Om baggrunden for lovforslaget må henvises til det ovenfor i forbindelse med forslag til lov om ændringer af lov om folkeskolen anførte. Her skal alene bemærkes, at de to lovforslag er resultatet af undersøgelser og drøftelser, som på undervisningsministerens initiativ fandt sted, efter at det havde vist sig, at intet af de i 1955 fremsatte lovforslag efter alt at dømme kunne opnå tilslutning af et flertal i folketinget. Lovforslagene tilsigter at skabe en nyordning af mere samlende karakter.

I øvrigt skal af lovforslagets bemærkninger anføres følgende:

„Lov om gymnasieskoler skal afløse lov nr. 62 af 24. april 1903 om højere almenskoler m. v. Man har valgt betegnelsen „gymnasieskoler" i stedet for „højere almenskoler", idet lovforslaget kun omfatter gymnasieskoler; bestemmelserne om realskoler må nu søges i forslaget til lov om ændringer af folkeskoleloven, hvortil også nærværende lovforslag henviser med hensyn til bestemmelserne om de til gymnasieskolerne knyttede realafdelinger. Herved er også fjernet den uklarhed, der var opstået om almenskolelovens område, bl. a. som følge af at folkeskoleloven af 1937 inkorporerer den kommunale mellemskole i folkeskolen og giver en række organisatoriske og administrative bestemmelser om mellemskolen ved siden af almenskolelovens bestemmelser om denne.

Lovforslaget omhandler såvel de statslige som de kommunale og private gymnasieskoler, medmindre der udtrykkeligt i den pågældende lovbestemmelse står, at den kun skal gælde enten for statsskolerne eller for de kommunale og private skoler.

Idet der om lovforslagets enkelte bestemmelser — som for en del svarer til det i sidste samling fremsatte lovforslag — i det store og hele henvises til lovforslaget, skal her alene omtales visse hovedpunkter.

En gymnasieskole skal ifølge lovforslaget (§ 1) bestå af en 4-årig realafdeling og en 4-årig gymnasieafdeling.

Mens almenskoleloven kun omtaler tre forskellige gymnasielinjer, nemlig den klassisk-sproglige, den ny-sproglige og den matematisk-naturvidenskabelige, vil der efter lovforslaget være adgang til at indføre også andre gymnasielinjer end de hidtil kendte. Undervisningsministeren skal kunne fastsætte nærmere regler om, på hvilket trin i gymnasieafdelingen delingen i linjer skal sætte ind, samt hvilket omfang linjedelingerne skal have.

For så vidt angår realafdelingen henviser lovforslaget i alt væsentligt til reglerne i folkeskoleloven, således som disse er affattet ved det nævnte forslag til lov om ændringer af folkeskoleloven.

Om optagelse i gymnasieafdelingen giver lovforslaget (i § 14) følgende regler:

„Optagelse i 1. gymnasieklasse er betinget af, at vedkommende elev er i besiddelse af en sådan modenhed og kundskabsfylde, at det kan forventes, at han kan følge undervisningen i gymnasieafdelingen på tilfredsstillende måde. Eleven må have fulgt undervisningen i 2. realklasse eller i hovedskolens 8. skoleår, jfr. folkeskolelovens § 2, stk. 1, og have fået undervisning i et fremmedsprog i 6. skoleår og i to fremmedsprog og matematik i 7. og 8. skoleår. Elever, der søger optagelse i en gymnasieafdeling på en anden skole end deres hidtidige, må fremlægge det afgangsbevis, som de kan begære af deres hidtidige skole, jfr. § 9 og folkeskolelovens § 13, stk. 2.

Det fastsættes af undervisningsministeren, i hvilke tilfælde optagelse af en elev i 1. gymnasieklasse skal kunne betinges af, at eleven består en optagelsesprøve på den skole, i hvis gymnasieafdeling optagelse søges, og i hvilke tilfælde en elev, som vedkommende skole ikke anser for kvalificeret til optagelse i en 1. gymnasieklasse, skal kunne forlange optagelsesprøve afholdt.

Skolen vil kunne optage en elev, der har bestået realeksamen, i 2. gymnasieklasse.

I øvrigt må elever, der ønskes optaget senere end fra 1, gymnasieklasses begyndelse, eller som ikke opfylder de i stk. 1 fastsatte betingelser om forudgående undervisning, bestå en optagelsesprøve, der godtgør, at de i modenhed og kundskaber står på samme trin som eleverne i den klasse, hvori de ønskes optaget.

Ministeren kan i særlige tilfælde meddele undtagelse fra foranstående regler."

Lovforslaget indeholder endelig en række bestemmelser, hvori der gives regler om betingelserne for ansættelse som lærer ved en gymnasieskole, om eksamensret for kommunale og private gymnasieskoler, om studentereksamen for privatister, om tilsyn med gymnasieskoler og studentereksamenskursus, om forsøgsarbejde, om de administrative bestemmelser, der skal udstedes i henhold til loven, og om dennes ikrafttræden.

Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med det tidligere nævnte forslag til lov om ændringer af lov om folkeskolen og det fra konservativ side fremsatte forslag til folketingsbeslutning om ændringer i skolevæsenets ordning, som er omtalt side 567.

Som det er omtalt i forbindelse med lovforslaget om ændringer i folkeskoleloven, fandt der i tilknytning til udvalgsarbejdet en række forhandlinger sted i et af repræsentanter for lærerorganisationerne, repræsentanter for de politiske partier i udvalget og skolesagkyndige embedsmænd nedsat fællesudvalg under ledelse af undervisningsministeren. Undervisningsministerens redegørelse for forhandlingerne er optrykt i den af udvalget afgivne beretning.

Efter disse forhandlinger foreligger der ifølge udvalgets beretning et forslag til en skoleordning bestående af en 7 års folkeskole og i tilslutning hertil dels en frivillig 8. klasse, dels en 3-årig realafdeling med overgang efter 2. realklasse til et 3-årigt gymnasium.

I den ovenfor omtalte redegørelse fra ministeren hedder det bl. a.:

„Med hensyn til spørgsmålet om gymnasiets åremål blev det som foran nævnt under forhandlingerne klart, at man må regne med, at gymnasiet fortsat skal være 3-årigt. Fra lærerforeningernes side kunne man tiltræde dette. En ordning med 4-årigt gymnasium har lærerforeningerne allerede tiltrådt ved deres tilslutning til midterlinieforslaget.

Under forhandlingerne drøftede man indgående spørgsmålet om en ordning, hvorefter gymnasiet bliver 5-årigt. Fra lærerforeningernes — og her jo særligt Gymnasieskolernes Lærerforenings side gjorde man gældende, at et på en 7-årig folkeskole hvilende 5-årigt gymnasium både ville nødvendiggøre en streng optagelsesprøve og også i sig selv ville stille væsentligt strengere krav til eleverne end det nuværende på den 4-årige eksamensmellemskole hvilende 3-årige gymnasium. Man kunne efter Gymnasieskolernes Lærerforenings repræsentanters opfattelse ikke regne med, at der kunne være nogen mulighed for uden videre at overgå til 2. gymnasieklasse efter at have gennemført 1. realklasse. I det hele anså man fra lærerforeningernes side ikke et 5-årigt gymnasium for nogen løsning, man kunne anbefale. Da det jævnsides hermed viste sig, at der næppe kunne påregnes tilstrækkelig bred samling fra politisk side om en sådan ordning, gled denne mulighed herefter ud af drøftelserne.

I forbindelse med spørgsmålet om gymnasiets åremål rejser sig også spørgsmålet om gymnasieskolernes åremål. Herom udtalte man fra lærerforeningernes side, at man ønsker den nuværende ordning opretholdt, hvorefter gymnasieskolerne omfatter elever fra 6. skoleår og opefter. Såfremt dette skal opretholdes under den fra politisk flertalsside påtænkte skoleordning, hvor delingen i byskolen fra 6. skoleårs begyndelse ikke skal være baseret på en særlig optagelsesprøve eller lignende, må dette formentlig medføre, at de elever, der fra 6. skoleårs begyndelse optages i gymnasieskolerne, ikke vil kunne udtages blandt de mest udpræget bogligt begavede børn, men at gymnasieskolernes elevtilgang må baseres på en distriktsordning eller eventuelt en lodtrækning mellem de børn, hvis forældre ønsker dem optaget i en gymnasieskole. En sådan løsning kan også andre forhold end en ændring af skolevæsenets struktur føre til. I en betænkning af 17. marts 1954 udtalte folketingets udvalg angående et forslag til lov om oprettelse af et statsgymnasium i Rødovre en henstilling om, at der foretages en nærmere undersøgelse af spørgsmålene om statsgymnasiers placering og finansiering og statens tilskud til de kommunale gymnasier. Man kan ikke se bort fra, at det vil kunne vise sig, at den eneste mulighed for en rationel løsning af de herhenhørende komplicerede spørgsmål vil være en ordning, hvorefter driften af gymnasieklasserne ved de nuværende kommunale gymnasier overtages af staten, medens kommunerne overtager driften af ikkegymnasieklasser ved de nuværende statsskoler, og den ændring, som måtte blive truffet på dette område, vil også kunne få konsekvenser for de retningslinjer, hvorefter elevernes anbringelse på de forskellige kategorier af skoler finder sted."

Et mindretal (det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) tager i en udtalelse i beretningen afstand fra det af ministeren fremsatte lovforslag om ændringer af folkeskoleloven såvel som fra den nævnte efter udvalgets forhandlinger foreslåede skoleordning.

Om nærværende lovforslag siges det i mindretalsudtalelsen:

„Mindretallet har ikke kunnet taget stilling til det forelagte gymnasielovforslag, der må ses i sammenhæng med hele den øvrige skoleordning, men det er mindretallets opfattelse, at studentereksamen ikke bør devalueres, og at et 3-årigt gymnasium bør have en 4-årig eksamensmellemskole som fundament („7 års løbet" bør bevares)."

Udvalgsberetningen indeholder i øvrigt en række ændringsforslag, som sigter til gennemførelsen af den nu foreslåede ordning.

Udvalget nåede ikke at tilendebringe arbejdet med de endnu henstående enkeltspørgsmål.