Ved loven foretages nogle ændringer i tipsloven (lov nr. 278 af 9. juni 1948 som ændret ved lov nr. 230 af 27. maj 1950, lov nr. 216 af 7. juni 1952 og senere lov nr. 80 af 28. marts 1956), hvis § 7, stk. 1 og 2, havde følgende ordlyd:

"Stk. 1. Det overskud, der fremkommer efter udredelsen af statsafgiften, gevinsterne og udgifterne til administration, afskrivning, henlæggelser m. v. samt dividende, skal anvendes dels til idrættens fremme, dels til støtte af ungdommens friluftsliv og dels til kulturelle, velgørende eller andre almennyttige formål efter nedenstående indbyrdes fordeling:

Udgør overskuddet til og med 1 mill. kr., tilfalder det fuldtud idrætsformål. Af beløb på over 1 mill. kr. og til og med 2 mill. kr. tilfalder 80 pct. idrætsformål. Af beløb på over 2 mill. kr. og til og med 3 mill. kr. tilfalder 60 pct. idrætsformål. Af beløb på over 3 mill. kr. og til og med 4 mill. kr. tilfalder 30 pct. idrætsformål. Af beløb herudover tilfalder 10 pct. idrætsformål. Såfremt restoverskuddet ikke overstiger 5 mill. kr., anvendes halvdelen af restoverskuddet til formål af almen kulturel karakter, herunder til unge kunstnere og videnskabsmænd, medens halvdelen anvendes til støtte af ungdommens friluftsliv og til velgørende eller andre almennyttige formål. Overstiger restoverskuddet 5 mill. kr., indgår den overskydende del af restoverskuddet i en fond, hvis midler stilles til rådighed som studielån eller legater til ubemidlede dygtige og evnerige unge, der søger uddannelse ved læreanstalter og fagskoler. De nærmere regler for forvaltningen af fonden samt studielånenes og legaternes tildeling fastsættes ved særlig lov.

Stk. 2. Af det beløb, der skal anvendes til idrættens fremme, tilfalder 50 pct. „Dansk Idræts-Forbund", 20 pct. „De danske Skytte-, Gymnastik og Idrætsforeninger"s skytteafdeling og 20 pct. idræts- og gymnastikarbejdet indenfor „De danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger" og „De danske Gymnastikforeninger", fordelt efter antallet af voksne aktive medlemmer i de to foreninger.

For restbeløbets vedkommende træffer indenrigsministeren med godkendelse af folketingets finansudvalg afgørelse om størrelsen af det beløb, der i de enkelte år skal anvendes, og om dette beløbs nærmere fordeling. De førnævnte idrætsorganisationer er ikke udelukket fra også at deltage i denne fordeling. Såfremt en af de nævnte idrætsorganisationer ikke ønsker at modtage nogen andel af overskuddet fra tipningen, tilfalder denne andel statskassen. På finansloven for det pågældende finansår bevilges der den pågældende organisation et beløb, der står i et rimeligt forhold til de beløb, andre idrætsorganisationer af tilsvarende karakter modtager gennem deres andel i tipningsaktieselskabets overskud".

I sin oprindelige form gik lovforslaget ud på, at § 7, stk. 1, 2. led, 1.-5. punktum, skulle affattes således:

„Udgør overskuddet til og med 3 mill. kr., tilfalder det fuldtud idrætsformål. Overstiger overskuddet 3 mill. kr., tilfalder halvdelen, dog mindst 3 mill. kr., idrætsformål."

Formålet hermed var at sikre idrætten en større andel i tipsmidlerne.

Til belysning af den foreslåede nye fordelingsregels virkninger anføres i bemærkningerne til lovforslaget:

„Ifølge Dansk Tipstjenestes beretning og regnskab for regnskabsåret 1. juli 1954-30. juni 1955 udgør det samlede overskud til fordeling 8 610 501 kr. 22 øre, hvoraf der efter den gældende lov tilkommer idrætten 3 161 050 kr. 12 øre. Hvis fordelingen af nævnte overskudsbeløb fandt sted efter nærværende lovforslags regler, ville der tilkomme idrætten 4 305 250 kr. 61 øre eller 1 144 200 kr. 49 øre mere end efter de nugældende regler."

Ved fremsættelsen af lovforslaget udtalte forslagsstilleren bl. a.:

„Da tipsloven blev vedtaget i 1948, var det hensynet til idrætten, der bevirkede lovens gennemførelse, men også modstanderne af tipningen ønskede at støtte idrætten og foreslog statsbevillinger dertil. Jeg ser ingen grund til at genoptage den diskussion for og imod tipning, der dengang fandt sted, og hvori jeg jo ikke selv havde lejlighed til at deltage. Min begrundelse for at fremsætte forslag om ændring i denne lov er alene interessen for idrættens vilkår her i landet. Derfor kan jeg kun glæde mig over, at både tilhængere og modstandere af tipning dengang ønskede at støtte idrætten, og at dette ønske var begrundelsen for lovens tilblivelse.

Jeg synes også, det i denne forbindelse bør nævnes, at det ærede medlem hr. Thorkil Kristensen, da han som finansminister fremsatte det første lovforslag om tipning i 1947, i sin fremsættelsestale regnede med, at ca. to trediedele af overskuddet ville gå til idrætsformål. Når dette ikke er blevet tilfældet, skyldes det, at omsætningen er blevet større, end man dengang regnede med, men idrætten har ikke haft større glæde af denne stigning, dens andel er alligevel ikke blevet væsentligt større end de dengang anslåede ca. 3 mill. kr. De nuværende fordelingsregler har således bevirket, at idrætten, der medvirker til at skaffe penge tilveje, ikke kan få mere trods den skete værdiforringelse."

Den foreslåede bestemmelse om, at et overskud på 3 mill. kr. fuldtud skulle tilfalde idrætsformål, ville efter forslagsstillerens opfattelse ikke få nogen reel betydning, da overskuddet måtte antages altid at blive af en sådan størrelse, at bestemmelsen om, at idrætten skulle have 50 pct. af overskuddet, ville træde i funktion. Han havde blot ønsket at give idrætten en fortrinsstilling til de første penge, ligesom den nuværende lov sikrer idrætten 2,7 mill. kr. af de første 4 mill. kr. „I fordelingen mellem idræts-, gymnastik- og skytteforeninger er der ikke foretaget nogen ændring, og jeg har ligeledes undladt at stille forslag til ændring af fordelingen af de midler, der går til andre formål end idrætsformål, men jeg går ud fra, at hensynet til „Ungdommens uddannelsesfond" kan bevirke en sådan ændring. De konkrete opgaver udenfor idrætten, der er nævnt i den nuværende lov: støtte til unge kunstnere og videnskabsmænd, til friluftslivet og til' „Ungdommens uddannelsesfond", mener jeg fortsat kan og bør varetages på grundlag af den del af tipsmidlerne, der ikke skal gå til idrætsformål. Der er her i et vist omfang tale om stående bevillinger, der kan opretholdes. Jeg synes iøvrigt, at en placering af „Ungdommens uddannelsesfond" på linie med disse øvrige bevillinger bør overvejes. Når jeg ikke har foreslået nogen ændring, skyldes det, at en nærmere drøftelse på grundlag af de hidtidige uddelinger er nødvendig. Jeg håber derfor, at et udvalg vil blive nedsat til at overveje dette spørgsmål.

Den nedskæring af bevillingerne, der skal ske ifølge mit forslag, må ramme nye ansøgninger om eengangstilskud. Det er jo efterhånden ikke så lidt, der er blevet støttet med tipstjenestens midler. Det ligger mig fjernt at rette nogen kritik imod finansudvalgets hidtidige uddelinger, hvor midlerne har været til rådighed; men der kan ikke være nogen tvivl om, at flere har fået andel i tipsmidlerne, end det oprindeligt var tanken."

Finansministeren ville gerne forhandle om lovforslaget i et udvalg, men rettede nogle indvendinger mod det i den form, det havde ved fremsættelsen.

„Jeg forstår godt", udtalte ministeren, „det sikkert ret udbredte ønske om, at idrætten skulle have noget større tilskud af tipsmidlerne. Jeg må måske have lov at nævne, hvad jeg før har sagt, at jeg tror, der i dag faktisk ydes mere til idrætten af tipsmidlerne, end man egentlig havde forestillet sig, da man gennemførte loven om tipning. Jeg mener også, at skal man i et udvalg, hvad jeg går ud fra, tale om denne sag, må vi dér drøfte, hvor meget der ydes af dem, der udøver idræt. Endelig kan det vel være rimeligt at se lidt på, hvorledes man fordeler de penge, der går til idrætsformål, for derigennem at få et indtryk af, hvor meget der er brug for på de forskellige områder.

Den ærede forslagsstiller nævnte i fremsættelsestalen, at den ændrede fordeling, han har stillet forslag om, kunne gennemføres, uden at det kostede noget. Jeg ved engentlig ikke, hvad den ærede forslagsstiller bygger dette på. Jeg kan f. eks. nævne, at hvis „Ungdommens uddannelsesfond" ikke får det beløb på ½ mill. kr., som fondet fik i regnskabsåret 1954-55, skal det have det fra staten, idet uddannelsesfondet i alle tilfælde skal have 6½ mill. kr. Får uddannelsesfondet ikke den halve million kroner fra tipsmidlerne, skal der en øget statsbevilling til, og det vil i alt fald koste ½ mill. kr.

Man kan heller ikke uden videre gå ud fra, at de penge, der bliver færre til andre formål, kan spares; jeg tror, at der blandt disse formål må være nogle, der alligevel må søge midler fra staten, og så må disse ydes over statskassen.

Skal der foretages en ændring — og det må vi jo se på, når sagen skal drøftes — er jeg heller ikke sikker på, at skalaen skal se ud, som det ærede medlem har foreslået. Jeg ville tro, at man i højere grad skulle sigte mod en skala, der gjorde idrætten interesseret i, at der blev så stort et beløb som muligt at uddele af tipsfondets midler. I det hele taget kan jeg sige, at jeg fremfor at støtte idrætten mere ved at tage pengene fra andre formål ville foretrække, at man drøftede muligheden for at få et større beløb til fordeling, altså muligheden for at gøre det mere tiltrækkende at deltage i tipning. Det er oplyst overfor mig, at man fra tipsselskabets side har forskellige forslag, som man, hvis de blev gennemført, mener vil øge interessen for at deltage i tipningen; så ville der blive større overskud at fordele, og så ville idrætten kunne få mere — hvad mange jo har ønske om — uden at man tog pengene fra andre formål.

Efter en indgående 1. behandling henvistes lovforslaget til behandling i et udvalg. Dettes arbejde med sagen resulterede i, at den foreslåede ændring af tipslovens fordelingsregler erstattedes af følgende ændringer, som var foreslået af finansministeren og tiltrådt af et flertal:

Til § 7.

Stk. 1, 2. led, affattes således:

„Udgør overskuddet til og med 3,5 mill. kr., tilfalder heraf 3 250 000 kr. idrætsformål, medens resten indgår i den ved lov nr. 217 af 7. juni 1952, jfr. lov nr. 171 af 24. maj 1955, oprettede „Ungdommens uddannelsesfond". Af beløb over 3,5 mill. kr. og indtil 10 mill. kr. tilfalder 15 pct. idrætsformål, 40 pct. anvendes til formål af almen kulturel karakter, herunder til unge kunstnere og videnskabsmænd, 40 pct. til støtte for ungdommens friluftsliv og til velgørende eller andre almennyttige formål, medens 5 pct. indgår i „Ungdommens uddannelsesfond". Overstiger overskuddet 10 mill. kr., tilfalder 40 pct. af det overskydende beløb idrætsformål, og 40 pct. indgår i „Ungdommens uddannelsesfond", medens restbeløbet anvendes til de ovenfor nævnte særlige formål med halvdelen til hvert formål."

Hertil var føjet en bestemmelse om, at disse regler første gang skulle komme til anvendelse ved fordelingen af overskuddet for regnskabsåret 1956-57. Da det samme skulle gælde den nye affattelse af stk. 2, 1. led, overflyttedes bestemmelsen ved 3. behandling i en redaktionelt ændret form til en ny § 2.

Stk. 2, 1. led, affattes således:

"Af det beløb, der skal anvendes til idrættens fremme, tilfalder forlods 200 000 kr. „Dansk Boldspil-Union" til fremme af børne- og ungdomsarbejdet indenfor denne union. Af resten tilfalder 50 pct. „Dansk Idræts-Forbund", 20 pct. „De danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger"s skytteafdeling og 20 pct. idræts- og gymnastikarbejdet indenfor „De danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger" og „De danske Gymnastikforeninger", således at de nævnte organisationer modtager hver halvdelen."

I udvalgets betænkning hedder det:

„Efter de stedfundne drøftelser er der i udvalget enighed om, at man i højere grad end hidtil bør tilgodese idrætsformål ved fordelingen af overskuddet fra A/S Dansk Tipstjeneste. Under forudsætning af, at tipstjenestens overskud ikke kan forøges, ville en sådan ændret fordeling af overskuddet medføre, at der blev mindre beløb til rådighed til formål af almen kulturel karakter, herunder til unge kunstnere og videnskabsmænd (undervisningsministeriets fond), til støtte af ungdommens friluftsliv og til velgørende eller andre almennyttige formål (finansministeriets fond) samt til „Ungdommens uddannelsesfond".

Under samrådet med finansministeren har man derfor blandt andet drøftet mulighederne for at forøge tipstjenestens omsætning og dermed overskuddet, og det er herunder af finansministeren oplyst, at en sådan forøgelse formentlig bedst vil kunne opnås ved en ændring af de gældende bestemmelser, således at grænsen for maksimumsgevinsten for en enkelt række forhøjes fra 50 000 til 100 000 kr. samtidig med, at reglen om, at den enkelte deltagers indskud begrænses til 48 rækker, ophæves. Disse ændringer vil kunne gennemføres uden ændringer i den gældende lov.

Udvalget har endvidere med finansministeren drøftet nedenstående forslag til en ændret fordeling af tipstjenestens overskud, hvilket forslag under forudsætning af et overskud svarende til overskuddet i tipstjenestens regnskabsår 1954-55 vil medføre en forøgelse af idrættens andel på ca. 850 000 kr. til 4 016 575 kr. samt en større andel i det tilstræbte forøgede overskud end efter de nugældende fordelingsregler.

Såfremt tipstjenestens overskud forøges, f. eks. til 10 mill. kr., indebærer forslaget, at der bliver 4 225 000 kr. til idrætsformål, 2,6 mill. kr. til såvel undervisningsministeriet som finansministeriet, medens resten, 575 000 kr., tilfalder „Ungdommens uddannelsesfond". Det er endvidere et led i forslaget, at den gældende maksimumsgrænse for undervisningsministeriets og finansministeriets andele i overskuddet (2,5 mill. kr.) ophæves, idet det skønnes rimeligt, at de formål, der tilgodeses gennem disse rådighedssummer, også får andel i et eventuelt forøget overskud.

Dersom overskuddet forøges yderligere, f. eks. til 12 mill. kr., vil der tilfalde idrætten 5 025 000 kr.; undervisningsministerens og finansministerens rådighedssummer forøges til 2,8 mill. kr., og tilskuddet til uddannelsesfonden vil udgøre 1 375 000 kr.

I anledning af en fra Dansk Boldspil-Union modtaget henvendelse om særlig støtte til denne unions børne- og ungdomsarbejde skal udvalget udtale, at man vil finde det rimeligt, at der af det beløb, der fremtidig vil tilfalde idrætsformål, forlods anvendes 200 000 kr. til det af unionen omtalte børne- og ungdomsarbejde.

Under drøftelserne i udvalget er der opnået enighed om, at det beløb, der skal anvendes til idræts- og gymnastikarbejdet indenfor De danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger og De danske Gymnastikforeninger, skal deles ligeligt mellem de nævnte organisationer, medens det hidtil har været delt i forhold til organisationernes antal af voksne, aktive medlemmer."

I den ændrede affattelse indstillede udvalget med undtagelse af Heick (V) og Paabøl (V) lovforslaget til vedtagelse.

Af de 2 nævnte medlemmer stilledes et underændringsforslag, hvis formål var at sikre „Ungdommens uddannelsesfond" en væsentlig større andel af tipsmidlerne, end den ville få efter flertalsforslaget, og navnlig indenfor den første del af overskuddet.

Udenfor betænkningen stilledes af Bertel Dahlgaard (RV) et underændringsforslag, hvorefter der efter § 5 i tipsloven skulle indsættes en ny paragraf af følgende indhold:

„Ingen gevinst kan overstige 50 000 kr. pr. enkelttip (udfyldt kolonne [hovedrække] på tipskuponen).

Ingen person må i een spilleuge afgive mere end 48 enkelttips. Hvis een person i en enkelt uge afgiver mere end 48 tips, fortabes retten til eventuelle præmier."

Endvidere foresloges til den nye affattelse af § 7, stk. 1, 2. led, føjet som nyt punktum:

„Såfremt der efter overskuddets størrelse og foranstående fordelingsregler tilfalder idrætsformål mindre end 4 225 000 kr. og „Ungdommens uddannelsesfond" mindre end 800 000 kr., tildeles det, der mangler i de nævnte beløb, de pågældende formål af den indbetalte statsafgift."

Også fra Ingmar Wagner (DK) m. fl. forelå til 2. behandling et underændringsforslag. Det gik ud på ophævelse af afgiften til staten på 15 pct. af indskudssummen og foretagelse af andre deraf følgende ændringer i tipsloven.

Under lovforslagets 2. behandling stillede Ingmar Wagner følgende forslag om motiveret dagsorden:

„Idet folketinget udtaler, at den nuværende afgift på 5 øre på hver tippet række må bortfalde, og lov nr. 265 af 14. juni 1951 om afgift af tipning ophæves, fortsætter det behandlingen af det foreliggende lovforslag."

Efter at dette forslag var nedstemt med 123 stemmer mod 5 (DK), idet 1 grønlandsk medlem afholdt sig fra at stemme, forkastedes først det af Ingmar Wagner m. fl. stillede underændringsforslag, derefter det af Heick og Paabøl stillede underændringsforslag og endelig Bertel Dahlgaards underændringsforslag. Over sidstnævnte foretoges delt afstemning.

Derpå vedtoges det af finansministeren stillede ændringsforslag med 100 stemmer mod 12, idet 16 medlemmer afholdt sig fra at stemme.

Ved lovforslagets 3. behandling undergik lovforslaget den ovenfor omtalte ændring, hvorved § 2 om de nye fordelingsreglers ikrafttræden tilføjedes. Endvidere tilføjedes § 3 om bemyndigelse for finansministeren til at optrykke tipsloven i ajourført stand. Til sidstnævnte paragraf stilledes af finansministeren udenfor tillægsbetænkningen et underændringsforslag af redaktionel karakter, hvilket vedtoges. I tillægsbetænkningen indstilledes lovforslaget til vedtagelse af udvalget som helhed, herunder også de 2 medlemmer, som havde stillet underændringsforslag til 2. behandling.

I den ændrede affattelse vedtoges lovforslaget med 128 stemmer mod 13, idet 4 medlemmer undlod at stemme.

Imod stemte hele retsforbundet, på hvis vegne Tholstrup udtalte:

„Jeg vil gerne på hele mit partis vegne sige, at vi stemmer imod dette lovforslag udfra den betragtning, at det betegner spild af penge og tid og er af ødelæggende karakter. I anledning af de oplysninger, der er fremkommet om, at der nu skal averteres for tipningen, og at der skal bruges penge til annoncering, vil jeg gerne henstille, at man bruger den samme fremgangsmåde, som når forretningsfolk annoncerer: at give gode og ærlige oplysninger om varen, således at man kan se, at man får meget lidt for pengene."

Blandt de øvrige, som stemte imod, var Bertel Dahlgaard (RV), der motiverede sin stilling til sagen således:

„Da vedtagelsen af dette lovforslag betyder, at folketinget forudsætter, at finansministeren skal tillade at forhøje maksimumsgevinsten til 100 000 kr. og at ophæve begrænsningen af rækkeantallet og altså tilsigter en direkte opfordring til øget spil, vil jeg stemme imod lovforslaget. Det må befrygtes, at ophævelsen af rækkebegrænsningen vil få tipsklubberne til at florere landet over. Jeg vil dog gerne udtale det håb, at befolkningen og særlig ungdommen vil gøre folketingets hensigter til skamme og ikke gå i den fælde, man her opstiller, men komme til forståelse af, at hovedresultatet af spillet er, at pengene narres fra folk. Spillerne betaler i øjeblikket 16 mill. kr. årlig til spillet, medens kun en lille procent får en gevinst af betydning. Jeg er klar over, at dette endnu er ilde hørt, men man skal nok komme til at sande, at det er af største betydning for vor nation, at den ikke i stigende grad sætter sin lid til spillets chancer."

Kommunisterne stemte for lovforslaget, skønt de — som nærmere af Ingmar Wagner påpeget — på flere punkter havde indvendinger at rette mod det.