Loven har følgende indhold:
§ 1. Undervisningsministeren bemyndiges til at oprette en statsskole (gymnasieskole) i Aalborg.
§ 2. Anlægsudgifterne tilvejebringes således:
1. Aalborg kommune overdrager vederlagsfrit det fornødne grundareal for skolen til staten.
2. 25 pct. af udgifterne ved opførelse af bygningerne, herunder rektor- og pedelboliger, anskaffelse af inventar, samlinger og undervisningsmateriel, anlæg af sportsplads m. v. afholdes af statskassen.
3. Aalborg amtskommune tilskyder et beløb på 400 000 kr. til dækning af de under 2. nævnte udgifter.
4. Den resterende del af de under 2. nævnte udgifter afholdes af Aalborg kommune, Sundby-Hvorup kommune, Hasseris kommune og Nørresundby kommune med henholdsvis 78 pct., 1,7 pct., 13,5 pct. og 6,8 pct.
§ 3. Udgifterne ved skolens drift bevilges på de årlige finanslove. Ved normeringslov oprettes det fornødne antal tjenestemandsstillinger for rektor, lærerpersonale og pedel.
Af undervisningsministerens fremsættelsestale fremgår bl. a., at ministeriet gennem flere år har ført forhandlinger med Aalborg kommune, Nørresundby, Hasseris og Sundby-Hvorup kommuner samt Aalborg amtsråd om opførelse af endnu et statsgymnasium i Aalborg til aflastning af byens eneste gymnasium, Aalborg katedralskole, hvis kapacitet er udnyttet så langt, at elevtallet ligger på grænsen af det pædagogisk forsvarlige.
Hertil kommer, at der må påregnes dels en fortsat stigning på længere sigt i antallet af kvalificerede elever, der vil søge optagelse i gymnasiet, dels en større stigning indenfor en kortere årrække som følge af de store fødselsårgange.
Det fremgår iøvrigt af en statistisk opgørelse, at det nordøstlige Jylland er det område af landet, som i forhold til befolkningstallet er dårligst forsynet med gymnasier, og oprettelsen af et nyt statsgymnasium må derfor anses for absolut påkrævet.
Den i loven omhandlede gymnasieskole tænkes ifølge bemærkningerne til lovforslaget at skulle omfatte gymnasium med nysproglig linie (1 klasserække) og matematisk-naturvidenskabelig linie (2 klasserækker), realklasse samt mellemskole med 2 klasserækker med mulighed for senere udvidelse af gymnasiet til 4 klasserækker.
Den i § 2 anførte fordeling af anlægsudgifterne mellem stat og kommuner — hvorefter de 25 pct. afholdes af staten og de resterende 75 pct. tilvejebringes fra lokal side — svarer til den med Lyngby-Taarbæk kommune trufne ordning vedrørende opførelsen af et statsgymnasium i Virum og til den med Brøndbyerne, Glostrup, Herstederne, Hvidovre, Høje-Taastrup, Rødovre og Vallensbæk kommuner trufne ordning vedrørende opførelse af et statsgymnasium i Rødovre, blot med den forskel, at amtskommunen her bidrager til dækning af den lokale andel i udgifterne.
Under behandlingen i folketinget anerkendtes det fra alle sider, at der var et betydeligt behov for yderligere gymnasieskoler i Nordjylland, og lovforslaget fik tilslutning fra alle partier med undtagelse af retsforbundet. Dettes ordfører, Alfred Jørgensen, var principiel modstander af den opfattelse, at det skulle være statens sag at løse den foreliggende opgave, og anbefalede at overlade det til Aalborg kommune i samarbejde med oplandskommunerne. Han kunne derfor ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse.
Venstres ordfører, Krogh, rejste spørgsmålet om skolens placering og ville finde det rimeligere, at et statsgymnasium som det påtænkte blev lagt i de nordligere amter, hvor der i forvejen intet fandtes. Heilesen (V) støttede dette synspunkt og anbefalede i så henseende Hjørring, som efter hans opfattelse langt vanskeligere end Aalborg ville kunne magte den økonomiske opgave, det var at bygge et kommunalt gymnasium.
Krogh (V), Jørgen Jørgensen (Lejre) (RV) og Horn (S) fremhævede den store ulighed, der var i reglerne for tilskud til statsgymnasier og kommunale gymnasier, og den urimelige forskel i økonomisk henseende, som dette forhold medførte for de enkelte byer. Dette spørgsmål berørtes også i det nedsatte udvalg, af hvis betænkning det fremgår, at udvalget overfor undervisningsministeren har givet udtryk for den enstemmige opfattelse, at der snarest må tilstræbes en ændring i statens tilskud til gymnasieskolerne med det formål, at de kommuner, der har statsskoler, og de kommuner, der har kommunale gymnasier, økonomisk ligestilles i så henseende.
Undervisningsministeren erkendte allerede ved lovforslagets 1. behandling, at det ville være ønskeligt, om man kunne finde frem til en mere rationel og mere retfærdig udgiftsfordeling mellem stat og kommuner, forsåvidt angik driften af gymnasier. Ministeren udtalte yderligere ved 2. behandling, at han var indstillet på, at der af undervisningsministeriet optages et arbejde af konkret karakter med henblik på en økonomisk udligning mellem gymnasiebyerne, hvorved der tilstræbes større lighed mellem de byer, der har statsgymnasium, og dem, der har kommunalt gymnasium. Han tvivlede på gennemførligheden af en almen ordning, men fandt det naturligt, at problemer, der kunne rejses i denne forbindelse, behandledes i det parlamentariske gymnasieudvalg.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 107 stemmer mod 5 (DR).