Angående retningslinjerne for udarbejdelsen af forslaget til nærværende lov anførtes i en skrivelse fra finansministeriet til de enkelte administrationsgrene:

„De i finansministeriets cirkulære af 30. september 1950 om besparelser i statshusholdningen indeholdte forskrifter må iagttages.

Da der i den under 28. maj 1954 nedsatte lønningskommission vil ske en almindelig gennemgang af lønningsforholdene for samtlige tjenestemandsgrupper, bør alle forslag af revisionsmæssig karakter udskydes til behandling i nævnte kommission.

Lovforslaget må i øvrigt begrænses mest muligt, idet der ved udarbejdelsen følges nedenstående hovedsynspunkter:

1) Forslag om oprettelse af nye tjenestemandsstillinger med begrundelse i de arbejdsmæssige forhold kan kun optages, hvor det kan påvises, at sådan oprettelse på nuværende tidspunkt er tvingende nødvendig.

2) Forslag om bestående tjenestemandsstillingers oprykning i højere lønningsklasse kan normalt ikke optages.

3) For så vidt angår forslag om oprettelse af stillinger, der fortrinsvis eller udelukkende har til formål at forbedre avancementsforholdene for en tjenestemandsgruppe, må der vises den yderste tilbageholdenhed, idet der dog herved bør tages hensyn til, om et eventuelt forslag må betragtes som led i en ved de tidligere normeringslove påbegyndt regulering af avancementsforholdene inden for den pågældende tjenestemandsgruppe, eller der i øvrigt er sket aldeles afgørende forskydninger i forudsætningerne for den nuværende normering af avancementsstillinger i pågældende etat."

De på lovforslaget optagne forslag, der alle — tillige med nogle få under sagens behandling i folketinget tilføjede forslag — vedtoges, var på forhånd tiltrådt af lønningsrådet.

Ved fremsættelsen af lovforslaget gav finansministeren en nærmere redegørelse for dettes udarbejdelse og indhold, hvoraf anføres:

„De retningslinjer, der blev fastsat for udarbejdelsen af lovforslaget, har som baggrund dels finansministeriets cirkulære af 30. september 1950 om besparelser i statshusholdningen, dels nedsættelsen af lønningskommissionen af 28. maj 1954, som jeg håber vil kunne afslutte sit arbejde så betids, at forslag til en ny tjenestemandslov kan forelægges det høje ting i folketingssamlingen 1957-58. Under hensyn til, at der således vil kunne påregnes gennemført en lønrevision i nær fremtid, er der på dette års normeringslovforslag anlagt en tilbageholdende linje med hensyn til såvel omnormeringer som oprettelse af nye tjenestemandsstillinger; jeg har dog ikke anset det for rimeligt fuldstændig at afvise forslag om normering af nye tjenestemandsstillinger inden for områder, hvor arbejdet er stærkt og varigt forøget, ligesom jeg ikke har ment helt at burde udelukke forslag om omnormeringer til afhjælpning af ekstraordinært ugunstige avancementsforhold, særlig hvor det drejer sig om fortsættelse af en ved tidligere normeringslove påbegyndt praksis.

Det foreliggende lovforslag er udarbejdet i overensstemmelse med disse synspunkter. Når der for enkelte styrelser er medtaget relativt omfattende forslag, skyldes dette ganske særlige forhold inden for disse områder.

Jeg kan således nævne forsvaret, hvor der er foreslået oprettet et ret betydeligt antal nye militære tjenestemandsstillinger. Den foreslåede forøgelse af disse stillinger er en følge af forsvarets udbygning og er i overensstemmelse med de i 1951 gennemførte forsvarslove, hvorved bemærkes, at antallet af de omhandlede tjenestemandsstillinger er fastsat under hensyn til det forventede behov i finansåret 1957-58.

Inden for centraladministrationen og de herunder hørende institutioner er der — ligesom på normeringsloven for 1956-57 — stillet forslag om omnormering af et antal sekretærstillinger til fuldmægtigstillinger med henblik på at skabe avancement for sekretærer med mindst ca. 11 års ansættelse i statens tjeneste.

Også inden for ordenspolitiet er der en særlig ugunstig aldersfordeling, og der er i fortsættelse af den på normeringsloven for 1953-54 påbegyndte omnormering af politibetjentstillinger til stillinger som overbetjente af 2. grad stillet forslag om normering af 585 overbetjente af 2. grad, hvorved det i forbindelse med oprykning i 15 ledigblivende stillinger af denne art vil blive muligt at forfremme 600 politibetjente til overbetjente af 2. grad. På tilsvarende måde er der til afhjælpning af de midlertidigt vanskelige avancementsforhold for fængselsbetjentklassen ligesom i fjor stillet forslag om normering af 60 overbetjentstillinger mod nedlæggelse af et tilsvarende antal fængselsbetjentstillinger.

Det bemærkes herved, at det er forudsat, at avancementsstillinger, der bevilges under hensyn til en midlertidig ugunstig aldersfordeling, på ny afskrives, når de særlige forhold, der begrundede den ekstraordinære normering, ikke længere er til stede.

I løbet af finansåret 1957-58 vil sindssygehospitalet i Brønderslev blive taget i brug, og i forbindelse hermed foreslås der oprettet et antal tjenestemandsstillinger ved dette hospital, hvorhos der ved sindssygehospitalet i Århus søges normeret dels en overlægestilling til den nye børnepsykiatriske afdeling, dels en stilling som overlæge i retspsykiatri."

Merudgiften ved lovforslagets gennemførelse var for finansåret 1957-58 anslået til 5,5 mill. kr., hvoraf 4,1 mill. kr. hidrørende fra forøgelsen af antallet af militære stillinger under forsvaret.

Under sagens behandling i folketinget tilføjedes som nævnt enkelte nye bestemmelser. Af disse skal gengives følgende (lovens § 644 a under § 3):

„Såfremt formanden for atomenergikommissionens forretningsudvalg, departementschef i socialministeriet H. H. Koch, fratræder den af ham hidtil beklædte stilling som departementschef i nævnte ministerium, bevarer han sin pensionsret som departementschef i nummer, så længe han beklæder det førstnævnte hverv.

Såfremt den pågældende på et senere tidspunkt fratræder stillingen som formand for atomenergikommissionens forretningsudvalg, uden at dette skyldes alder, svagelighed eller en ham tilregnelig årsag, bevarer han ligeledes retten til pension som departementschef i nummer, ligesom der tillægges ham lønning som sådan under forudsætning af, at han er til rådighed for ansættelse i en efter forholdene passende statstjenestemandsstilling.

Det er en forudsætning for pensionsrettens bevarelse, at den pågældende til statskassen indbetaler sædvanligt pensionsbidrag, for tiden 5 pct. af slutløn for en tjenéstemand i ministernes 1. lønningsklasse a."

Lovforslaget gav i folketinget anledning til nogen diskussion om forskellige i lønningsudvalgets betænkning nævnte enkeltheder, jfr. følgende uddrag af betænkningen:

„Med finansministeren har udvalget drøftet betimeligheden af det under løbe-nr. 52 fremsatte forslag om bemyndigelse for finansministeren til at nedlægge Kolding amtstue. Finansministeren har oplyst, at nedlæggelsen, der ud fra saglige synspunkter må anses for forsvarlig, vil medføre en årlig besparelse på ca. 50 000 kr. Udvalget med undtagelse af M. Larsen, der vil motivere sit standpunkt ved lovforslagets 2. behandling i tinget, finder på denne baggrund, at forslaget bør nyde fremme.

Udvalget har endvidere med finansministeren drøftet spørgsmålet om nødvendigheden af, at der allerede på indeværende tidspunkt træffes en endelig ordning af lønnings- og pensionsforholdene for departementschef H. H. Koch i anledning af hans overtagelse af hvervet som formand for atomenergikommissionens forretningsudvalg, jfr. det som bilag 2 optrykte ændringsforslag. Finansministeren har herunder fremhævet hensigtsmæssigheden af, at den betydningsfulde stilling som departementschef i socialministeriet ikke i et for langt tidsrum besættes ved konstitution, ligesom hensynet til den udpegede formand for atomenergikommissionens forretningsudvalg tilsiger, at der træffes en mere varig ordning af hans lønnings- og pensionsforhold for det tilfælde, at han uden ham tilregnelig årsag fratræder nævnte hverv. Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af Henry Christensen, Niels Eriksen, Heick og Thisted Knudsen) kan herefter tiltræde det af finansministeren stillede ændringsforslag. Et mindretal (Henry Christensen, Niels Eriksen, Heick og Thisted Knudsen) finder ikke, at problemerne omkring det fortsatte arbejde i atomenergikommissionen er så endeligt afklarede, at den fremtidige arbejdsform og ledelse på nuværende tidspunkt bør foregribes; mindretallet mener, at det fra 1. september 1956 trufne arrangement med departementschef H. H. Koch bør søges forlænget en periode ud over 1. april 1957, og mindretallet kan derfor ikke stemme for det anførte forslag, der er opført som løbe-nr. 3 på fortegnelsen over ændringsforslag.

Med forsvarsministeren har udvalget drøftet de forskellige forslag til normering af militære stillinger under forsvaret, jfr. lovforslagets løbe-nr. 399-426 med tilhørende bemærkninger. Ministeren har nærmere redegjort for baggrunden for de foreslåede stillinger inden for de forskellige værn m. v. og har bl. a. fremhævet, at det overvejende antal af de foreslåede nye stillinger er påkrævede under hensyn dels til tilgangen fra forsvarets skoler for at kunne give det færdiguddannede personel fast ansættelse, dels til de retningslinjer for normering af befalingsmandsstillinger, som er udtrykt i bemærkningerne til forslaget til lov nr. 277 af 18. juni 1951 om forsvarets ordning (personelloven). Ministeren har endvidere oplyst, at selv med de foreslåede normeringer og selv med påregnelige reduktionsmuligheder inden for forsvaret i betragtning vil der ikke blive tilvejebragt noget overtal af militære tjenestemandsstillinger."

Uden for betænkningen stillede Alfred Jensen (DK) m. fl. ændringsforslag om, at de nye normeringer vedrørende forsvaret skulle udgå, hvilket ændringsforslag ved 2. behandling forkastedes med 103 stemmer mod 8, idet 19 medlemmer (RV, DR og 1 grønlandsk medlem) afholdt sig fra at stemme.

Også de øvrige mindretalsændringsforslag forkastedes.

I den ændrede affattelse vedtoges lovforslaget enstemmigt med 86 stemmer, idet 12 medlemmer (DK og DR) afholdt sig fra at stemme.