Finanslovforslagets drifts- og anlægsbudget udviste ved fremsættelsen indtægter til beløb 5 003 mill. kr. og udgifter til beløb 4 630 mill. kr., så at der var budgetteret et overskud på 373 mill. kr. Disse beløb ændredes under sagens behandling i folketinget til henholdsvis 5 075 mill. kr., 4 655 mill. kr. og 420 mill. kr., hvorved det anslåede overskud forøgedes med 47 mill. kr.
Ved finanslovforslagets fremsættelse udtalte finansministeren indledningsvis:
„Som bilag til lovforslaget fremlægges samtidig en kort oversigt, som med udgangspunkt i det nu foreliggende statsregnskab giver et samlet overblik over den statsfinansielle stilling i 1955-56 og de vigtigste finansielle dispositioner i dette år. En tilsvarende oversigt blev fremlagt ved, fremsættelsen af den sidste finanslov, og det er mit indtryk, at der både i tinget og offentligheden har været interesse for et sådant supplement til det meget omfattende statsregnskab. Jeg tillægger det også stor betydning, at der nu i kraft af disse oversigter og den tidligere af det økonomiske sekretariat udarbejdede redegørelse for statsfinanserne i efterkrigsårene foreligger et fyldigt materiale til belysning af statens indtægter og udgifter, udlån og gæld gennem en længere årrække.
Jeg skal derfor ikke ved denne lejlighed gå nærmere ind på forholdene i 1955-56; derimod vil jeg tillade mig som baggrund for forslaget til finanslov først at redegøre for den statsfinansielle stilling i indeværende år [1956-57], således som den i øjeblikket tegner sig.
Som det vil erindres, regnedes der under forårets forhandlinger om skatteudskrivningen med, at statens drifts- og anlægsbudget i 1956-57, altså det finansår, vi er i, ville udvise et overskud på omkring 350 mill. kr. Det var også i realiteten det overskud, der blev budgetteret med i den vedtagne finanslov, idet det overskud på små 400 mill. kr., der er anført i finansloven, kun blev nået ved at reducere reserven for tillægsbevillinger med 50 mill. kr. i forventning om senere besparelser. På daværende tidspunkt var dog ingen af disse besparelser gennemført. Tværtimod var forholdet det, at der først på sommeren, da resultatet af forårets lovgivningsarbejde var gjort op, måtte regnes med, at overskuddet var forringet med omkring 100 mill. kr. Forårets lønforhandlinger resulterede således i merudgifter på 60 mill. kr.; endvidere blev formueskatten nedsat, og der blev bevilget øgede tilskud fra udligningsfonden til kommunernes sygehusudgifter. I alt måtte der som følge heraf regnes med merudgifter på næsten 100 mill. kr., hvortil kom omkostningerne ved pristalsreguleringen af lønninger og sociale ydelser som følge af stigningen i julipristallet på omkring 25 mill. kr. Af nye indtægter stod der heroverfor kun de ca. 30 mill. kr., som tekstiltolden kunne ventes at indbringe.
En så stærk forringelse af overskuddet på statsbudgettet måtte forekomme betænkelig og brød stærkt med den hidtidige linje i den økonomiske politik, som jo netop gik ud på gennem en stram finanspolitik at skabe mulighed for at gennemføre de nødvendige investeringer og samtidig påbegynde en forbedring af valutastillingen. Det blev derfor også fra regeringens side tilkendegivet, at man fandt det påkrævet i det mindste at fastholde et overskud for indeværende år på drifts- og anlægsbudgettet på 350 mill. kr. Med henblik herpå er der som bekendt siden sommeren ført stadige forhandlinger om en styrkelse af den finansielle stilling gennem besparelser. Resultatet af disse drøftelser er blevet en forøgelse af overskuddet med 60-70 mill. kr., hvoraf de 50 mill. kr. vedrører forsvarsbudgettet. Besparelserne på de civile budgetter, som overvejende er gennemført administrativt, er noget mindre end oprindelig påtænkt, idet navnlig forslagene om forhøjelse af posttaksterne, af arbejdsgivernes bidrag til arbejdsløshedsudgifterne og af ydelserne på de ældre boligstøttelån, som i alt for resten af indeværende år var anslået til omkring 30 mill. kr., ikke er gennemført. Selv om de besparelser, som er gennemført, ligesom dem, den forrige regering gennemførte, synes beskedne i forhold til statsbudgettets samlede udgifter, bør deres betydning dog ikke undervurderes. Der indgår jo i statsudgifterne meget store beløb til formål, som ingen ønsker beskåret, navnlig hovedmassen af udgifterne på socialministeriets og undervisningsministeriets budget. Det har også stor værdi, at både styrelserne, bevillingsmyndighederne og offentligheden til stadighed har opmærksomheden henvendt på at opnå lavest mulige udgifter.
Med besparelser af størrelsen 60-70 mill. kr. skulle der således kunne påregnes et overskud på noget over 300 mill. kr. Ved den revision af overslaget over statens indtægter og udgifter, som foretages i forbindelse med fremsættelsen af finanslovforslaget, er man dog nået til et noget gunstigere resultat, således at overskuddet nu kan anslås til omkring 375 mill. kr. Dette skyldes navnlig, at provenuet af indkomstskatten efter de nu foreliggende oplysninger om skatteudskrivningen må ventes at indbringe omkring 60 mill. kr. mere end anslået i foråret. Endvidere tyder regnskaberne for første halvår på, at statsbanernes økonomi har udviklet sig noget gunstigere end påregnet. Jeg vil dog fremhæve, at også dette overslag over statsbudgettet er behæftet med usikkerhed; der er en række betydelige indtægts- og udgiftsposter, som kun lader sig bedømme med tilnærmelse på dette tidspunkt, hvor der stort set kun foreligger oplysninger for den første halvdel af finansåret."
Finansministeren omtalte derefter en række hovedposter på det løbende budget og kom senere ind på budgettet for 1957-58, hvis tal måtte tages med et vist forbehold som følge af den uro, som prægede verdenssituationen.
Ud fra de forudsætninger, der var lagt til grund ved budgetteringen, kunne udsigterne for 1957-58 karakteriseres som nogenlunde tilfredsstillende, set fra et snævert statsfinansielt synspunkt. Budgetpolitikken måtte imidlertid ikke vurderes isoleret, men ses i relation til den samlede økonomiske udvikling. Der var i denne forbindelse navnlig to forhold, som ministeren ønskede at fremhæve. „For det første må det tages i betragtning, at det også for 1957-58 er forudsat, at statens civile anlægsudgifter er søgt holdt inden for meget snævre grænser. Man kan naturligvis altid i et kortere tidsrum holde igen på anlægsudgifterne ved en udsættelse af forskellige arbejder. Det må imidlertid stå klart, at det næppe i længden er muligt inden for et anlægsprogram af den nuværende størrelse at skaffe plads til de omfattende produktive investeringer, som det er nødvendigt at gennemføre i de kommende år. Jeg tænker her bl. a. på udbygningen af vore trafikanlæg, atomenergiprogrammet og byggearbejderne i forbindelse med en udvidelse af vor højere uddannelse og forskning. Det drejer sig her om investeringsopgaver, som er af den største betydning for den fortsatte økonomiske udvikling her i landet, og som der fra alle sider er enighed om at staten må løse.
For det andet må der lægges den største vægt på, at også de produktive investeringer i det private erhvervsliv får de bedst mulige vilkår. Jeg vil fremhæve, at hvis den nuværende finanspolitik for tiden kan siges at være tilstrækkelig, så er det kun, fordi der samtidig føres en meget tilbageholdende kreditpolitik, som har virket bremsende på erhvervslivets udvikling. Jeg må derfor tillægge det den største betydning, at vi i det kommende års budgetpolitik kan fastholde den hovedlinje, at statens behov for salg af obligationer holdes inden for den grænse, der sættes af indfrielserne af ældre statslån. Dette forudsætter, at den nuværende skatte- og afgiftslovgivning videreføres uændret, samtidig med at der i årets løb må tilvejebringes enighed om dækningen af de merudgifter til gennemførelse af folkepensionen, som kan påregnes i 1958-59."
Ved finanslovforslagets 1. behandling talte foruden de finanspolitiske ordførere i alt 25 medlemmer samt de fleste af ministrene.
Efter at forslaget var overgået til 2. behandling, henvistes det til finansudvalget, hvis enstemmige betænkning indledes således:
„Udvalget har gennemgået finanslovforslagets enkelte paragraffer. Der er stillet en række skriftlige spørgsmål til ministrene; de væsentligste af spørgsmålene og svarene herpå er opført under de respektive paragraffer.
Endvidere er der afholdt en del samråd med ministrene. Disse samrådsspørgsmål er ligeledes nævnt under de respektive paragraffer.
De af ministrene foreslåede ændringer vil blive stillet som ændringsforslag til forslagets 3. behandling."
Ved 2. behandling havde foruden udvalgets ordfører kun 2 medlemmer ordet, idet der ikke var stillet ændringsforslag.
Mellem 2. og 3. behandling afgav finansudvalget en tillægsbetænkning, hvis indledning indeholder følgende oplysninger:
„Finansudvalget har, siden betænkning blev afgivet, haft samråd med udenrigsministeren, finansministeren, indenrigsministeren, undervisningsministeren, kirkeministeren, ministeren for handel, industri og søfart, ministeren for offentlige arbejder og forsvarsministeren.
Der er stillet i alt 421 ændringsforslag.
Ændringsforslagene under nr. 1-336, 338-358, 360-404 og 406-421 er stillet af ministrene og tiltrådt af hele udvalget.
Ændringsforslaget under nr. 359 til § 27 I. 3. Anlæg af et jernbanefærgeleje i Hirtshals havn, er stillet af ministeren for offentlige arbejder og tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af det konservative folkepartis medlemmer, Poul Claussen, Tesdorpf og Thestrup).
Ændringsforslaget under nr. 405 til § 30 I. C. I. B. d. 7. Lån til oprettelse og supplering af mindre landbrug m. m. i henhold til statshusmandsloven, er stillet af landbrugsministeren og tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af det konservative folkepartis medlemmer, Poul Claussen, Tesdorpf og Thestrup).
Ændringsforslaget under nr. 337, tekstanmærkning til § 21 (om besparelser inden for forsvaret), er stillet af forsvarsministeren og tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af Thorkil Kristensen og det konservative folkepartis medlemmer, Poul Claussen, Tesdorpf og Thestrup)."
Uden for betænkningen var fra kommunistisk side stillet 3 ændringsforslag om forbedring af de værnepligtige meniges forhold og om nedsættelse af den militære tjenestetid til 12 måneder for værnepligtige ved våbenarter, der tidligere har haft sådan eller kortere tjenestetid.
Ved 3. behandling udspandt der sig en debat om ændringsforslagene, som derpå sattes til afstemning efter en omdelt fortegnelse, hvori ændringsforslagene var ordnet efter ministerier. Resultatet blev, at samtlige i tillægsbetænkningen optagne ændringsforslag vedtoges, mens de kommunistiske ændringsforslag forkastedes.
I den afsluttende debat, som fandt sted dagen efter, deltog foruden ordføreren kun 4 medlemmer og 2 ministre.
Ved afstemningen vedtoges lovforslaget med 114 stemmer mod 8 (DK), idet 6 medlemmer (DR) afholdt sig fra at stemme.