Fremsat skriftligt i folketinget 14/2 (F. sp. 2642). 1. beh.

6/3 (F. sp. 2978). Henvist til udvalg på 17 medlemmer (Ravn

[formand], Bladt, Bundvad, Lund Jensen, Evald Kristensen,

Wiggo Larsen, Hans Rasmussen, Robert Sørensen, Lorentzen,

Lovforslaget havde følgende indhold:

„I § 15 i lov om arbejdsanvisning og arbejdsløshedsforsikring, jfr. lovbekendtgørelse nr. 43 af 18. februar 1952, foretages følgende ændringer:

1) Stk. 5 affattes således:

„Som tillæg til understøttelsen ydes der endvidere huslejehjælp til alle arbejdsløse, der har været arbejdsløse i 25 kontrollerede dage inden for de sidst forløbne 12 måneder."

2) I stk. 6 ændres i 2. linje „60 kr." til: „120 kr." og i 3. linje „40 kr." til: „80 kr."."

Mens huslejehjælp efter de nugældende regler alene ydes til forsørgere og ikke-forsørgere med 15 års medlemstid og derover, tilsigtede lovforslaget at give mulighed for at yde huslejehjælp til alle arbejdsløse på de i øvrigt i loven angivne betingelser.

Endvidere søgtes de i loven fastsatte maksimumsbeløb for huslejehjælpen forhøjet som anført.

Ordføreren for forslagsstillerne (Alfred Jensen [DK]) anførte i sin fremsættelse bl. a. følgende:

„Ikke-forsørgere må ofte betale urimeligt høje priser for logi. Det er ikke ukendt, at de må betale op til halvdelen af den ugentlige understøttelse i husleje.

Når udgifter til kontingenter og øvrige livsfornødenheder tages i betragtning, siger det sig selv, at det er en urimelighed, at loven ikke åbner adgang til at yde huslejehjælp til ikke-forsørgere."

Om de foreslåede forhøjelser af maksimumsbeløbene siges det — efter en omtale af den i 1947 gennemførte pristalsregulering af den i loven fastsatte huslejehjælp —:

„Erfaringerne har vist, at den [således regulerede huslejehjælp] ikke har kunnet holde. Det højeste maksimum beløber sig med regulering til 84 kr. Lejen for almindelige lejligheder i nybyggeriet løber i adskillige tilfælde langt op over 200 kr. månedlig.

Derfor er huslejehjælpen aldeles utilstrækkelig for en lang række arbejdsløse og en ændring af det fastsatte maksimumsbeløb nødvendig. Vi foreslår derfor, at beløbene i paragraf 15, stk. 6, ændres fra 60 kr. til 120 kr. og fra 40 kr. til 80 kr.

Jeg gør opmærksom på, at en sådan forhøjelse ikke betyder, at enhver arbejdsløs får dobbelt huslejehjælp. Den arbejdsløse kan ikke få mere i huslejehjælp, end han betaler i husleje. Den, der betaler mindre end 84 kr. månedlig i leje, opnår efter vort forslag ikke en øre mere i huslejehjælp. Men de, der betaler mere end 84 kr. og i dag kun kan oppebære 84 kr., kan få mere i huslejehjælp.

Da reguleringsbestemmelsen også kommer til at virke fremefter, vil det sige, at arbejdsløse kan opnå op til 168 kr. månedlig i huslejehjælp."

Ved 1. behandling udtalte socialministeren bl. a. følgende:

„Jeg ser naturligvis med sympati på tanken om at forbedre forholdene for dem, der er ramt af arbejdsløshed. Jeg kan henvise til, at jeg for kort tid siden her i tinget har fremsat forslag til en særlig lov om brændselshjælp til arbejdsløse, og jeg håber, at dette forslag må blive gennemført.

Med hensyn til spørgsmålet om at forhøje maksimum for huslejehjælpen kan jeg henvise til, at grænserne vil blive forhøjet fra 1. april i år som følge af stigningen i den af det statistiske departement beregnede boligudgift. Jeg ved meget vel, at de, der har bolig i nyere byggeri, ofte vil have huslejeudgifter, der overstiger de gældende maksimumsgrænser, men man er jo nødt til at fastsætte disse grænser ved et passende gennemsnit, og maksimum kan ikke altid udnyttes fuldt ud. Jeg ser som sagt gerne en forbedring af lovgivningen om hjælp til de arbejdsløse, men jeg finder, at ændringer i lovgivningen som dem, der her er foreslået, bør ses i en større sammenhæng.

Der er ofte her i tinget henvist til den kommission, der er nedsat til undersøgelse af arbejdsløshedslovgivningen, og også jeg finder det rigtigst at afvente resultatet af disse undersøgelser, før der stilles forslag om ændringer i denne lovgivning; men jeg er villig til at se på spørgsmålet i et udvalg."

Alfred Jensen bemærkede, at hans parti i samlingen 1955-56 havde fremsat en række forslag til forbedring af hjælpen til de arbejdsløse på flere områder.

Spørgsmålet om huslejehjælpen kunne efter hans opfattelse ikke afvente en udvalgs- eller kommissionsbehandling. Det var i øvrigt urimeligt at regne med en gennemsnitshusleje, når der ikke var konkurrence på boligmarkedet og der følgelig for en arbejder kun var den mulighed at tage den lejlighed, han kunne få. Dette betød, at de, der havde sat bo i de senere år, havde været nødt til at betale en husleje, der var langt større end det gennemsnitsbeløb, der beregnedes til brug for pristalsreguleringen. Den af ministeren omtalte forhøjelse, som skulle finde sted den 1. april, var efter Alfred Jensens opfattelse såre beskeden og ganske utilstrækkelig til afhjælpning af vanskelighederne.

Ravn (S) foreslog lovforslaget henvist til et udvalg på 17 medlemmer.

Alfred Jensen anmodede om, at udvalget måtte blive på 21 medlemmer, for at forslagsstillerne kunne sikres repræsentation.

Efter det af Ravn stillede forslag henvistes lovforslaget til et udvalg på 17 medlemmer, som ikke afgav betænkning.