Ifølge § 1 i lovforslaget, der forudsætter, at regeringens forslag til lov om ændring i lov nr. 179 af 23. juni 1956 om vurdering af landets faste ejendomme gennemføres, således at der herved skabes en lovgivning om vurdering og beskatning til staten af faste ejendomme i overensstemmelse med det af regeringen den 19. januar 1956 fremsatte forslag til lov om vurdering og beskatning til staten af faste ejendomme, skulle enhver ejer af fast ejendom kunne begære den del af sin ejendoms grundværdi, der svarer til det i medfør af reglerne i forannævnte regeringsforslag fastsatte grundbeløb med tillæg af beløb for værditab og med fradrag af fikseret ældre grundstigning, afløst, således at der til ejeren udbetales en afløsningssum af samme størrelse som grundbeløbet med nævnte tillæg og/eller fradrag.

Efter afløsningen skulle som fuld grundskyld svares en årlig jordrente til staten på 4 pct. af den til enhver tid ansatte grundværdi efter fradrag for forbedringer. En sådan afløsning ville betyde, at ejeren frivilligt overdrog til staten sin ejendomsret til den del af grundværdien, der ikke i henhold til lovgivningen om grundstigningsskyld allerede var belagt med en 4 pct.s afgift; han ville således — mod at få udbetalt en afløsningssum svarende til denne del af grundværdien — forpligte sig til fremtidig at svare 4 pct. grundskyld heraf. Herved ville således — forudsat at regeringens forslag om fuld grundstigningsskyld gennemførtes — være tilvejebragt en ordning, hvorefter der for den pågældende ejendom skulle svares fuld grundskyld af hele grundværdien efter fradrag for forbedringer.

Udbetalingen af afløsningssummerne skulle efter § 2 ske enten kontant eller i form af 4 pct. statsobligationer. Der var dog fastsat den begrænsning, at finansministeren med tilslutning af finansudvalget kunne fastsætte dels, i hvilket omfang ønsker om afløsning skulle imødekommes. dels om afløsningen skulle udbetales i obligationer eller helt eller delvis som et tilsvarende kontant beløb. Det foresloges endvidere, at hvis der anvendtes obligationer til udbetaling af afløsningssummerne, skulle disse indfries ved udtrækning inden for en periode af 30 år fra lovens eventuelle ikrafttræden.

I 8 3 var det foreslået, at afløsning skulle kunne kræves af ejeren i følgende tilfælde:

1) når det over for oppebørselsmyndigheden dokumenteres, at ejeren inden for de sidste 3 måneder har fået tinglyst endelig adkomst på ejendommen, og at denne enten er uprioriteret, eller at panthavernes samtykke foreligger,

2) når det godtgøres, at ejeren efter lovens ikrafttræden har bekostet ombygning eller nybygning på ejendommen til mindst samme beløb som afløsningssummen. Begæring om afløsning skal indgives senest 3 måneder efter, at pågældende byggeri er afsluttet.

I forslagets § 4 var det angivet, hvorledes udbetalingen ville være at foretage i de tilfælde, hvor ejendommen var behæftet med tinglyst pantegæld, og i § 5 var det foreslået, at der til dækning af statens udgifter ved inddragningen af disse grundværdier skulle pålignes alle ejere af skattepligtige formuer på 20 000 kr. og derover en halvårlig afgift på ½ pct. af den skattepligtige formue i en overgangsperiode på 25 år. Det herved indkomne beløb skulle anvendes til afløsning, og såfremt det i et finansår til afløsning anvendte beløb skulle blive mindre end det som formueafgift indkomne beløb, skulle det overskydende beløb anbringes i rentebærende værdipapirer.

Endelig var der i § 6 givet en anvisning på, at hele det som jordrente indkommende beløb skulle anvendes til nedsættelse af skatterne, og denne nedsættelse skulle fortrinsvis ske for told- og forbrugsafgifternes vedkommende, hvorved det forudsattes, at der kunne ske en nedsættelse af leveomkostninger og driftsomkostninger.

Ved fremsættelsen af lovforslaget gav Oluf Pedersen (DR) som ordfører for forslagsstillerne følgende motivering for forslagets fremsættelse:

„Der er af regeringen fremsat et lovforslag om fuld grundstigningsskyld af den efter 1956 ansatte værdistigning, og vi har allerede foreslået, at udgangspunktet bliver vurderingen af 1950, som det også blev foreslået af grundskyldskommissionen; dog skal der efter den af os foreslåede ændring ikke svares grundstigningsskyld af stigningen mellem 1950 og 1956 før efter salg, altså ikke af de nuværende ejere. ... Men selv med denne ændring vil regeringsforslaget dog ikke give fuld grundskyld, og der bliver ikke den lettere adgang til jord for bolig eller erhverv uden betaling for den samfundsskabte grundværdi. Jordværdien af 1950 kommer ikke over i samfundets eje, og vi får derfor heller ikke den tilsigtede og tiltrængte store skattenedsættelse. Dette vil derimod ske efter det lovforslag, som vi her fremsætter om en frivillig overgang til fuld grundskyld."

Ved lovforslagets 1. behandling udtalte finansministeren:

„Som de ærede forslagsstillere ved, er jeg i og for sig ikke modstander af fuld grundskyld, men når man tænker på den behandling, lovforslaget om grundstigningsskyld har fået her i tinget, må man vist betragte det som et stort fremskridt, hvis vi kan nå til gennemførelse af det af regeringen fremsatte lovforslag. Jeg har imidlertid, som jeg tidligere har givet udtryk for ved behandlingen af et tilsvarende lovforslag, intet imod, at spørgsmålet om frivillig overgang til fuld grundskyld indgår i forhandlingerne, og jeg forventer, at lovforslaget henvises til det udvalg, der behandler regeringens forslag om grundstigningsskyld."

Medens Holger Eriksen (S) fandt, at det var for tidligt at beskæftige sig med, hvad man skulle gøre for at komme over til fuld grundskyld, så længe man endnu ikke havde fået gennemført regeringens forslag om fuld grundstigningsskyld, mødte lovforslaget direkte modstand hos Thorkil Kristensen (V) og Thestrup (KF), der begge især gik imod den foreslåede formueafgift. Også Skytte (RV) gik imod formueafgiften, men udtrykte villighed til at lade de øvrige bestemmelser underkaste en undersøgelse, selv om han tvivlede om, at hensigten med forslaget kunne opnås ved en gennemførelse af disse. Alfred Jensen (DK) så gerne, at jordrenten blev inddraget, men ville i øvrigt forbeholde sig sin stilling til forslagets øvrige punkter, indtil man havde set, hvad der kom ud af udvalgets behandling af disse.

Uden for ordførernes kreds talte Aage Fogh (RV), der anbefalede lovforslaget til en grundig og velvillig behandling.

Lovforslaget henvistes til behandling i udvalget angående regeringens forslag til lov om ændring i lov nr. 179 af 23. juni 1956 om vurdering af landets faste ejendomme m. fl. lovforslag; udvalget, der ikke nåede at afslutte sit arbejde, afgav beretning den 10. april.