Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

„Folketinget beslutter at opfordre regeringen til at fremsætte lovforslag tilsigtende årligt at overføre et beløb fra vejfonden til amtskommuner samt til by- og sognekommuner i forhold til disses særlige omkostninger som følge af færdselsulykker forårsaget ved motorkørsel, navnlig med henblik på sygehusenes udgifter."

Ved fremsættelsen af forslaget pegede A. C. Normann (RV) som ordfører for forslagsstillerne på, at man ikke havde foreslået alle færdselsulykker inddraget under ordningen. „Forslagsstillerne har ment, at man i særlig grad måtte have opmærksomheden henvendt på de ikke så få sygehuse, der i kraft af deres beliggenhed i nærheden af et vejnet med en særlig intensiv trafik er nødt til at modtage et særlig stort antal trafikantpatienter.

Man kan jo diskutere, om det ville være rimeligt at lade vejfonden yde et almindeligt tilskud svarende til, hvad trafikulykkerne koster de offentlige kasser i det hele taget. Den tanke har jeg for min del sympati for, men det må jo her tages i betragtning, at en del af færdselsulykkerne hidrører fra fodgængere, cyklister og heste- og traktorkøretøjer, der ikke har bidraget til vejfondens store formuedannelse. Dette og andre forhold kunne måske tale for, at man ikke går videre foreløbig end til at lette byrderne for de sygehuse, som har haft en større part end andre sygehuse i de byrder, der er en følge af færdselsulykkerne, bl. a. fordi de pågældende sygehuse har en beliggenhed ved gennemkørselsveje og andre steder, som medfører indlæggelse af et særlig stort antal udenamtspatienter."

Indenrigsministeren gav ved 1. behandling udtryk for, at det rejste problem efter hans opfattelse næppe var så stort, at en særlig lovgivning herom kunne anses for påkrævet. Han kunne dog oplyse, at spørgsmålet om trafikulykkernes antal og betydning for sygehusene for tiden var genstand for en omfattende undersøgelse flere steder, og at han fulgte disse undersøgelser med opmærksomhed. Såfremt resultatet skulle vise, at der er særlige problemer, vil jeg naturligvis tage spørgsmålet op til en nærmere overvejelse. Og da jeg er bekendt med, at spørgsmålet også har været fremført og behandlet i det udvalg, der var nedsat angående det forslag til lov om tilskud til offentlige veje, som var til behandling i forrige samling, og som formentlig vil blive genfremsat i denne, vil jeg synes, at man burde afvente resultatet af disse forhandlinger, før man tager endelig stilling, og det giver mig anledning til at henstille til forslagsstillerne at tage deres forslag til folketingsbeslutning tilbage."

I overensstemmelse hermed udtalte Kai Jensen (S) om forslaget: For mig ser det ud, som om ideen til det forslag til folketingsbeslutning, som vi behandler her, er hentet i det udvalg, som i sidste samling behandlede lovforslaget om tilskud til de offentlige veje. Spørgsmålet blev rejst og i nogen grad gennemdrøftet i udvalget, og man var inde på tanker af samme art, som de ærede forslagsstillere her gør sig til talsmænd for, men udvalget nåede ikke at færdigbehandle lovforslaget. Har jeg forstået den høje regering rigtigt, vil vi kunne forvente et lovforslag om tilskud til offentlige veje genfremsat i den allernærmeste fremtid, og det forekommer mig rigtigt, at man i det kommende udvalg, som skal se på samtlige forhold vedrørende motorpengenes anvendelse, fortsætter overvejelserne, og forhåbentlig finder man så frem til en samlet løsning af alle de problemer, som står i forbindelse med motorpengenes anvendelse. Det først omtalte udvalg har allerede i sidste samling indhentet en lang række oplysninger, og flere er undervejs.

Alt taget i betragtning synes jeg ligesom den højtærede indenrigsminister, at de ærede forslagsstillere uden nogen risiko vil kunne tage det foreliggende forslag tilbage og overgive spørgsmålet til behandling i det udvalg, som får med tilskuddene til offentlige veje at gøre.

Thisted Knudsen (V) fandt det derimod meget ønskeligt, at sagen snarest muligt blev taget op til løsning, og kunne ganske tiltræde de synspunkter, som var blevet gjort gældende ved fremsættelsen af forslaget.

Gottschalck-Hansen (KF) ville gerne være med i arbejdet på en løsning af det foreliggende problem, men ville af principielle grunde foretrække, at det skete på forsikringsmæssig basis.

Lynnerup Nielsen (DK) tilsagde forslaget sit partis støtte, mens Oluf Pedersen (DR) mente, at forslagsstillerne burde præcisere deres stilling til sagen ved at fremsætte et lovforslag, hvis ministeren ikke selv fandt anledning dertil.

Det folketingsudvalg, der fik forslaget til behandling, afgav ikke betænkning.