation af staldtage og brandsikring af staldlofter samt endvidere nyopførelse af stalde og hønsehuse i tilfælde, hvor det ikke skønnes økonomisk forsvarligt at modernisere de eksisterende bygninger. Udlånsbeløbet bevilges på de årlige bevillingslove.

Lånene kan ifølge § 2 ikke overstige 9/10 af omkostningerne og må andrage fra 400 kr. til 7 500 kr., dog at lån til ny opførelse af staldbygninger i særlige tilfælde kan andrage indtil 12 000 kr.

Lånene forrentes med 6 pct. p. a. og er afdragsfri i 2 år; hvorefter de afdrages med 1/25 halvårlig.

Lånene skal ifølge § 3 sikres ved pant i vedkommende ejendom, og de skal ved tinglysningen placeres bedst muligt med oprykkende panteret og således, at de i forbindelse med forudgående hæftelsers restgæld får pantesikkerhed inden for 110 pct. af ejendommens panteværdi, hvorved forstås jordens og bygningernes skyldværdi efter sidste ejendomsskyldvurdering plus den ved formuebeskatningen ansatte værdi af besætning og inventar. Landbrugsministeren kan efter indstilling fra grundforbedringsudvalgene fravige den foran fastsatte grænse for sikkerheden, når denne i øvrigt skønnes betryggende. Ligeledes kan kravet om oprykningsret fraviges, såfremt statslånet sikres med panteret inden for ejendomsskyldværdien.

Lånene må kun anvendes til dækning af byggeomkostningerne ved de omhandlede arbejder, men ikke til betaling af jordarbejder.

Ifølge § 4 skal andragende om lån indsendes til et i hver amtsrådskreds samt på Samsø nedsat udvalg bestående af formanden for grundforbedringsudvalget og de to af henholdsvis Landbo- og Husmandsforeningerne udpegede medlemmer af grundforbedringsudvalget.

Udvalget skal i det omfang, det skønnes nødvendigt, tilkalde bygningskyndig assistance.

I § 5 bestemmes det, at lånebeløbene er undtaget fra andre kreditorers retsforfølgning. Forfaldne renter og afdrag kan inddrives ved udpantning. Ved ejerskifte forfalder lånene, dog kan finansministeren tillade, at de forbliver indestående, og denne bestemmelse udstrækkes til også at gælde for lån efter afsnit II i lov nr. 238 af 27. maj 1950 om udlån til modernisering og rationalisering af erhvervsvirksomheder inden for landbrug, gartneri og frugtavl, jfr. lovbekendtgørelse nr. 216 af 28. juli 1956, dog mod at renten af disse lån forhøjes til 6 pct. p.a.

I § 6 bestemmes endvidere, at hvor omkostningerne andrager 800 kr. eller derover, bør der til de omhandlede arbejder så vidt muligt antages arbejdere, der er arbejdsløse, og som oppebærer understøttelse af arbejdsløshedskasser eller af det offentlige. Fortrinsvis skal familieforsørgere og sådanne, som har forsikret sig mod arbejdsløshed, komme i betragtning.

Lige med nævnte arbejdere kan — efter nærmere af landbrugsministeren fastsatte regler — stilles arbejdere, der ved antagelsen var beskæftiget med andre af nærværende lov omfattede arbejder eller ved grundforbedringsarbejder.

Endelig indeholder loven bestemmelser om stempelfrihed og bortfald af tinglysningsafgift ved pantebreve m. v. i henhold til denne lovgivning.

I det af landbrugsministeren oprindeligt fremsatte lovforslag var der kun stillet forslag om udlån af indtil 6 mill. kr. for den resterende del af finansåret 1956-57 og finansåret 1957-58. Renten af lånene var i forslaget sat til 5 % pct., og endelig var den adgang, finansministeren ifølge loven har til at lade lån forblive indestående ved ejerskifter, ikke af helt så vidtgående en karakter i det oprindelige lovforslag.

Ved fremsættelsen gav landbrugsministeren i øvrigt følgende motivering for lovforslaget:

„Af de Marshallmidler, der ved den i 1950 og 1952 gennemførte lovgivning blev stillet til rådighed til udlån til bl. a. modernisering og rationalisering af erhvervsvirksomheder inden for landbruget, har der i alt været afsat 91,5 mill. kr. til udlån til staldhygiejneforanstaltninger. Disse midler er nu opbrugt, men det betydelige antal andragender om lån til staldhygiejneforanstaltninger, der stadig indkommer, viser, at der fortsat er et stort behov for disse lån. Det er jo også af den største interesse, at staldene bliver isoleret mod fugt og kulde, hvad der medfører en besparelse i fodermængderne i den animalske produktion og dermed en formindskelse af importen af foderstoffer."

Ved 1. behandling af lovforslaget, der foretoges sammen med første behandling af forslag til folketingsbeslutning om saneringslån, lån til staldhygiejne m. v. og grundforbedringslån [af Foged m. fl.], (se herom side 579), blev lovforslaget anbefalet af ordførerne for socialdemokratiet, det radikale venstre og kommunisterne, mens ordførerne for venstre og det konservative folkeparti gav udtryk for stærke betænkeligheder med hensyn til en fortsættelse af statens udlån til erhvervslivet, hvilket også retsforbundets ordfører tog afstand fra.

Under udvalgsbehandlingen nåede man inden for udvalget til enighed om en række ændringer, hvoraf de vigtigste gik ud på administrative ændringer af opsigelsesreglerne for Marshalllånene og forhøjelse af den i forslaget foreslåede renteydelse fra 5 % pct. til 6 pct. Herudover foreslog et flertal (S og RV), at der i stedet for de oprindeligt foreslåede 6 mill. kr. årligt skulle kunne udlånes et beløb svarende til, hvad der indgår som renter og afdrag af de Marshalllån, der er tilstået landbruget. Dette kunne venstres medlemmer af udvalget imidlertid ikke gå med til, idet de anså det for at være en fastlæggelse på ubestemt tid af statens udlånsvirksomhed, og de anbefalede i stedet landbrugsministerens oprindelige formulering af § 1. Det konservative folkepartis medlemmer af udvalget kunne hverken tiltræde den foreslåede ændring eller den oprindelige formulering af § 1, idet de var af den opfattelse, at statens udlånsvirksomhed måtte begrænses.

Efter at lovforslaget efter 2. behandling var blevet henvist til fornyet udvalgsbehandling, enedes flertallet (S og RV) med landbrugsministeren om et ændringsforslag, hvorved lovens gyldighed skulle begrænses til finansårene 1957-58, 1958-59 og 1959-60. Venstre og det konservative folkeparti kunne dog heller ikke efter denne ændring medvirke til forslagets gennemførelse.

Lovforslaget blev herefter ved 3. behandling vedtaget med 91 stemmer (S, RV og DK) mod 52 (V, KF og DR), idet 3 medlemmer (Foged og de to grønlændere) undlod at stemme.