L 102 Forslag til lov om ophævelse af lov om statens husholdningsråd.

Af: Knud Tholstrup (DR) , Viggo Starcke (DR) og J. M. Pedersen (DR)
Samling: 1956-57 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Lovforslaget havde følgende indhold:

§ 1. Lov nr. 87 af 31. marts 1953 om statens husholdningsråd ophæves.

§ 2. Indenrigsministeren bemyndiges til at træffe de til lovens gennemførelse fornødne foranstaltninger.

I de bemærkninger, der ledsagede det ved fremsættelsen, udtales:

„Som et led i besparelsesbestræbelserne foreslås statens husholdningsråd ophævet.

Vi mener, at husholdningsrådet kan undværes, og at det aldrig burde have været oprettet som statsinstitution.

Det første år, 1935, rådet eksisterede, var udgifterne hertil for skatteyderne godt 9 000 kr., men de er siden steget år for år, så de nu er oppe på ca. 3/4 mill. kr., hvortil kommer millionudgifter til nye bygninger og disses indretning. Da rådet blev oprettet, måtte det ikke koste over 20 000 kr. om året. Resultatet er blevet et forbrug på ca. 8 mill. kr. på 21 år i stedet for højst 420 000 kr. som oprindelig tænkt.

Husholdningsrådets ledelse har gennem sin særlige adgang til radioens bedste sendetid søgt at bibringe folk den forestilling, at rådet har en særlig mission.

Det er på tide, at lovgivningsmagten siger stop, før det udvikler sig til et husholdningsministerium.

Indenrigsministeren bemyndiges [efter forslaget] til at træffe de nødvendige foranstaltninger til salg af den nye bygning til et bedre og mere produktivt formål, opsigelse af personalet og afvikling af institutionen.

Lovforslagets gennemførelse vil formentlig betyde en besparelse for staten på ca. 1 mill. kr. om året fremover."

Som ordfører for forslagsstillerne begrundede J. M. Pedersen (DR) ved fremsættelsen nærmere lovforslaget. Han sluttede sin fremsættelsestale således:

„Når mit parti nu har rørt så kraftigt ved denne sag og krævet besparelser på dette område, betyder det ikke, at husholdningsrådet er det eneste, vi har kig på. Der er mange andre områder, f. eks. statens byggeforskningsinstitut, forhold inden for landbrugsministeriet, industrikonsulenter o. s. v., og det er meningen, at vi vil tage fat på meget af det.

Vi har en institution, der hedder belysningsvæsenet, og jeg synes, at det i høj grad er et indgreb på dets område, når statens husholdningsråd, som det har gjort, gør sig til overdommer over belysningsvæsenets godkendelse af forskellige elektriske artikler.

Jeg vil gerne med disse bemærkninger udtrykke ønsket om, at det lovforslag, jeg her har fremsat, må få en velvillig og saglig behandling i det høje ting."

Ved lovforslagets 1. behandling gik indenrigsministeren imod det. Eventuelle ændringer i loven om statens husholdningsråd burde udskydes, indtil loven i folketingsåret 1957-58 skulle optages til revision.

Ordførerne for socialdemokratiet, venstre, det konservative folkeparti, det radikale venstre og Danmarks kommunistiske parti tog ligeledes afstand fra lovforslaget. Dette henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der ikke afgav betænkning, men som i en beretning anfører:

„Udvalget har afholdt 2 møder og har herunder aflagt besøg i statens husholdsningsråds virksomhed, Amager Fælledvej 56.

Udvalget har ikke afsluttet sit arbejde ved mødeperiodens slutning."
Partiernes ordførere
Viola Nørløv (S), J. E. Foged (V), Erna Sørensen (KF), Else Zeuthen (RV), Petra Petersen (DKP) og J. M. Pedersen (DR)