Loven har følgende indhold:

Den i § 5, stk. 2, i lov nr. 264 af 27. maj 1950 om folkebiblioteker som ændret ved lov nr. 38 af 2. marts 1955 om udskydelse af revisionen af nævnte lov [årbog 1954-55, side 392] indeholdte bestemmelse om, at forslag til lov om revision af de i loven fastsatte satser for driftstilskud m. v. til de enkelte folkebiblioteker fremsættes af undervisningsministeren i folketingsåret 1955—56, ændres derhen, at loven vil være at forelægge til revision i folketingsåret 1956-57.

Udskydelsen af revisionen begrundes i bemærkningerne til det af undervisningsministeren fremsatte lovforslag således:

„De i § 5, stk. 1 a og b i lov nr. 264 af 27. maj 1950 om folkebiblioteker anførte satser for statstilskud til driften af folkebibliotekerne fremkom ved lovens udarbejdelse gennem en ajourføring under hensyn til det da gældende prisniveau i forhold til det prisniveau, der lå til grund for fastsættelsen af de tilsvarende bestemmelser i lov nr. 128 af 7. april 1936 om statsunderstøttede biblioteker som ændret ved lov nr. 184 af 30. marts 1946. Med henblik på eventuelle yderligere ændringer i prisniveauet fandt man det rimeligt at foreslå en revision af loven for disse bestemmelsers vedkommende efter 5 års forløb.

Den indstilling, man i anledning af lovens forestående revision har modtaget fra biblioteksrådet, indeholdt imidlertid forslag, der rakte udover en ajourføring af tilskuddene under hensyn til prisniveauet, og dens færdigbearbejdelse kunne derfor ikke foretages i folketingsåret 1954-55, hvorfor lovens revision ved lov nr. 38 af 2. marts 1955 blev udskudt til folketingsåret 1955-56. Da den nu i undervisningsministeriet færdigbehandlede indstilling har en ikke ubetydelig økonomisk rækkevidde, foreslås efter forhandling med finansministeriet lovens revision udskudt i yderligere et år til folketingsåret 1956—57."

Af undervisningsministerens fremsættelsestale anføres:

„Efter de nødvendige forhandlinger med de kommunale organisationer gennem indenrigsministeriet og med forsvarsministeriet er indstillingerne om ændringer i loven nu færdigbehandlet i undervisningsministeriet, der i princippet kan tiltræde dem.

Forslagene vil utvivlsomt på længere sigt medføre en intensivering og udvidelse af bibliotekernes virksomhed, men vil ikke i sig selv medføre, at bibliotekerne får væsentligt større midler til rådighed. Den økonomiske konsekvens af forslaget er, at en række udgifter — anslået til 1½-2 mill. kr. — som hidtil har påhvilet kommunerne, fremtidig skal afholdes af statskassen. For det offentlige — stat og kommuner som helhed — bliver der ikke tale om nogen merudgifter af betydning ved nyordningen, men det kan jo ikke nægtes, at denne vil influere på statsbudgettet, og jeg har derfor i forståelse med min kollega den højtærede finansminister ment at burde foreslå, at lovens revision udskydes yderligere et år, nemlig til folketingsåret 1956-57.

Jeg gør dette i bevidstheden om, at folkebibliotekerne ved biblioteksloven af 1950 opnåede så store økonomiske fordele fra staten, at de, selvom statstilskuddenes værdi siden da er blevet noget forringet på grund af prisudviklingen, ikke vil komme i nogen nødsituation ved endnu en kortere tids udsættelse af den i loven foreskrevne revision."

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra samtlige partier med undtagelse af det kommunistiske, hvis ordfører fandt det påkrævet, at revisionen blev foretaget i den løbende samling.

Lovforslaget gennemførtes uden udvalgsbehandling og vedtoges uændret med 101 stemmer mod 6.