Forslaget til nærværende lov, der indeholder en række ændringer i landets inddeling i rets- og politikredse, var praktisk talt identisk med det forslag, justitsministeren fremsatte i folketingsåret 1954-55, og som ikke blev færdigbehandlet. I forslaget var der således kun indføjet een ny bestemmelse, hvorefter justitsministeren bemyndiges til at dispensere fra forbudet i retsplejelovens § 126, 3. punktum, mod at sagførere samtidig har kontor i flere underretskredse. Om lovforslagets indhold og baggrunden for dette henvises til årbog 1954-55, side 445—450.

Efter en kortvarig 1. behandling, hvorunder partiernes ordførere henviste til de udtalelser, der var fremsat om det tilsvarende lovforslag i den foregående folketingssamling, blev lovforslaget henvist til udvalgsbehandling.

Under udvalgsarbejdet opnåedes der enighed mellem udvalget og justitsministeren om ialt 25 ændringsforslag. Justitsministeren kunne derimod ikke tiltræde et af et flertal (Vagn Bro, Gideon, Gottschalck-Hansen, Karlskov Jensen, Kirkegaard, Holger Larsen, Lorentzen, K. Axel Nielsen, Helga Pedersen, Edel Saunte, Thestrup og Chr. Thomsen) i udvalget stillet ændringsforslag om sammenlægning af Mariager retskreds med Hellum-Hindsted herreders retskreds og heller ikke et af et mindretal (Vagn Bro, Gideon, Karlskov Jensen, Lorentzen og Helga Pedersen) stillet ændringsforslag, der tog sigte på at udskyde de af justitsministeren foreslåede ændringer i ordningen af retskredsene i Københavns omegn.

Ved 2. behandling af lovforslaget oplyste udvalgets ordfører, Edel Saunte, at udvalget havde søgt at gennemføre det hovedsynspunkt, der tidligere var kommet til orde i tinget, at retskredsene bør have en sådan størrelse, at indbyggerantallet ligger omkring 25 000, ikke under dette tal og heller ikke over 50 000. Når man har tilstræbt denne størrelse, skyldes det, at man skønner, at et antal retssager på mellem 800 og 1 000 om året er et passende antal for en dommer at være beskæftiget med.

Yderligere havde udvalget anlagt det hovedsynspunkt, at politikredsene i det store og hele bør have mellem 50 000 og 100 000 indbyggere. Når man har sat et større indbyggertal for politikredse end for retskredse, skyldes det, at man er af den opfattelse, at effektiviteten hos politiet er større, når kredsen har et større antal indbyggere, end retskredsen har. Endelig har man set på det praktiske forhold i de pågældende kredse, idet man har lagt vægt på trafiklinierne og på den sædvane, der måtte være i kredsene med hensyn til handel og lignende ting.

Ordføreren gennemgik derefter de ændringer, som udvalget var nået til enighed om, og hvorom der i udvalgets betænkning er redegjort udførligt. I korte træk har disse ændringer følgende indhold:

Retskredsene nr. 23: Præstø købstad m. v., og nr. 24: Stege købstad m. v., sammenlægges til een retskreds, idet det forudsættes, at der i Præstø oprettes bitingsted og afdelingskontor med fastboende fuldmægtig.

Forslaget om henlæggelse af Elsted og Vejlby-Risskov kommuner, der udgør en del af Ning-Hasle retskreds, til Øster Lisbjerg herreds retskreds udgår.

Retskreds nr. 55: Ning og Hasle m. fl. herreder, deles i 2 retskredse, hvoraf den nordlige kreds får ca. 33 000 og den sydlige kreds ca. 31 000 indbyggere.

Forslaget om at overføre Vorning-Kvorning-Hammershøj fra Viborg til Randers retskreds udgår.

Til retskreds nr. 63: Hobro købstad m. v., overføres Valsgaard sogn og Rold-Vebbestrup fra retskreds nr. 64: Hellum-Hindsted herreder.

Forslaget om at overføre Gislum-Vognsild kommuner samt Kongens Tisted og Binderup sogne fra Hobro til Løgstør retskreds udgår.

I forslaget om at overføre en del kommuner fra Viborg til Skive retskreds udgår forslaget om overførsel af Ørum kommune.

Til retskreds nr. 78: Viborg købstad m. v., overføres Laastrup-Skals, Ulbjerg-Lunderup, Vester Bjerregrav-Hersom og Vester Tostrup-Roum kommuner fra retskreds nr. 63: Hobro købstad m. v. Retskredsen deles i 2 retskredse, hvoraf den ene omfatter Viborg købstad og Asmild-Tapdrup kommune og den anden resten af retskredsen, således som den er ændret ved loven.

Forslaget om oprettelse af en ny retskreds bestående af Struer købstad og omliggende kommuner ændres således, at Ryde og Sevel kommuner, der naturligt hører til Holstebros opland, forbliver under Holstebro retskreds.

Forslaget om at udvide antallet af dommere ved Københavns Byret med 3 ændres til en udvidelse på 4 dommere.

Forslaget om deling af Københavns amts nordre birk og søndre birk m. v. i 5 politikredse udgår.

Forslaget om sammenlægning af Store-Heddinge politikreds og Køge politikreds ændres til en sammenlægning af Store-Heddinge og Præstø politikredse, idet man forudsætter, at der i Store-Heddinge oprettes et særligt politiafdelingskontor med en fastboende politifuldmægtig.

Forslaget om sammenlægning af Sakskøbing og Maribo politikredse udgår.

Forslaget om sammenlægning af Thisted og Hurup politikredse udgår.

Forslaget om at overføre Sdr. Hygum og Fole kommuner fra Ribe til Toftlund politikreds udgår.

Endelig indeholder de ændringsforslag, hvorom der var enighed, en række ændringer i politikredsene som følge af de af udvalget foreslåede nye ændringer af retskredsene.

Det af et flertal stillede ændringsforslag om sammenlægning af Mariager retskreds og Hellum-Hindsted retskreds blev indgående drøftet under 2. behandling. I motiveringen til ændringsforslaget, der ikke var tiltrådt af justitsministeren, oplyses det, at Mariager retskreds har ca. 13 500 indbyggere og betjenes af 1 dommer og 1 fuldmægtig. Ved sammenlægning med Hellum-Hindsted herreders retskreds, der har ca. 29 500 indbyggere, ville der efter flertallets opfattelse skabes en retskreds af passende størrelse. For i størst muligt omfang at undgå, at sammenlægningen skulle få ulemper for befolkningen, burde der efter flertallets mening indtil videre foruden bitingsted opretholdes et afdelingskontor med fast boende dommerfuldmægtig i Mariager.

Edel Saunte (S) anbefalede under henvisning hertil at stemme for sammenlægningen. Også Vagn Bro (V) anbefalede sammenlægningen dels under hensyn til den besparelse, der ville opnås herved, dels under hensyn til den linie, folketinget havde lagt, da man sammenlagde Toftlund og Rødding retskredse i 1954. Han henstillede til justitsministeren, at den foreslåede nye retskreds fik hovedtingsted i Terndrup, og at der oprettedes bitingsteder i såvel Mariager som Hadsund. Thestrup (KF) var af den opfattelse, at Mariager retskreds var for lille til, at den kunne opretholdes. Også Kirkegaard (RV) anbefalede dette ændringsforslag. Oluf Pedersen (DR) gik skarpt imod nedlæggelsen af Mariager retskreds og henviste til, at befolkningen i kredsen var imod nedlæggelsen, og til, at der bortset fra Hadsund ikke var fremkommet ønsker om den foreslåede sammenlægning, der formentlig ville indebære en flytning af hovedtingstedet i Terndrup til Hadsund. Han mente iøvrigt, at der ikke ville blive tale om nogen besparelse ved nedlæggelsen, der tværtimod ville medføre merudgifter til kørsel for såvel dommer som befolkning på grund af retskredsens store udstrækning.

Udenfor ordførernes række anbefalede udvalgets formand, K. Axel Nielsen (S), sammenlægningen; han udtalte, at han med nogen føje kunne siges at være personligt interesseret — han driver sagførervirksomhed i Hadsund — hvorfor han, også under hensyn til at hans vælgere i Bælumkredsen var delt i denne sag, ville undlade at stemme. Gustav Pedersen (S) var modstander af sammenlægningen og erklærede, at han ville stemme imod ændringsforslaget, som han henstillede taget tilbage. Han motiverede sin stilling med, at sagen ikke var tilstrækkeligt belyst, at spørgsmålet først var blevet rejst under lovforslagets 2. behandling, at næsten alle kommuner i begge retskredse var modstandere af sammenlægningen, at den sammenlagte retskreds ville få en meget stor udstrækning med snørklede forbindelseslinier, at kørselsudgifterne i kredsen ville blive meget store, og at sammenlægningen formentlig ville medføre store udgifter til bygning af dommerkontor og dommerbolig i Hadsund, mens det bestående dommerkontor i klostret i Mariager næppe kunne afhændes med fortjeneste.

Jacob Pedersen (KF) var også modstander af ændringsforslaget, som han ikke fandt der var nogen hverken økonomisk, geografisk eller historisk begrundelse for.

Justitsministeren anbefalede at stemme imod forslaget om nedlæggelse af Mariager retskreds, som han ikke fandt tilstrækkeligt begrundet. Hidtil har det samlede område Hellum-Hindsted herreder og Mariager været betjent af 2 dommere og 3 fuldmægtige, og efter ændringsforslaget skulle det formentlig betjenes af 1 dommer og 3 fuldmægtige. Dertil kommer, at det har været en forudsætning for sammenlægningen, at hovedtingstedet skulle flyttes til Hadsund med de hermed følgende merudgifter. Når justitsministeren under udvalgsarbejdet ikke straks havde modsat sig sammenlægningen, stod det i forbindelse med, at det tidligere havde været hans opfattelse, at der i udvalget var enighed om sammenlægningen, hvilket senere viste sig ikke at være tilfældet.

Ved afstemningen ved 2. behandling blev ændringsforslaget om sammenlægning af de to retskredse forkastet med 64 stemmer mod 54, idet 5 medlemmer tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.

Spørgsmålet om rets- og politikredsinddelingen i Københavns omegn var ligeledes genstand for drøftelse. Ifølge justitsministerens forslag skulle retskredsene Københavns amts nordre birk og Københavns amts søndre birk m. v. opdeles i tilsammen 8 retskredse, medens amtets 2 birker skulle opdeles i ialt 5 politikredse. Under udvalgsarbejdet nåede man ikke at få nogle af udvalget ønskede oplysninger vedrørende politikredsinddelingen i og omkring visse storbyer i udlandet, og der var derfor enighed om at lade forslaget om politikredsinddelingen i birkerne udgå. Et mindretal i udvalget (venstres medlemmer) fandt, at også retskredsinddelingen i Københavns amts nordre og søndre birker burde udskydes, og stillede selvstændigt ændringsforslag herom.

Om dette spørgsmål udtalte udvalgets ordfører, Edel Saunte (S):

„Med hensyn til spørgsmålet om retskredsene i Københavns omegn har der været megen tvivl. Dels har man rejst problemet om en byretslignende ordning, en birkeret derude, dels spørgsmålet om, hvorvidt den foreslåede ordning af kredsene var rigtig, og endelig har man, som det fremgår af mindretalsudtalelsen i bemærkningerne til ændringsforslagene, drøftet, om hele problemet ikke kunne udsættes og behandles sammen med ordningen af politikredsene.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg personlig har haft uhyre megen sympati for en birkeretsordning. Det forekommer mig, at det ville være det mest rationelle i betragtning af, at hele distriktet er under en stadig forskydning i indbyggertal, en forskydning, der foregår med en hast, som vi ikke kender i nogen anden del af landet. Man ville utvivlsomt ved en birkeretsordning opnå, at disse forskydninger ikke ville nødvendiggøre delinger og omlægninger af de enkelte lokale retskredse. Flertallet i udvalget og herunder også jeg selv har imidlertid bøjet os for de meget stærke lokale ønsker, der var om at få selvstændige retskredse, og vi har af den højtærede justitsminister fået at vide, at en birkeretsordning ville blive meget dyrere end en ordning med retskredse.

Et af de problemer, der også gjorde vor stillingtagen til dette spørgsmål meget vanskelig, var spørgsmålet om tinglysning i nordre og søndre birk. Udvalget har været ude at se på de tinglysningslokaler, der er på Blegdamsvej 6, og har konstateret, at der er indrettet meget moderne, gode og effektive lokaler for tinglysningen såvel for nordre som for søndre birk. Udvalget har også været af den opfattelse, at det er problematisk, om det er muligt indenfor en nærmere fremtid at opnå en ordning ved udskrivning af tingbøgerne, og har derfor udtalt som sin bestemte opfattelse, at en faktisk adskillelse i tingsteder for disse kredse først bør ske, når tinglysningsdokumenterne enten er afskrevet eller fotokopieret og sorteret, således at den enkelte kreds har samtlige dokumenter, der vedrører de ejendomme, der ligger i den pågældende kreds. Vi har fået den højtærede justitsministers udtalelse om, at han finder dette ganske naturligt. Det ville jo være uheldigt, om en person, der skulle se nogle dokumenter vedrørende en ejendom i Ballerup, skulle nødsages til først at tage til Ballerup og så til Blegdamsvej og så måske ud til Ballerup igen for at blive sikker på, hvordan servitutforholdene er for den pågældende ejendom.

Mindretallet har fastholdt, at man kunne vente med at tage stilling til hele problemet om omegnens retskredsordning. Jeg tror ikke, det ville være rigtigt. Vi er i den situation, at dommerembedet i søndre birk er ledigt, og det vil utvivlsomt være uheldigt, om denne vakance skal vare for længe. Jeg mener derfor, at det vil være rigtigt af hensyn til besættelsen af embederne, at vi nu bestemmer os, og jeg ser i og for sig heller ikke, at der er et argument i, at ordningen af politikredsene skal vente. Politikredsenes forhold er anderledes, og jeg tror ikke, at det vil være muligt at fremskaffe nye oplysninger om forholdene for retskredsenes vedkommende. Vi har liggende på vort bord alle de oplysninger, der gør det muligt for os at tage et standpunkt, og derfor mener jeg, at selvom det er meget vanskeligt at tage et standpunkt, så må vi dog tage det og gøre det nu."

Edel Saunte tilsluttede sig således justitsministerens forslag og anbefalede at stemme imod mindretallets forslag om udskydelse af nyordningen af retskredsene i Københavns omegn.

Vagn Bro (V) udtalte på mindretallets vegne, at de to problemer — retskredsinddelingen og politiluedsinddelingen — hører nøje sammen, bl. a. hvad bygninger angår, idet man jo straks må begynde opførelse af dommerkontorer og i så fald ikke vil kunne tage hensyn til den politimæssige forvaltning. Dertil kom, at mindretallet ønskede undersøgt, om der ikke i birkerne, der trafikalt og befolkningsmæssigt minder så meget om hovedstaden, bør indføres en kollegial ordning. Endelig ønskede han oplysninger om omkostningerne ved den af justitsministeren foreslåede ordning. Vagn Bro anbefalede at stemme for ændringsforslaget om at lade lovforslagets afsnit om retskredsinddelingen omkring København udgå.

Thestrup (KF) anbefalede at stemme imod venstres ændringsforslag, idet det var hans opfattelse, at der i Københavns omegn er et altomfattende ønske om at få en fordeling mellem forskellige retskredse i stedet for en hele området omfattende byret eller birkeret. Også Kirkegaard (RV) anbefalede at stemme imod venstres ændringsforslag.

Justitsministeren var også modstander af at udskyde retskredsordningen. Han fandt, at det birkeretsforslag, der under udvalgsarbejdet var fremkommet fra venstres side, var mangelfuldt og ikke uden væsentlige ændringer kunne indpasses i retsplejelovens system. Det ville yderligere forudsætte et meget omfattende byggeri, idet tinghuset på Blegdamsvej ikke ville kunne rumme en birkeret med en præsident og 9 andre dommere. Yderligere ville en sådan ordning forudsætte, at politiet helt fjernedes fra bygningen, og det ville være vanskeligt at finde anden forsvarlig plads for den del af nordre og søndre birks politi, der er placeret i bygningen nu.

Ved afstemningen forkastedes mindretalsændringsforslaget med 91 stemmer mod 37.

Lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling. I tillægsbetænkningen oplyses det, at udvalget påny har drøftet spørgsmålet om placeringen af Aasum sogn i politikredsmæssig henseende. Da Kerteminde politikreds er meget lille, har udvalget ikke kunnet tiltræde et fremsat ønske om, at Aasum fortsat henlægges under Odense herred m. v. politkreds. Udvalget indstillede enstemmigt lovforslaget til vedtagelse i den form, det fik ved afstemningen ved 2. behandling, og det vedtoges ved 3. behandling enstemmigt med 120 stemmer.

Forslagets gennemførelse betyder, at der oprettes 11 nye retskredse, og at antallet af politikredse reduceres med 4.