Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

„Da der ved den pr. 1. september 1956 foretagne 11. almindelige vurdering af landets faste ejendomme må antages at ville ske en sådan forhøjelse af ejendomsværdierne, at dette vil få højst uheldige virkninger af beskatningsmæssig art for ejerne af fast ejendom, beslutter folketinget at opfordre regeringen til at fremsætte forslag til lovgivningsforanstaltninger m. v., der kan neutralisere disse virkninger, herunder

at der ved fremsættelsen af forslag til lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten for skatteåret 1957-58 foreslås en forhøjelse af det hidtidige skattefri minimum for formuer samt en dertil knyttet ændring af promillesatserne,

at der ved fremsættelsen af forslag til lov om ændring i lov nr. 188 af 20. maj 1933 om kommunale ejendomsskatter gives købstadkommunerne adgang til at foretage en til stigningen i ejendomsværdierne svarende nedsættelse af beskatnings- promillerne,

at der ved fremsættelsen af forslag til lov om ændringer i lov nr. 352 af 7. august 1922 om beskatning til staten af faste ejendomme med senere ændringer samt i lov nr. 188 af 20. maj 1933 om kommunale ejendomsskatter foreslås dels en sådan forhøjelse af de skattefri fradrag pr. ejendom og pr. lejlighed, dels en sådan nedsættelse af de promiller, hvormed ejendomsskylden og grundskylden til staten udredes, at der ikke som følge af de forhøjede ansættelser for den enkelte „ ejendom vil kunne ske nogen stigning i ejendomsskatterne eller nogen forrykkelse af forholdet mellem skatterne på jorden og skatterne på bygninger.

Folketinget opfordrer samtidig socialministeren til på grundlag af § 6, stk. 2, i lov om folkeforsikring

at ændre de i socialministeriets bekendtgørelse af 25. februar 1955 fastsatte formuegrænser således, at forhøjelser af ejendomsskylden ikke medfører, at de personer, der ifølge de nugældende regler er berettiget til at være nydende medlem af en sygekasse, mister denne ret.

Endelig opfordres finansministeren til at henstille til ligningsrådet,

at niveauet for den fremtidige beregning af lejeindtægten af bolig i eget enfamilieshus fastlægges således, at det ikke hæves mere, end at det gennemsnitligt kommer til at svare til stigningen i henhold til den til enhver tid gældende lejelovgivning."

Ved forslagets 1. behandling, der foretoges sammen med 1. behandling af forslag til lov om ændring i lov nr. 179 af 23. juni 1956 om vurdering af landets faste ejendomme m. fl. lovforslag, udtalte finansministeren, at han allerede under folketingets åbningsdebat havde givet udtryk for sit og regeringens syn på de i dette forslag til folketingsbeslutning omhandlede problemer. Han fandt det således rimeligt ved fremsættelsen af forslaget til udskrivningslov for skatteåret 1957-58 at foreslå en ajourføring af grænsen for formueskattepligtens indtræden.

Hvad angik kravene om fremsættelse af lovforslag om ændringer i de gældende bestemmelser vedrørende ejendomsbeskatningen til staten og kommunerne, anførte ministeren videre, at regeringen havde tilkendegivet, hvorledes den mente der burde reageres på de højere ejendomsskyldvurderinger, ved at fremsætte forslag til lov om ændring i lov nr. 179 af 23. juni 1956 om vurdering af landets faste ejendomme og forslag til lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme.

Vedrørende reglerne for fastsættelse af formuegrænserne for medlemskab i sygekasserne oplyste ministeren, at man i socialministeriet allerede var i gang med overvejelser angående dette spørgsmål.

Angående den i forslaget foreslåede opfordring fil ministeren om at henstille til ligningsrådet, at niveauet for den fremtidige beregning af lejeindtægten af bolig i eget enfamiliehus fastlægges således, at det ikke hæves mere, end at det gennemsnitligt kommer til at svare til stigningen i henhold til den til enhver tid gældende lejelovgivning, erklærede finansministeren, at i det omfang, hvori der kunne tages dette hensyn inden for den bestående lovgivning, havde han ikke noget imod at foretage en sådan henstilling til ligningsrådet.

Holger Eriksen (S) var stærkt kritisk indstillet over for forslagets enkelte punkter og fandt ikke, at der var ret meget positivt at hente deri.

Thorkil Kristensen (V) fremhævede, at man ved dette forslag søgte på et bredere grundlag at modvirke den nye ejendomsskyld- vurderings indvirken på ejendomsbeskatningen. I modsætning hertil søgte regeringen ved sine forslag alene at begrænse modforanstaltningerne til at gælde for vurderingens virkninger på bygningsskat- terne, hvorved der især for amts- og sognekommunernes vedkommende ville ske en overvæltning på grundværdibeskatningen, hvilket man måtte finde principielt urigtigt.

Jørgen Jørgensen (Ullerup) (KF) udtalte:

„Det afgørende for os er, at i en situation, hvor vi beskæftiger os med en omfattende ændring af landets skatteteknik, af beskatningen til stat og kommune af fast ejendom, er det forkert at lade en på tidspunktet tilfældig handling, nemlig vurderingen til ejendomsskyld, spille en aldeles afgørende rolle, således at værdierne forskubbes på en måde, som det ikke ville have været tilfældet, hvis denne vurdering ikke netop da var kommet ind i billedet. Det, vi tilsigtede, var en stabilisering af den tilstand, der var til stede, før vi fik ejendomsskyldvurderingen ind i billedet."

Axel Sørensen (RV) erklærede, at forslaget tilsigtede også at neutralisere vurderingens virkninger med hensyn til grundværdibeskatningen og herved fraveg den almindelige tendens i ejendomsbeskatningen, hvilket hans parti ikke kunne medvirke til.

Alfred Jensen (DK) var tilfreds med, at nogle af de berørte spørgsmål ville blive genstand for behandling i et udvalg, men nærede dog også store betænkeligheder, mens Oluf Pedersen (DR) afviste såvel forslaget som de anførte argumenter.

Forslaget henvistes til behandling i et udvalg, der den 10. april afgav en beretning, hvori man anførte følgende:

„Straks efter udvalgets nedsættelse påbegyndtes en forhandling om de problemer, der for ejerne af fast ejendom var fremkommet som følge af den konstaterede stigning i ejendomsværdierne ved gennemførelsen af 11. almindelige vurdering pr. 1. september 1956, og en drøftelse af de i de to under I og II anførte forslag [forslag til lov. om ændring i lov nr. 179 af 23. juni 1956 om vurdering af landets faste ejendomme og forslag til folketingsbeslutning om foranstaltninger i anledning af 11. almindelige vurdering] indeholdte muligheder for at forhindre, at de forhøjede ansættelser skulle omsætte sig i forøgede bygningsskatter.

Resultatet af udvalgets forhandlinger herom blev, at finansministeren og indenrigsministeren fremsatte henholdsvis forslag til lov om fiksering af ejendomsskyld til staten og forslag til lov om ændring af lov om kommunale ejendomsskatter,

Efter at folketinget havde vedtaget disse lovforslag, betragtede udvalget sit arbejde med det under II anførte forslag til folketingsbeslutning som afsluttet."