Efter indbydelse fra den britiske regering afholdtes i april-maj 1954 i London en international konference med det formål at søge indgået en international aftale om foranstaltninger mod olieforurening af havet. På konferencen opnåedes der enighed om en konventionstekst, som findes aftrykt i en af den danske delegation afgivet beretning.

Til at overveje spørgsmålet om ratifikation af Danmarks tiltræden af konventionen nedsatte handelsministeriet i december 1954 et udvalg bestående af bl. a. repræsentanter for myndighederne, rederne, havnene og værftsindustrien med den opgave at udarbejde forslag til den for en ratifikation fornødne lov. Udvalget afsluttede sit arbejde og afgav betænkning i september 1955.

På grundlag af udvalgets indstilling udarbejdedes forslaget til nærværende lov, der i hovedsagen, omend med visse afvigelser, følger det af udvalget udarbejdede udkast til lov om foranstaltninger mod olieforurening af havet. Af ændringerne er nogle rent redaktionelle.

Loven har følgende indhold:

§ 1. Ved „olie" forstås i denne lov råolie, brændselsolie (fuel oil), tung dieselolie og smøreolie og ved „olieholdig blanding" en blanding, der indeholder en eller flere af de nævnte olier.

Ved „tung dieselolie" forstås marinedieselolier, hvoraf mindre end 50 rumfangsprocent destillerer over ved en temperatur på 340° C, når prøven foretages efter A.S.T.M. standard metode D. 158/53.

Ved „udtømning" forstås enhver form for udtømning eller udflydning, uanset hvorledes den er forårsaget.

Ved „konventionen" forstås den i London i maj 1954 vedtagne internationale konvention til undgåelse af forurening af havet med olie.

§ 2. I dansk territorialt farvand, herunder havneindløb, rede, bugter og fjorde, samt i vandløb, indsøer, kanaler og havne må udtømning af olie eller olieholdige blandinger ikke finde sted.

§ 3. Indenfor de ved konventionen fastlagte zoner, således som disse er angivet i det til nærværende lov optrykte bilag [udeladt her], eller som disse senere måtte blive ændret i overensstemmelse med konventionens regler, er det forbudt fra danske skibe over 500 registertons brutto at udtømme olie eller olieholdige blandinger.

Forsåvidt angår andre skibe end tankskibe, gælder forbudet dog kun under forudsætning af, at skibet er på rejse til havn, hvori der er tilstrækkelige anlæg til modtagelse af olierester. I modsat fald skal udtømning ske så langt fra land som praktisk muligt.

Det i 1. stk. omhandlede forbud gælder dog ikke for en olieholdig blanding, der indeholder mindre end 100 dele olie i 1 000 000 dele af blandingen.

Ændringer i de ved konventionen fastlagte zoner bekendtgøres af ministeriet for handel, industri og søfart (handelsministeriet), og meddelelse herom optages i „Efterretninger for Søfarende".

§ 4. Bestemmelserne i §§ 2 og 3 finder ikke anvendelse på:

1) udtømning, der sker af hensyn til skibets sikkerhed, for at forhindre skade på skib eller ladning eller for at redde menneskeliv;

2) udflydning, der skyldes skade på skibet eller uundgåelig lækage, forudsat at der, efter at skaden eller lækagen er blevet konstateret, er iagttaget alle rimelige forholdsregler for at undgå eller formindske udflydning;

3) udtømning fra tankskibes lasttanke af bundfald, som på grund af sin konsistens ikke kan pumpes ud;

4) udtømning af bundfald, som hidrører fra rensning eller klaring af brændselsolie eller smøreolie.

I de under punkt 3 og 4 anførte tilfælde skal udtømning dog ske så langt fra land som praktisk muligt.

§ 5. Bestemmelserne i §§ 2 og 3 finder fremdeles ikke anvendelse på udtømning af en olieholdig blanding fra et skibs rendestene.

Når konventionen har været i kraft et år, må blandingen dog ikke indeholde anden olie end smøreolie.

§ 6. Skibe over 500 registertons brutto skal være således indrettet, at brændselsolie eller tung dieselolie ikke vil kunne løbe ud i rendestene, hvis indhold udtømmes i havet, uden at have passeret en separator for olieholdigt vand.

De nærmere forskrifter til gennemførelse af denne bestemmelse gives af handelsministeren.

§ 7. I ethvert skib, der omfattes af § 3, skal der føres en oliejournal. De nærmere bestemmelser om oliejournalens indretning og autorisation fastsættes af handelsministeren.

I journalen skal indføres oplysninger om indtagning og udtømning af ballast i olietanke samt om rensning af sådanne tanke. Endvidere skal der ved enhver udtømning, der omfattes af bestemmelserne i § 4, indføres en redegørelse herfor i journalen. Journalen skal underskrives af den eller de skibsofficerer, der har ladet den pågældende handling udføre, samt af skibsføreren.

På begæring af dansk eller udenlandsk myndighed, der er bemyndiget til at foretage undersøgelser i forbindelse med konventionens gennemførelse, er skibsføreren pligtig at fremvise journalen og at meddele bekræftede afskrifter af denne.

§ 8. Handelsministeren træffer efter forhandling med ministeren for offentlige arbejder bestemmelse om, i hvilke vigtigere havne der vil være at indrette anlæg til modtagelse af olierester fra andre skibe end tankskibe.

Forsåvidt de pågældende anlæg ikke udføres og drives for privat regning, kan ministeren for offentlige arbejder bestemme, at anlæggene skal tilvejebringes og drives ved havnens foranstaltning, i hvilket tilfælde der af statskassen kan ydes havnen lån til dækning af indtil 1/3 af anskaffelsesudgifterne. Handelsministeren kan efter forhandling med ministeren for offentlige arbejder pålægge skibsværfter og andre virksomheder i havnen, for hvilke anlæggene er af betydning, at yde tilskud til dækning af indtil 1/3 af udgifterne til anlæggenes tilvejebringelse.

Renter og afdragsvilkår for disse lån fastsættes af ministeriet for offentlige arbejder med tilslutning af finansudvalget.

§ 9. Handelsministeren nedsætter et råd, hvis opgave er at følge udviklingen af olieforureningsproblemet og anbefale praktisk gennemførlige forholdsregler til undgåelse af olieforurening.

Rådet skal iøvrigt bistå handelsministeriet ved gennemførelsen af konventionens og denne lovs bestemmelser og kan herunder lade foretage undersøgelser med henblik på indførelse af forholdsregler til undgåelse og afhjælpning af olieforurening.

Rådet kan lade tilkalde tekniske eksperter og kan iøvrigt fra lokale myndigheder kræve sig forelagt oplysninger om stedfunden olieforurening.

Rådets formand udnævnes af ministeren. Rådet sammensættes iøvrigt af repræsentanter for de interesserede myndigheder og organisationer efter ministerens nærmere bestemmelse.

Rådets forretningsorden fastsættes af ministeren.

De med rådets virksomhed forbundne udgifter bevilges på finansloven.

§ 10. Tjenestemænd under statens skibstilsyn er bemyndiget til at foretage eftersyn såvel i dansk som i udenlandsk skib i dansk havn eller på dansk søterritorium til konstatering af, hvorvidt der foreligger en overtrædelse af nærværende lov eller konventionens bestemmelser.

Handelsministeren kan endvidere efter forhandling med ministeren for offentlige arbejder bemyndige havnefogder (havnemestre) til med myndighed som tjenestemænd under statens skibstilsyn at foretage det i 1. stk. omhandlede eftersyn.

§ 11. Overtrædelse af nærværende lov eller af de i dens medfør givne forskrifter straffes med bøde.

I København hører sagerne under Sø- og Handelsretten, udenfor København under søretterne. Påtale kan ikke finde sted, forinden erklæring fra handelsministeren er indhentet.

§ 12. Nærværende lovs bestemmelser finder ikke anvendelse på krigsskibe. For skibe, der anvendes i hvalfangervirksomhed, træffer handelsministeren efter forhandling med fiskeriministeren bestemmelse om, i hvilket omfang lovens regler skal gælde.

§ 13. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af bestemmelserne i denne lovs §§ 3, 6 og 7 fastsættes ved kgl. anordning, dog tidligst til den dato, da konventionen træder i kraft.

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte handelsministeren bl. a.:

„Gennem de senere år er olieplagen ved vore kyster og i kystfarvandene blevet et virkelig alvorligt problem. Hvert år driver i tusindvis af døde eller halvdøde havfugle ind på de danske kyster indsmurt i olie, og ofte er store strandarealer forurenet af ilanddrevet olie i en sådan grad, at alt badeliv i længere tidsrum er ganske umuliggjort, ikke alene til stor gene for badegæsterne, men også for vort turisterhverv, hvor følgen kan blive betydelige økonomiske tab. For fiskerierhvervet og fiskeindustrien vil en bekæmpelse af den stadigt stigende olieforurening af havet ligeledes være af betydning, idet undersøgelser har vist, at olien kan virke skadeligt ind på fiskebestanden.

Mange andre lande har været udsat for de samme ulemper, og der er derfor udbredt offentlig bekymring også udenfor Danmark over dette problems omfang og vækst. Skulle man komme ondet til livs, var det imidlertid indlysende, at der måtte træffes effektive foranstaltninger, der måtte hvile på internationale aftaler, og den engelske regering, der var stærkt interesseret i sagen, indbød derfor til deltagelse i en international konference i april—maj 1954, der havde til formål at søge tilvejebragt en international aftale om, hvilke forholdsregler der burde tages for at hindre olieforurening af havene.

Danmark modtog indbydelsen, og som det vil være de ærede medlemmer bekendt, lykkedes det på konferencen at afslutte en konvention, der nu venter på de nødvendige ratifikationer for at kunne træde i kraft. Konventionen er ratificeret af Storbritannien, og en række andre lande forventes i nærmeste fremtid at følge efter.

Konventionen, der findes optrykt i den af den danske delegation afgivne beretning, der er omdelt til folketingets medlemmer, går i hovedtræk ud på at forbyde udtømning af olier indenfor visse nærmere angivne zoner, der normalt strækker sig 50 sømil fra land. For Danmarks vedkommende er den såkaldte Nordsøzone af særlig interesse, idet der for dennes vedkommende er fastsat forbud mod udtømning af olie i en afstand af 100 sømil bl. a. ud fra Jyllands vestkyst. Endvidere påbyder konventionen indretning af særlige anordninger til modtagelse af olierester i vigtigere havne, ligesom den, under hensyn til vanskeligheden ved at konstatere, hvorvidt et skib har overtrådt konventionens bestemmelser, foreskriver, at de i ethvert af konventionen omfattet skib skal forefindes en særlig oliejournal."

Lovforslaget underkastedes i folketinget udvalgsbehandling. I den enstemmige betænkning oplyses, at handelsministeren i samråd med udvalget bl. a. har redegjort for „spørgsmålet om fordeling af de med oprettelse af anlæg til modtagelse af olierester i havnene forbundne udgifter og de bag bestemmelserne i lovforslagets § 8 liggende hensyn. Udvalget har herefter ikke fundet anledning til at stille noget ændringsforslag, men ønsker dog at udtale, at alle spørgsmål vedrørende fordeling af udgifter ved oprettelse af anlæg og dermed i forbindelse stående spørgsmål bør forelægges det i lovforslagets § 9 omhandlede råd."

Lovforslaget vedtoges uændret og enstemmigt.