Ved loven oprettes en stilling som skolekonsulent for folkeskolen på Færøerne. Samtidig skabes der hjemmel for, at færøske folketingsmænd, som er lærere ved folkeskolen på Færøerne, med hensyn til godtgørelse for de vikarudgifter, stillingen som folketingsmand påfører dem, ligestilles med folketingmænd, der er lærere ved folkeskolen i det øvrige kongerige.

Bestemmelserne heri er optaget i følgende to tilføjelser til lov nr. 199 af 12. april 1949 om lønninger og pensioner for lærere ved folkeskolen på Færøerne:

1. Til § 2 føjes som nyt afsnit:

Som pædagogisk rådgiver for skoledirektionen og som vejleder og rådgiver for de under direktionen hørende folkeskoler ansættes en skolekonsulent for folkeskolen på Færøerne, der udnævnes af kongen og lønnes med 5 700 kr. årligt, stigende hvert 3. år med 600 kr. til 8 100 kr.

Iøvrigt finder de i afsnittene IV, V og VI i nærværende lov indeholdte generelle bestemmelser anvendelse også for det heromhandlede embede. De nærmere regler for skolekonsulentens virksomhed fastsættes ved en af undervisningsministeren efter forhandling med skoledirektionen udfærdiget instruks.

2. Til § 23 føjes som nyt stk. 3. :

Forsåvidt en lærer, der er indvalgt i folketinget, må holde vikar i sit embede for at kunne bestride sit folketingshverv, vil der til hjælp til bestridelse af vikarudgiften være at afkorte i hans lønning 1/3 af lønnen i den periode, for hvilken vikaren er antaget. Den del af vikarudgiften, der ikke dækkes herigennem, afholdes af statskassen.

De to tilføjelser trådte i kraft henholdsvis 1. april 1956 (punkt 1) og fra begyndelsen af folketingsåret 1955-56 (punkt 2).

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte undervisningsministeren bl. a.:

„Der har på Færøerne allerede gennem længere tid bestået et ønske om oprettelse af en selvstændig konsulentstilling for den færøske folkeskole til afløsning af den fra ældre tid bestående bygdeinspektion, der blev udøvet af aktivt virkende lærere, siden 1938 således, at der har været en særlig inspektør med idrætten. Da denne ordning i det hele ansås for forældet og utilstrækkelig, foreslog Færøernes skoledirektion i 1938 oprettelse af en konsulentstilling på linie med de amtskonsulentstillinger, der for det øvrige kongeriges vedkommende var skabt ved skoletilsynsloven af 1933. Dette forslag mødtes med velvilje fra alle sider, og ved finansloven for finansåret 1939-40 skabtes hjemmel for afholdelse af statens bidrag til aflønning af en honorarlønnet amtsskolekonsulent på Færøerne. På grund af krigen blev stillingen imidlertid aldrig besat, og bevillingen bortfaldt i 1950-51.

Ved forhandlingerne i forbindelse med forslaget til den færøske lærerlønningslov af 1949 blev spørgsmålet påny overvejet, men der opnåedes ikke enighed om stillingens nærmere karakter, og lagting og landsstyre indskrænkede sig herefter til for landskassens regning at oprette en fast stilling som idrætsinspektør, således at denne stillings indehaver kunne påtage sig en del af de opgaver, der skulle påhvile en konsulent. I 1953 har lagtinget vedtaget at nedlægge stillingen som idrætsinspektør og anbefalet, at konsulentstillingen nu søges oprettet med en lønning, der svarer til den for amtsskolekonsulenter og folkeskolens faginspektører i det øvrige kongerige normerede løn, og med tilsvarende faglige opgaver tillempet efter øernes særlige forhold og krav.

Konsulentens lønning vil efter forslaget blive dækket af statskassen og landskassen med halvdelen fra hver — den delingsnorm, som i almindelighed gælder for lærerlønningerne på øerne — og stillingen vil iøvrigt være undergivet de i den færøske lærerlønningslov indeholdte almindelige bestemmelser af lønnings- og pensionsretlig karakter.

Det må anses for særdeles ønskeligt og af den største betydning for den videre udvikling af den færøske folkeskoles arbejde, at der gennem oprettelsen af den her foreslåede stilling gives såvel den enkelte skole som skoledirektionen mulighed for at opnå bedst mulig vejledning på det pædagogiske område, idet en sådan skolekonsulent på en ganske anden måde end hidtil vil kunne formidle kontakten mellem folkeskolen på Færøerne og i det øvrige kongerige og derigennem sikre en ensartet udvikling.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag om en ligestilling af lærere i den færøske folkeskole med folkeskolelærere i det øvrige kongerige, forsåvidt angår betaling af vikarudgifter i forbindelse med virksomhed som folketingsmand.

Efter de nugældende regler haves der for Færøernes vedkommende ikke hjemmel til nogen særordning med hensyn til afholdelse af vikarudgifter, således at folketingsmændene af deres lærerløn selv må udrede løn til vikar.

Efter § 41, stk. 2, i lov nr. 200 af 12. april 1949 om det kommunale skolevæsens styrelse og tilsyn er ordningen for lærere ved folkeskolen i det øvrige kongerige, der er folketingsmænd, den, at der i den periode, hvor folketingsmandens embede bestrides af en vikar, indeholdes 1/3 af folketingsmandens lærerløn til delvis dækning af vikarudgiften, medens den øvrige udgift afholdes af statskassen.

Det må betragtes som ganske rimeligt, at der for Færøerne indføres den samme ordning som den for det øvrige kongerige gældende, således at færøske lærere, der er folketingsmænd, i denne henseende ligestilles med lærere fra det øvrige land.

I henhold til bestemmelserne i loven om det færøske hjemmestyre har dette lovforslag være forelagt hjemmestyret til betænkning. I langtinget vedtoges forslaget om oprettelse af en konsulentstilling med 17 stemmer mod 0, medens forslaget om godtgørelse af vikarudgifter kun opnåede 11 stemmer, hvor 13 stemmer udkrævedes til opnåelse af flertal. Alligevel synes det rimeligt at gennemføre forslaget, der også som helhed er anbefalet af statsministeriet."

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra alle sider og vedtoges uændret og enstemmigt uden forudgående udvalgsbehandling.