Om baggrunden for lovforslaget skal af lovforslagets bemærkninger anføres:
„I slutningen af april 1955 fremsatte undervisningsministeren for folketinget et forslag til lov om ændringer af lov om folkeskolen og samtidig et forslag til lov om gymnasieskoler [årbog 1954-55, side 465 og side 475]. Forslagene nåede ikke at komme til behandling i folketingsåret 1954-55, men blev genfremsat i begyndelsen af folketingsåret 1955-56 [årbog 1955-56, side 536 og side 541].
Som bilag til lovforslagene var ved genfremsættelsen bl. a. optaget to tilsvarende af Askovudvalget udarbejdede lovforslag.
Yderligere fremsatte 4 medlemmer af partiet venstre i slutningen af oktober 1955 et forslag til lov om folkeskolen og et forslag til lov om gymnasieskoler [årbog 1955-56, side 563 og side 565].
De nævnte skolelovforslag blev efter første behandling i folketinget henvist til et udvalg, men det var ikke dette udvalg muligt at tilendebringe sit arbejde inden udløbet af folketingsåret 1955-56.
De af undervisningsministeren fremsatte lovforslag var resultatet af arbejdet i „Udvalget af 12. november 1954 vedrørende en omordning af skolevæsenet" („8-mands udvalget"), hvis nedsættelse var blevet besluttet ved et rundbordsmøde i november 1954 mellem undervisningsministeren og lærerorganisationernes styrelser samt repræsentanter for andre skoleinteresserede kredse. Forslaget blev inden fremsættelsen i folketinget tiltrådt af lærerorganisationerne og et flertal af deltagerne i et nyt rundbordsmøde med de samme deltagere som i det første rundbordsmøde.
„8-mands udvalget"s hovedopgave var at finde frem til en skoleordning, hvorunder der er balance mellem de to nuværende skoleafdelinger, eksamensskolen og den eksamensfri skole, og at tilvejebringe lige muligheder for børn i byskolen og børn i skolen på landet. I forbindelse hermed søgtes der en løsning på problemerne omkring den nuværende optagelsesprøve til eksamensmellemskolen og denne skoleafdelings afslutning samt på spørgsmålet om undervisningspligtens varighed.
Idet man i øvrigt med hensyn til den nærmere baggrund for 8-mands udvalgets arbejde og for det af dets flertal fremsatte forslag skal henvise til de tidligere af undervisningsministeren fremsatte lovforslag, skal man her blot gengive hovedpunkterne i disse.
Forslagene gik ud på, at folkeskolen fremtidig skulle bestå af en 5-årig grundskole, en 3-årig hovedskole og en 2-årig realafdeling. Den 3-årige hovedskole skulle ved fuldstændig deling eller ved differentiering af undervisningen inden for klasserne deles i en boglig og en eller flere praktiske linjer, og ved hovedskolens afslutning skulle eleverne have adgang til at indstille sig til en afgangsprøve kaldet hovedskoleprøven. Fordelingen af børnene på hovedskolens linjer skulle ske efter skolens skøn og under hensyntagen til forældrenes ønsker. Som støtte for skolens skøn skulle der som led i det daglige skolearbejde i 5. skoleår afholdes nogle skriftlige prøver for alle børn i dansk og regning. Hovedskolens linjer skulle pege hen imod de efterfølgende ungdomsskoleformer, såsom efterskoler, tekniske skoler, handelsskoler, landbrugsfaglige skoler, husholdningsskoler og real- og gymnasieskoler. Der skulle være adgang til overfiytning fra en af hovedskolens linjer til en anden, og der skulle kunne oprettes særlige etårige klasser for børn, der efter at have gennemgået en af hovedskolens praktiske afdelinger ønskede optagelse i realafdelingen, idet den normale vej til realafdeling og gymnasium skulle være hovedskolens boglige linje. Gymnasiet skulle være 4-årigt med linjedeling fra 2. gymnasieklasse. Det 8 skoleår skulle være obligatorisk for børnene fra begyndelsen af skoleåret 1965-66.
Det af Askovudvalget fremsatte forslag, der ved genfremsættelsen af undervisningsministerens lovforslag i efteråret 1955 var optaget som bilag til dette, idet et mindretal i „8-mands udvalget" repræsenterede Askovudvalget, gik ud på, at folkeskolen skulle være en 7-årig udelt skole med mulighed for differentieret undervisning af de større børn i særlige fag. Herudover skulle folkeskolen omfatte et 8. skoleår, som imidlertid ikke skulle være obligatorisk for børnene. I det frivillige 8. skoleår skulle børnene deles i linier, og undervisningen skulle med undervisningsministerens godkendelse kunne udbygges til flerårige ungdomsskoler med praktisk eller alment sigte. Efter det 7. skoleår skulle der i øvrigt være adgang til en 3-årig realafdeling og til et 5-årigt gymnasium. Til Askovudvalgets forslag var der knyttet en mindretalsbemærkning om, at hvis folketinget vedtog, at det 8. skoleår skulle være obligatorisk for børnene, burde 8. klasse være et led af folkeskolen, således at alle børn skulle deltage og have en for alderen egnet fortsat differentieret undervisning eller, hvor børnetallet tillader det, opdeles i forskellige klasser. De børn, der måtte ønske at overgå til eksamensskolen, kunne derefter fortsætte i en 2-årig realskole eller et 4-årigt gymnasium.
Efter det af 4 medlemmer af partiet venstre fremsatte lovforslag (i det følgende betegnet venstres forslag) skulle folkeskolen bestå af en 7- eller 8-årig eksamensfri skole, kaldet hovedskolen, og den skulle desuden kunne omfatte en eksamensafdeling, realafdelingen, bestående af 4 etårige, klasser (1.-4. realklasse) i tilslutning til 6. skoleår eller af 3 etårige klasser (2.-4. realklasse) i tilslutning til 7. skoleår. I hovedskolen skulle der fra 6. skoleår gives undervisning i engelsk, og i det 7. skoleår skulle der tilbydes undervisning i tysk og matematik med henblik på, at børnene efter det 7. skoleår skulle kunne overgå til realafdelingens 2. klasse. Gymnasiet skulle være 3-årigt i tilslutning til 3. realklasse. Undervisningspligten skulle efter forslaget være 7-årig.
Da intet af de fremsatte forslag efter alt at skønne i den forløbne tid har kunnet opnå tilslutning af et flertal i folketinget, har undervisningsministeren taget initiativet til undersøgelser og drøftelser af muligheden for at tilvejebringe et forslag til en nyordning af mere samlende karakter."
Nærværende lovforslag var resultatet af disse undersøgelser og drøftelser. Undervisningsministeren udtalte i sin fremsættelsestale bl. a., at lovforslaget tillige med det samtidigt fremsatte forslag til lov om gymnasieskoler (se nedenfor) lå i umiddelbar forlængelse af og var en konsekvens af de drøftelser, som fandt sted i det i sidste folketingsår nedsatte folketingsudvalg, og måtte ses som led i en fortløbende sagbehandling i folketinget.
Idet der om enkeltheder må henvises til lovforslaget og dets bemærkninger, skal i det følgende alene visse hovedpunkter af lovforslagets indhold omtales.
Folkeskolen skal ifølge lovforslaget (§ 2) bestå af en 7- eller 8-årig eksamensfri skole, der betegnes hovedskolen, og kan desuden omfatte en eksamensafdeling, der betegnes realafdelingen.
Hovedskolen er udelt de første 6 år, men kan efter nærmere derom (i § 13) fastsatte regler deles i linjer i 7. og 8. skoleår, ligesom der fra 7. skoleårs begyndelse kan finde en udskillelse sted til realafdelingen.
Efter lovforslagets affattelse har folkeskolen principielt samme form, uanset om den enkelte skole findes i en købstad eller på landet. Rent faktisk må folkeskolen på landet derimod efter sagens natur mange steder ordnes på en anden måde end i købstæder, idet der i mange skoler på landet ikke vil være et elevtal, der er tilstrækkeligt til oprettelse af en klasse for hver årgang. Den ved den gældende folkeskolelovs § 11 givne mulighed for at fastsætte en anden ordning for skoler med lave børnetal er ikke foreslået ændret.
Den foreslåede affattelse af den grundlæggende bestemmelse om folkeskolens struktur, hvorefter folkeskolen principielt er af samme form i købstæder og på landet og kan omfatte en realafdeling, vil indebære en betydningsfuld forbedring af mulighederne for oprettelse af eksamensafdelinger ved skoler på landet. Efter gældende lovgivning har der ikke været adgang til indretning af eksamenskoler i forbindelse med landsbyordnede skoler, til hvilke der alene kan knyttes kursus, der forbereder til almindelig forberedelseseksamen (præliminæreksamen). Et væsentligt skridt i retning af ophævelsen af denne uheldige forskel mellem mulighederne for landsbyskolens og købstadskolens børn er — i det omfang, hvori gældende lovbestemmelser muliggør det — gjort ved kgl. anordning af 19. januar 1956 om almindelig forberedelseseksamen, idet der ved denne anordning er givet særlige regler for 3-årige kursus til almindelig forberedelseseksamen, der er oprettet i tilknytning til folkeskolens eller en tilskudsberettiget friskoles 7. skoleår og bygger på en 2-årig forberedende undervisning. Ved gennemførelse af den nu foreslåede ordning vil sådanne kursus til almindelig forberedelseseksamen gå over til at blive egentlige skoleafdelinger, der forbereder til realeksamen, idet den hidtidige almindelige forberedelseseksamen ikke tænkes opretholdt.
I denne forbindelse fremhæves, at lovforslagets formulering giver videre mulighed for centralisering af kommunernes skolevæsen end den gældende lov.
De i undervisningsministerens tidligere forslag optagne regler om adgang for børn til ved afslutningen af det 8. skoleår at indstille sig til en hovedskoleprøve er ikke medtaget i nærværende lovforslag, men i stedet omfatter lovforslaget i § 10 regler om, at der for børn, der går ud af skolen ved undervisningspligtens ophør, altså ved udgangen af det 7. skoleår, eller senere, skal udstedes afgangsbeviser, når forældrene ønsker det. I sådanne afgangsbeviser, der ikke må være resultatet af særlige afgangsprøver i fagene, skal der efter forslaget gives meddelelse om, hvilke fag undervisningen efter det 5. skoleår har omfattet, og om børnenes standpunkt i fagene skrivning, skriftlig og mundtlig dansk og regning samt i to af skolen for hver enkelt klasse eller linje i klassen valgte fag og — for de børn, for hvem det ønskes — tillige i et fremmedsprog. Endelig skal der i afgangsbeviserne gives en samlet udtalelse om vedkommende barns arbejde, standpunkt, flid og opførsel i skolen. Med henblik på afgangsbevisernes anvendelse af elever, der søger optagelse i realafdeling eller i 1. gymnasieklasse ved en anden skole end deres hidtidige, går forslaget i øvrigt ud på, at der i afgangsbeviser for disse elever skal gives en særlig udtalelse om vedkommende elevs egnethed for realafdeling, henholdsvis gymnasium, og at afgangsbeviset skal fremlægges på den skole, hvori optagelse søges.
Realafdelingen består (ifølge § 15) af 4 et-årige klasser (1.-4. realklasse) i tilslutning til 6. skoleår eller 3 et-årige klasser (2.-4. realklasse) i tilslutning til 7. skoleår eller 2 et-årige klasser (3.-4. realklasse) i tilknytning til 8. skoleår. Oprettelse af en 4-årig realafdeling ved en kommunal skole kan kun finde sted, såfremt den pågældende kommune — alene eller ved skoleforbund — har indrettet hovedskoleundervisning for 8. skoleår.
Ifølge lovforslaget er det tanken, at optagelse i realafdelingen normalt ikke skal være afhængig af resultatet af en særlig optagelsesprøve. Der gives dog mulighed for i visse tilfælde at forlange en sådan afholdt (§ 16).
Med hensyn til undervisningspligtens varighed går forslaget ud på, at denne ligesom efter gældende lovgivning skal være 7 år, men forslaget indeholder forskellige regler, der tilsigter at sikre alle børn mulighed for at få undervisning i det 8. skoleår og at lette kommunerne indretningen af sådan undervisning.
Således foreslås det (i § 3), at enhver kommune og ethvert skoleforbund skal have pligt til at indrette hovedskoleundervisning for det 8. skoleår, når der i kommunen, henholdsvis fra vedkommende skoleforbunds område, melder sig mindst 10 elever til undervisningen. Kommuner, der ikke — alene eller gennem skoleforbund — har indrettet hovedskoleundervisning for det 8. skoleår, skal efter nærmere af undervisningsministeren fastsatte regler afholde udgifterne til undervisning og læremidler for de i vedkommende kommune hjemmehørende børn, der i det 8. skoleår følger hovedskoleundervisning i en anden kommunes skole eller følger undervisningen på et kursus af mindst 5 måneders varighed på en i henhold til lov nr. 219 af 11. juni 1954 om ungdomsskoler m. v. anerkendt efterskole eller ungdomskostskole, for efterskolernes og ungdomskostskolernes vedkommende kun dog i det omfang, hvori udgifterne ikke dækkes gennem de i loven om ungdomsundervisning m. v. fastsatte tilskud.
Enhver kommune har pligt til at sørge for vederlagsfri undervisning i en realafdeling for de i kommunen hjemmehørende børn, hvis forældre begærer det, enten således at kommunen — alene eller gennem skoleforbund — indretter en realafdeling, eller således, at kommunen efter nærmere af undervisningsministeren fastsatte regler betaler læremidlerne og undervisningen af børnene i en anden kommunes (skoleforbunds) realafdeling.
Enhver kommune og ethvert skoleforbund, der har indrettet hovedskoleundervisning for det 8. skoleår eller realafdeling, har i det omfang, hvori pladsforholdene tillader det, pligt til i de pågældende klasser at modtage elever med hjemsted i kommuner, der ikke selv — alene eller gennem skoleforbund — har indrettet henholdsvis hovedskoleundervisning for 8. skoleår og realafdeling.
De nævnte regler udvider de gældende bestemmelser herom.
For at skabe et incitament for kommunerne til at samarbejde om indretning af hovedskoleundervisning i det 8. skoleår åbnes der (ved § 46) mulighed for i tilfælde, hvor undervisningen i det 8. skoleår i hovedskolen gennemføres ved centralisering, at forhøje det i lovens § 63 nævnte tilskud til et skolelokale med inventar til indtil det dobbelte.
Dernæst foreslås der givet hjemmel til at yde tilskud fra staten til afbetaling og forrentning af lån, som optages til tilvejebringelse af lokaler til realafdeling i kommuner eller skoleforbund, hvor der ikke hidtil har været kommunal eksamensskole, således at tilskud kan ydes i forhold til højst 9 500 kr. til hvert klasselokale med inventar og højst 10 000 kr. til et lokale til undervisning i naturlære med inventar.
De nævnte bestemmelser vil få særlig betydning for landkommunerne, idet børn fra mindre eller tyndt befolkede landkommuner kan få forbedrede muligheder for at deltage i de nævnte former for undervisning.
Ved 1. behandlingen i folketinget behandledes lovforslaget sammen med det tidligere nævnte forslag til lov om gymnasieskoler og det side 567 omtalte konservative forslag til folketingsbeslutning om ændringer i skolevæsenets ordning.
I sin ordførertale kom Horn (S) bl. a. ind på de forhandlinger, som havde fundet sted om det i den foregående samling fremsatte "midterlinjeforslag", som havde fundet tilslutning hos lærerorganisationerne. Han delte den fra lærerorganisationernes side udtrykte utilfredshed med, at det ikke havde været muligt at opnå politisk enighed om det nævnte forslag, men kunne ikke anerkende de fra lærerside fremførte påstande om, at lærerorganisationerne skulle holdes udenfor. Det ville være i høj grad ønskeligt, om lærerne ville gå ind i et arbejde for at nå et tilfredsstillende resultat inden for de politiske muligheder, der forelå.
Han fandt i øvrigt, at lovforslaget var en naturlig videreførelse af arbejdet med de tidligere fremsatte lovforslag. Det ville give de børn, der ikke skulle læse videre, bedre muligheder end den gældende lov og indeholdt en række bestemmelser af stor værdi. Nævnes kunne således bestemmelserne om det 8. skoleår, den afsvækkelse af eksamenspresset, som lovforslaget ville medføre, og ligestilling af land og by i skolemæssig henseende.
Marius Buhl (V) beskæftigede sig bl. a. med det store pres, der var på eksamensmellemskolen, og det frafald, der skete iblandt denne skoles elever. En udskydelse af den deling af børnene, som nu fandt sted i 11-12 års alderen, ville efter hans opfattelse være en fordel. Landsbyskolen burde hjælpes og kommunerne opfordres til at indføre undervisning i det 8. skoleår. På disse og en række andre punkter rummede lovforslaget så gode muligheder, at han kunne gå ind for et positivt udvalgsarbejde.
Efter Hvidbergs (KF) opfattelse ville lovforslaget medføre en alvorlig forringelse af den bestående skoleordning, idet det afskaffede den udmærkede eksamensmellemskole og medtog alle de vanskeligheder, mangler og fejl, som den nuværende fri mellemskole led af. Han advarede mod at indføre en udelt skole i byerne og opfordrede i øvrigt til at drage lærerne og pædagogerne ind i forhandlingerne.
Jørgen Jørgensen (Lejre) (RV) fandt, at lovforslaget i højere grad end de tidligere fremsatte lovforslag byggede på de realpolitiske muligheder, hvilket bl. a. viste sig i dets bestemmelser om tilskyndelse til et 8. skoleår på frivillig basis. Hvad angik spørgsmålet delt eller udelt skole, anså han en deling af børnene ved det 14. år for det bedste, men erkendte, at lovforslagets deling ved 13 års alderen indeholdt færre usikkerhedsmomenter end den nugældende deling ved 11-12 års alderen. Han betonede, at landsbyskolens krav om ligestilling ikke kunne afvises, og fandt, at lovforslagets regler var et skridt i den rigtige retning.
Alvilda Larsen (DK) betragtede lovforslaget som et væsentligt fremskridt i forhold til de tidligere fremsatte forslag, idet det var et skridt hen imod den fuldkomment udelte skole og fremmede ligestillingen mellem skolen i byen og på landet. Hun beklagede, at det obligatoriske 8. skoleår var opgivet, og ønskede en 8-årig enhedsskole med efterfølgende realskole og gymnasium.
Alfred Jørgensen (DR) fremhævede de fordele, der var ved den nuværende skoleordning. En afhjælpning af skolens mangler og opnåelse af en tiltrængt balance mellem eksamensafdelingen og den eksamensfri skole burde ikke ske ved at bekrige den første, men ved at rette de fejl, der hæftede sig ved den sidste. Tanken om den udelte skole hvilede på den misforståelse, at det var til gavn for de mindre begavede elever at blive undervist sammen med de mere velbegavede. Forholdet var det modsatte, at så ensartede klasser som muligt gav de bedste vilkår for undervisningen.
Uden for ordførernes kreds fremførte Poul Sørensen (KF) en stærk kritik af ministerens fremgangsmåde under det i sidste samling stedfundne udvalgsarbejde, som efter hans opfattelse ikke havde givet medlemmerne rimelige arbejdsvilkår og partierne tilstrækkelig tid til at tage stilling til de foreliggende spørgsmål. Hvad det foreliggende lovforslag angik, mente han, at det ville have en ødelæggende virkning for en god eksamensmellemskole og medføre en forringelse i vilkårene for de elever, der gik i den eksamensfri skole.
Else Zeuthen (RV) udtrykte sin store betænkelighed ved det foreliggende lovforslag og mente ikke, de foregående undersøgelser og overvejelser havde været tilstrækkeligt dybtgående. Hun troede ikke, at en enhedsskole kunne gennemføres på nuværende tidspunkt uden en alvorlig risiko for at sænke standarden for de mere bogligt begavede børn.
Undervisningsministeren imødegik den rejste kritik og tilsagde i øvrigt det kommende udvalg sin bistand.
Det udvalg, hvortil lovforslaget sammen med det nævnte forslag til lov om gymnasieskoler og forslaget til folketingsbeslutning om ændringer i skolevæsenets ordning (af Hvidberg m. fl.) henvistes, nåede ikke at tilendebringe sit arbejde, men afgav en beretning, hvori der redegøres for udvalgets arbejde og for de opnåede resultater.
Det fremgår af beretningen bl. a., at der under drøftelserne af skolens struktur i udvalget fremkom ønske om, at visse punkter kunne blive forhandlet i et af repræsentanter for lærerorganisationerne, repræsentanter for de politiske partier i udvalget og skolesagkyndige embedsmænd nedsat fællesudvalg under ledelse af undervisningsministeren. Efter udvalgets anmodning indbød ministeren herefter de nævnte parter til en række forhandlinger, om hvis forløb ministeren senere til udvalget afgav en i beretningen optrykt redegørelse.
I ministerens redegørelse for de førte forhandlinger hedder det bl. a.:
„Under disse drøftelser har man fra lærerforeningernes side klart tilkendegivet, at man for byskolens vedkommende fortsat anser den nyordning af skolen for den bedste, som var foreslået i det som lovforslag i april og oktober 1955 fremsatte såkaldte midterlinjeforslag, og man fremhævede herunder specielt den betydning, man fra lærerforeningernes side tillægger det for en fremtidig skoleordning, at det 8. skoleår bliver obligatorisk. Fra politisk side blev der som et i forhold til de for folketinget fremsatte lovforslag nyt moment givet udtryk for, at man ville være rede til at drøfte muligheden for en ordning, hvorefter børnene i byskolen (i skoler med mere end 1 klasse pr. årgang) deles allerede fra 6. skoleårs begyndelse, således at delingen skal finde sted ud fra rent pædagogiske hensyn uden at være baseret på nogen prøve og uden at føre til en eksamensmæssig afslutning ved udgangen af det 7. skoleår.
Muligheden af en sådan ordning syntes at bevirke en afgørende tilnærmelse mellem lærerforeningernes synspunkter og den opfattelse af spørgsmålet om skolens fremtidige ordning, som et flertal inden for folketingsudvalget har erklæret sig stemt for."
Angående spørgsmålet om det 8. skoleårs placering i byskolen siges det i ministerens redegørelse:
"Fra lærerorganisationernes side fastholdt man det allerede i midterlinjeforslaget stillede forslag om, at det 8. skoleår placeres som det sidste år i hovedskolen, for så vidt angår de hovedskoleklasser, hvori der gives eleverne den for senere optagelse i eksamensskolen fornødne forberedende undervisning. En sådan ordning vil medføre, at realafdelingen bliver 2-årig med eventuel overgang til gymnasiet efter 1. realklasse. Som begrundelse herfor fremhævede man særligt, at det 8. skoleårs placering i hovedskolen ville fremme elevernes forbliven i skolen i det 8. skoleår, at afgangen i de klasser, der her er tale om, i øvrigt erfaringsmæssigt for langt det overvejende antal børns vedkommende først sker efter det 8. skoleår, og at den foretrukne ordning ville passe direkte, når det 8. skoleår engang bliver obligatorisk.
Den fra det politiske flertals side hævdede opfattelse gik ud på, at det 8. skoleår for de elevers vedkommende, der stiler mod en eksamen, bør indgå som det første skoleår i realafdelingen. Denne vil herved blive 3-årig ligesom på landet. Som begrundelse herfor fremhævedes det navnlig, at afrundingen af undervisningen for alle børn bør falde sammen med undervisningspligtens ophør, således at det undgås, at nogle elever, det være sig en større eller mindre del af det samlede antal elever, fremtidig vil gå ud af skolen uden en sådan afrunding af deres kendskab til f. eks. nyere dansk litteratur, til vor tids Danmarkshistorie, til samfundslæren og — i faget naturhistorie — til mennesket, som er mulig på det gældende alderstrin."
Det fremgår endvidere af redegørelsen, at de i lovforslaget indeholdte muligheder for indretning af en 2-årig realafdeling efter 8. klasse og en 4-årig realafdeling efter 6. klasse efter de førte forhandlinger bør udgå.
Det siges herom i redegørelsen bl. a.:
„Hermed er problemerne om overgangen fra hovedskolen til realafdelingen blevet forenklet i afgørende grad. Efter den af det politiske flertal ønskede ordning skal overgangen ske efter 7. skoleår til 1. realklasse i en 3-årig realafdeling, og andre muligheder vil der ikke være brug for. Tilsvarende vil der også efter den af lærerorganisationerne foretrukne placering af det 8. skoleår som det sidste år i hovedskolen kun blive tale om én overgangsmulighed, nemlig efter 8. skoleår til 1. realklasse i en 2-årig realafdeling. Hvad angår overgangen til gymnasiet, er der enighed om, at overgangen til det 3-årige gymnasium må finde sted efter 9. skoleår, altså efter 2. realklasse i en 3-årig realafdeling og efter 1. realklasse i den af lærerforeningerne foretrukne 2-årige realafdeling."
Redegørelsen beskæftiger sig herefter med spørgsmålet om undervisningens indhold i det 6.-9. skoleår og indeholder skitsemæssige timeplaner for det 8. og 9. skoleår.
I udvalgets beretning er i øvrigt opstillet en række forslag til ændringer, som vil være nødvendige, hvis de ovennævnte synspunkter skal gennemføres.
Om den således skitserede ordning hedder det i udvalgsberetningen:
„Bortset fra nogle detailspørgsmål, som ikke er endeligt færdigbehandlede, f. eks. spørgsmålet om overgangene mellem de forskellige skoleformer, om de private eksamensskolers stilling og om gymnasieskolernes underskole, foreligger der således nu efter disse forhandlinger et forslag til en skoleordning bestående af 7 års folkeskole, som på landet er udelt, men med differentieret undervisning i det 6. og 7. skoleår, medens børnene i byskolen i de to nævnte skoleår ved skoler med mere end 1 klasse pr. årgang uden optagelsesprøve fordeles i klasser efter deres standpunkt, evner og interesser på grundlag af skolens skøn og forældrenes ønsker. I tilslutning hertil dels en frivillig 8. klasse, dels en 3-årig realafdeling med overgang efter 2. realklasse til et 3-årigt gymnasium.
Dette forslag ... kan i princippet tiltrædes af socialdemokratiets, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget."
Et mindretal (det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) har i beretningen afgivet en udtalelse, hvorefter mindretallet ikke kan tilslutte sig den nu foreslåede ordning, lige så lidt som det oprindelige lovforslag.
I mindretalsudtalelsen fremføres en række kritiske bemærkninger, som nærmere begrunder mindretallets stilling til de enkelte spørgsmål.
Mindretallet henviser i øvrigt til det tidligere nævnte, af de konservative fremsatte forslag til beslutning om ændringer i skolevæsenets ordning, som er optrykt i beretningen.