Ved loven imødekommes et ønske, som man fra venstres og konservativ side havde fremsat i forbindelse med 2. behandling af forslaget om indføjelse af bestemmelser om folkepension i loven om folkeforsikring. Fra radikal og socialdemokratisk side gav man tilsagn om at medvirke til en sådan ordning, hvorefter staten påtager sig en konjunkturregulering af opsatte livrenter som en alternativ ordning overfor folkepension.

Hvad loven går ud på, er følgende:

§ 1. Til personer, der har oprettet de i denne lov omhandlede indekskontrakter, yder staten indekstillæg til de årlige udbetalinger i henhold til kontrakten, når de nedenfor angivne betingelser er opfyldt.

§ 2. Indekskontrakter kan efter denne lovs ikrafttræden oprettes af personer, der er fyldt 18 år, men endnu ikke 52 år.

Som betingelse for opnåelse af indekstillæg kræves, at den pågældende på udbetalingstidspunktet har dansk indfødsret og er bosat her i riget eller forhyret med dansk skib.

Indekstillæg ydes dog ikke til personer, der på udbetalingstidspunktet i henhold til folkeforsikringslovens § 39, stk. 3, jfr. stk. 4, er undtaget fra bestemmelsen i samme lovs § 39, stk. 2, vedrørende folkepensionens mindstebeløb.

§ 3. Indekskontrakter kan oprettes i danske livs- og pensionsforsikringsselskaber, banker og sparekasser. Finansministeren kan endvidere efter forhandling med handelsministeren bestemme, at indekskontrakter kan oprettes i andre lignende under offentligt tilsyn stående virksomheder, samt give regler for, i hvilke tilfælde en indekskontrakt kan tillades overflyttet fra en virksomhed til en anden.

§ 4. En indekskontrakt skal omfatte udbetaling til interessenten af et konstant årligt grundbeløb af den i stk. 2 nævnte størrelse fra det fyldte 67. år. Kontrakten kan enten give ret til en livrente med løbetid på mindst 10 år eller en årlig ydelse med udbetaling over en aftalt periode af mindst 10 års varighed. Såfremt den aftalte periode er længere end 15 år, skal herefter faldende udbetalinger være livsbetingede.

Grundbeløbets størrelse er lig 500 kr. gange forholdet mellem detailpristallet pr. juli i kalenderåret forud for kontraktens oprettelse og detailpristallet pr. juli 1956.

§ 5. For hver indekskontrakt beregnes en fra kontraktens oprettelse til interessentens 67. år konstant årlig grundindbetaling, der på det ved kontraktens oprettelse gældende beregningsgrundlag, jfr. stk. 2, vil kunne sikre udbetaling af det i § 4 nævnte grundbeløb i den aftalte periode.

For indekskontrakter tegnet på forsikringsbasis er beregningsgrundlaget de til enhver tid gældende tariffer. For indekskontrakter på opsparingsbasis er beregningsgrundlaget den rente, som statsanstalten for livsforsikring på tidspunktet for kontraktens oprettelse anvender i sin tarif for opsat, livsvarig livrente med pristalsreguleret præmie.

Den årlige indbetaling pristalsreguleres, idet den erlægges med et beløb svarende til grundindbetalingen gange forholdet mellem detailpristallet pr. juli i kalenderåret forud for indbetalingsåret og detailpristallet pr. juli i kalenderåret før kontraktens oprettelse.

§ 6. Fra interessentens 67. år og indtil udløbet af udbetalingsperioden — således som denne i henhold til lovens bestemmelser måtte være forlænget eller forkortet i forhold til den aftalte periode — dog ikke efter interessentens død, udbetales af vedkommende forsikringsselskab eller pengeinstitut en årlig pristalsreguleret ydelse, som er lig med 500 kr. gange forholdet mellem detailpristallet pr. juli i kalenderåret forud for udbetalingsåret og detailpristallet pr. juli 1956. Der udbetales dog mindst den ydelse, som interessentens egne indbetalinger berettiger ham til.

Til delvis dækning af den pristalsregulerede ydelse refunderer staten et indekstillæg, der udgør forskellen mellem den pristalsregulerede ydelse og den årlige udbetaling eksklusive bonus, som interessenten ville have opnået, hvis han i statsanstalten for livsforsikring på tidspunktet for kontraktens oprettelse havde tegnet en til det 67. år opsat, livsvarig livrente på enkelt liv med et grundbeløb som angivet i § 4, stk. 2, og med pristalsreguleret præmie, idet det herved forudsættes, at beregningsgrundlaget har været uændret siden kontraktens oprettelse.

Såfremt interessenten i medfør af § 2 er afskåret fra at oppebære indekstillæg eller ønsker at udskyde modtagelsen af indekstillæg, jfr. folkeforsikringslovens § 40 stk. 1, nedsættes den årlige udbetaling i henhold til § 6, stk. 1 til den ydelse, som interessentens egne indbetalinger berettiger ham til.

Bortset fra det i § 7, stk. 2, nævnte tilfælde anvendes den bonus eller tillægsrente, der vedrører tiden indtil det 67. år, til forøgelse af den årlige udbetaling. Såfremt det i kontrakten er aftalt, at bonus eller tillægsrente helt eller delvis skal tilfalde interessentens arbejdsgiver, kan udbetaling heraf dog ske til denne.

Den bonus eller tillægsrente, der vedrører tiden efter det 67. år, kan anvendes til forøgelse af den årlige udbetaling eller til forlængelse af udbetalingsperioden.

§ 7. Ændres beregningsgrundlaget for indekskontrakter tegnet på forsikringsbasis inden interessentens 67. år, således at interessentens egne indbetalinger berettiger til en mindre eller større ydelse end forudsat ved kontraktens oprettelse, nedsættes respektive forhøjes den årlige udbetaling med et dertil svarende beløb.

Såfremt den rente, der godskrives interessenten på en indekskontrakt, der er oprettet i bank eller sparekasse, er mindre end den i henhold til beregningsgrundlaget gældende rente, jfr. § 5, stk. 2, udlignes differencen — i det omfang det er muligt — ved anvendelse af den i pengeinstituttet opsamlede tillægsrente. Om fornødent kan udbetalingsperioden afkortes.

§ 8. Forsåvidt interessenten oppebærer folkepension, nedsættes denne efter de regler, der er givet i lov nr. 182 af 20. maj 1933 om folkeforsikring § 41, således som denne er ændret senest ved lov nr. 258 af 2. oktober 1956.

§ 9. En person kan oprette indtil ialt 4 indekskontrakter. Antallet af kontrakter kan til enhver tid forøges indtil ovennævnte maksimum, dog kan ingen forøgelse finde sted efter den pågældendes fyldte 52. år.

§ 10. Udeblivelse med betaling af præmie eller indskud udover 1 år efter forfaldstidspunktet medfører bortfald af retten til indekstillæg på den kontrakt, restancen vedrører.

§ 11. Interessenten kan ikke overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over den ham i henhold til en indekskontrakt tilkommende ret. Denne ret kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning fra hans kreditorers side. Kommer interessenten under konkurs, finder dog reglen i forsikringsaftalelovens § 117 tilsvarende anvendelse.

§ 12. Det af det statistiske departement offentliggjorte detailpristal med basis juli 1914 anvendes ved pristalsreguleringer i henhold til denne lov, dog således at detailpristallet afrundes nedefter til nærmeste med 5 delelige tal.

Indekskontrakter i henhold til denne lov udfærdiges i en af finansministeren efter forhandling med handelsministeren godkendt form. Finansministeren bemyndiges iøvrigt til efter forhandling med handelsministeren at fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af bestemmelserne i nærværende lov.

De med lovens gennemførelse forbundne udgifter optages på de årlige finanslove.

§ 13. Regeringen bemyndiges til ved kongelig anordning at sætte denne lov i kraft på Færøerne med de ændringer, som ifølge disse øers særlige forhold måtte findes hensigtsmæssige.

§ 14. Denne lov træder i kraft den 1. april 1957.

Ved fremsættelsen af lovforslaget udtalte finansministeren bl. a.:

„Det lovforslag, der nu fremsættes, imødekommer .... den tanke, der er udkastet af venstre og det konservative folkeparti om en konjunktursikret alderdomsopsparing. Regeringen har dog ikke helt kunnet følge det skitseforslag, de to partier har afgivet. Mellem skitsen og lovforslaget er der dels en mere principiel forskel, dels nogle andre afvigelser, som er fremkommet, efterhånden som man i sommerens løb har arbejdet med den række af problemer, gennemførelse af en sådan ordning rejser.

Den mere principielle forskel mellem skitsen og lovforslaget skyldes, at det ved formuleringen af skitsen var forudsat, at den tænkte opsparings- eller forsikringsordning og folkepensionen skulle være uafhængige ordninger, fordi man oprindelig, særlig fra konservativ side, var imod folkepensionens mindstebeløb. Selv efter at der er opnået fuld enighed om, at alle skal kunne opnå folkepension, har mindretallet imidlertid fastholdt ønsket om en konjunkturreguleret opsparing, medens flertallet som nævnt kun har tilsluttet sig denne som en alternativ ordning. Regeringen har heller ikke fundet det rimeligt, at den, der opnår pristalsregulering af sin opsparing efter den foreslåede ordning, og som desuden .... får skattemæssige begunstigelser, tillige ubeskåret skal have sin folkepension, men finder det på den anden side betænkeligt, at ydelse af et hvilket som helst eventuelt lille indekstillæg skulle medføre et fuldstændigt bortfald af folkepension. Efter lovforslaget skal ydelse af et tilskud fra staten i forbindelse med pristalsregulering af en vis opsparing derfor medføre nedsættelse af folkepensionen med et beløb svarende til det tilskud, der ydes under opsparingsordningen. Folkepensionen. vil dog højst kunne nedsættes med et beløb svarende til 35 pct. af den pristalsregulerede ydelse."

Der var ikke i lovforslaget optaget bestemmelser om den skattemæssige behandling af indekskontrakter, da sådanne bestemmelser hørte hjemme i ligningsloven. Finansministeren omtalte nærmere den ordning, man havde påtænkt i så henseende, og udtalte videre:

„Bag kravet om et lovforslag som det fremsatte må man antage ligger ønsket om at fremme to formål: at give en begrænset værdisikring for opsparede midler og at stimulere den private opsparing. Det første af disse formål er forsåvidt allerede imødekommet ved de foreslåede regler i folkeforsikringsloven om et mindstebeløb til alle, idet der jo herved ydes et beløb, som med hensyn til størrelse og pristalsregulering stort set giver den konjunktursikring, som tilstræbes i den af venstre og det konservative folkeparti fremlagte skitse. Det forekommer mig, at man altfor ofte i diskussionen om mindstebeløbets berettigelse har glemt dette vigtige motiv til dets gennemførelse. Hvad angår det andet formål — at opmuntre til øget opsparing — er det vel tvivlsomt, om pristalsreguleringen vil få den ønskede virkning. Derimod er det nok sandsynligt, at den skattelempelse, som det er tanken at knytte til ordningen, vil virke opsparingsfremmende.

Der synes derfor i den foreliggende situation at være to muligheder for en logisk sammenhængende lovgivning, som kunne fortjene nærmere overvejelse. Den ene mulighed går ud på at gennemføre lovforslaget om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing omtrent i den foreslåede form mod til gengæld at opgive bestemmelsen i folkeforsikringsloven om folkepensionens mindstebeløb. Gennemføres en sådan foranstaltning, bliver fordelen ved pristalsreguleringen mere åbenbar. Det vil dog også her være således, at personer med visse mellemindtægter må give afkald på folkepension svarende til 60-96 pct. af den pristalsregulerede ydelse, bortset fra indekstillægget. Dette er en følge af de almindelige fradragsregler. Efter at der ved anden behandling af folkepensionslovforslaget er opnået almindelig tilslutning til at yde et mindstebeløb, må denne mulighed opgives.

Den anden mulighed er at erstatte det foreliggende lovforslag med regler, der udelukkende tager sigte på at opmuntre langtidsopsparingen gennem skattelempelser, Jeg finder ingen grund til at lægge skjul på, at jeg anser denne vej for bedre end den, som det her fremsatte forslag er udtryk for.

Regeringen har imidlertid efter opfordring fra alle partier i folkepensionsudvalget påtaget sig at fremkomme med et lovforslag til en konjunkturreguleret alderdomsopsparing, og jeg kan anbefale at stemme for lovforslaget i den foreliggende form og dermed være med til at sikre et bredt flertal for folkepensionen."

Finansministeren gjorde derefter rede for regeringens planer med hensyn til forskellige sparejoranstaltninger, der skulle bidrage til finansiering af den merudgift, som folkepensionsordningen ville medføre. Endelig omtalte ministeren nogle henvendelser, som var til behandling i folkepensionsudvalget, og som der måtte tages stilling til før folkepensionsordningens endelige udformning.

Ved sagens 1. behandling i folketinget blev der ikke fra nogen side givet udtryk for absolut tilfredshed med den foreslåede ordning.

Under lovforslagets behandling i et udvalg enedes man alligevel om at indstille det til vedtagelse i uændret form, idet der samtidig skulle foretages en ændring i det til behandling værende lovforslag om ændringer i folkeforsikringsloven vedrørende den nedsættelse i folkepensionen, der skal finde sted som følge af udbetaling af indekstillæg.

Denne ændring går nærmere ud på, at nedsættelsen dog ikke kan udgøre mere end det beløb, med hvilket folkepensionens mindstebeløb et steget fra tidspunktet for oprettelsen af den første indekskontrakt til tidspunktet for udbetaling i henhold til indekskontrakten.

Angående den af finansministeren berørte tanke om i stedet for den foreslåede ordning at gennemføre visse skattelettelser for langtidsopsparing fik udvalget forelagt en skitse, der er optrykt som bilag 1 til betænkningen. Endvidere modtog udvalget fra Dansk Sparekasseforening og fra Danske Bankers Fællesrepræsentation et forslag til skattefri alderdomsopsparing. Sidstnævnte forslag, der var udarbejdet af de to organisationer i fællesskab, er aftrykt som bilag 2 til betænkningen.

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling med 141 stemmer mod 12, idet de fire største partier tiltrådte lovforslaget, mens kommunisterne og retsforbundet gik imod det.