På forespørgernes vegne begrundede Alfred Jensen (DK) forespørgslen ved nærmere at påpege den stigning i arbejdsløsheden, der på en række områder havde fundet sted. Han udtalte bl. a.:
„Da regeringen i 1954-55 som foranstaltninger mod valutakrisen fik gennemført kreditstramning, nedskæring af købekraften, begrænsning af den offentlige anlægsvirksomhed og reduktion af boligstøtten, stillede den i udsigt, at den ved nedskæringerne overflødiggjorte arbejdskraft ville blive opsuget af eksporterhvervene. Ledighedstallene taler imidlertid et andet sprog. Som allerede nævnt steg ledigheden; arbejdsløsheden var i 1956 omtrent 40 pct. højere end i 1954. Det betyder, at de med så megen dygtighed fremkaldte forhåbninger om beskæftigelse ikke er gået i opfyldelse. Industrien har ikke kunnet øge beskæftigelsen. Efter statistisk departements opgørelse faldt industriens indekstal for beskæftigelse fra 106 i 1954 til 105 i 1955 og helt ned til 101 i 1956. Det betyder, at selv i eksporterhvervene er der opstået en permanent arbejdsløshed, ikke alene for landarbejderne, men også for arbejderne i eksporterhvervene inden for industriens område. Byggefagene er dog hårdest ramt. Medens gennemsnitsledigheden her i 1953 udgjorde 9 pct., var den i 1955 oppe på 13 pct., og den er endda steget siden. Murerfaget alene havde sidste år en ledighedsprocent på op mod 17, og i dag, i denne milde vinter, noterer man for hele landet en arbejdsledighed for murerne på 36 pct., og det skønt der er stor mangel på boliger. Selv om der er en sådan mangel på boliger, er udsigterne for beskæftigelse ved byggeriet alt andet end lyse. Ifølge forliget af 1955 skal det samlede statslånsbeløb for 1957-58 skæres yderligere 15 mill. kr. ned, så der kun bliver 300 mill. kr. til rådighed mod 315 mill. kr. i indeværende år og 335 mill. kr. forrige år. Når stigningen i byggeomkostningerne tages i betragtning, betyder det en stor nedgang i boligbyggeriet. Omkostningerne er opgjort til at ligge 24 points højere end i januar 1954, d. v. s. en stigning på omkring 9 pct. Udsigterne til at komme i arbejde for dem, der er vant til at være beskæftiget ved byggeriet, er altså meget små, og i en række kommuner landet over, ikke mindst landkommuner, er man klar over, at det bliver småt med beskæftigelse i denne sommer. ... "
Det var derfor, man ønskede klarhed over, hvad regeringen agtede at gøre for at skaffe beskæftigelse til de mange arbejdsløse.
I sin svartale pegede økonomi- og arbejdsministeren på, at beskæftigelsen havde været noget bedre i vinteren 1956-57 end i vinteren 1955-56. „Jeg er", fortsatte ministeren, „naturligvis helt på det rene med, at en stor del af denne forbedring skyldes det mildere vinterklima, men når man på den anden side ser, hvordan der for alle vintermånederne igennem er en bedre beskæftigelse i år end i fjor, og at der ikke uge for uge har været et mildere klima i år end sidste år, giver det nok grund til at tro, at der ved siden af den forbedring, der er indtruffet på grund af klimaforholdene, også gør sig en vis reel beskæftigelsesmæssig forbedring gældende, som det naturligvis netop i disse sæsonbetonede måneder er meget svært at måle konkret.
En arbejdsløshed, der år for år siden 1945 har svinget omkring en halv snes procent i årsgennemsnit, er imidlertid en alt for stor arbejdsløshed. Man kan naturligvis sammenligne med ledighedsforholdene i 1930erne eller i 1920erne og konstatere, at beskæftigelsen nu og i alle efterkrigsårene har været væsentlig bedre end i 1930erne og i 1920erne. Man kan konstatere, at den arbejdsløshed, vi kendte dengang, vel var omkring dobbelt så stor året igennem som den, vi har nu, men det er kun en ringe trøst. Man må fastslå, at de ledighedsforhold, vi kender, svingende omkring et årsgennemsnit på en halv snes procent, er en væsentlig større ledighed, end man har i vore nabolande, og en væsentlig større ledighed, end vi her i landet kan tolerere. Denne ledighed føles så meget desto værre, som den er meget ulige fordelt over fagene og ulige fordelt over landets forskellige geografiske områder.
Jeg har søgt at få nogle tal frem, der belyser, i hvor høj grad det er arbejdsmændene, der rammes af arbejdsløsheden, og som samtidig viser, at det især er én bestemt kategori af arbejdsmænd, der rammes meget hårdt af disse arbejdsløshedsforhold. Det er specielt de arbejdsmænd, der er beskæftiget ved udendørsarbejde, ved jordarbejder, vejarbejder, landbrugsarbejder, dræningsarbejder o. s. v., som i særlig høj grad er udsat for arbejdsløshedsrisiko."
Efter nærmere at have uddybet dette omtalte ministeren den udvikling i retning af større industrialisering, som var i gang, og som allerede havde muliggjort en betydelig forøgelse af industrieksporten. Yderligere var der truffet en lang række foranstaltninger, som tog sigte på at nedbringe ledigheden. Det drejede sig bl. a. om særlige foranstaltninger til fordel for de såkaldte arbejdsløshedsøer, om foranstaltninger til forbedring af lærlingeuddannelsen og til smidiggørelse af den faglige uddannelse, om udvidet adgang for ufaglærte til erhvervsuddannelse, om støtte til landvindingsarbejder og til grundforbedringsarbejder og om iværksættelse af arbejder i henhold til beskæftigelsesloven m. v.
Der fulgte derpå en meningsudveksling mellem ordføreren og ministeren om forskellige af de spørgsmål, som havde været berørt. Andre deltog ikke i forhandlingen.